Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Creedence Clearwater med karrypølse til

»Musik für Milliarden« rammer en længsel efter 70erne og fortæller en tragikomisk historie, der er musikalsk underholdende.
»Musik für Milliarden« rammer en længsel efter 70erne og fortæller en tragikomisk historie, der er musikalsk underholdende.

Handlingen er så ligetil, at den kan skrives ned på bagsiden af en serviet.

Lytter du »Oldies but goldies« på diverse private radiostationer, vil du være solgt til musikken.

Personerne er tæt på at være karikaturer nogle steder, men skuespillerne på Schleswig-Holsteinisches Landestheater får meget ud af temmelig lidt og giver dem så meget fylde, at de er til at være sammen med i et par timer.

Med »Melodien für Milliarden« synger og spiller Landestheaters ensemble sig ind i hjerterne hos publikum. Den første halve time sad man ellers og frygtede for, hvor dette her dog skulle føre hen. Nenad Subat åbner stykket med at spille den fallerede gadesanger Ass, og enten er Ass en lidt anstrengende type, eller også spiller Nenad Subat ham lidt anstrengende – jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvad der skyldes hvad.

Ass er en af de evigt håbefulde typer, der sætter alt ind på alt blive rockmusiker – og i øvrigt mener han, at der ikke er nogen over og heller ingen ved siden af det amerikanske Woodstock-band »Canned Heat«. Men han oplever den totale deroute. Bliver fyret af den lidt klamme chef Tiger (André Becker), som senere har sex med hans hustru Bunny (Lisa Karlström), der løber fra Ass, da han rammer bunden.

Flavio Kiener spiller Snoopy – butiksvagten, der skal få Ass til at fordufte fra hans spillested foran et indkøbscenter. Men Snoopy har så meget sympati for Ass og især hans musik, at han ikke nænner at gå hårdt til værks over for ham. Og sådan ender Snoopy også med at miste sit job, fordi han ikke er hård nok, når det kommer til stykket.

Der er fuld gang i løjerne i »Melodien für Milliarden«. Fra venstre er det Nenad Subat, Flavio Kiener, Christian Simon, Lisa Karlström og Neele Frederike Maak. (Foto: Henrik Matzen)

Der er fuld gang i løjerne i »Melodien für Milliarden«. Fra venstre er det Nenad Subat, Flavio Kiener, Christian Simon, Lisa Karlström og Neele Frederike Maak. (Foto: Henrik Matzen)

Gang i den

Rigtig schwung i forestillingen – og handlingen – kommer der først, da Neele Frederike Maak kommer ind i billedet som Cat, der holder næsen oven vande ved at sælge currywurst og pilsnere til en kundegruppe fra de nederste socialgrupper. Heriblandt også Hells Angels-anføreren Pitt, som Christian Simon gør til en interessant og troværdig, omend også usympatisk figur.

Neele Frederike Maak har en fanden-i-voldsk energi, og synger smukt i Creedence Clearwater Revival-nummeret »Long As I Can See The Light«. Da hendes pølsebod brænder, er hun nødt til at finde en ny levevej, og hvem andre skal hun tage med i redningsbåden end de to andre fallenter, Ass og Snoopy. Rigtig underholdende bliver det, da Reiner Schleberger kommer ind på scenen som Coq – hvis øgenavn angiveligt skyldes størrelsen på hans lem. Coq får historien til at vokse. Han er et stort navn, der har drevet det til noget – men som også har sine lig i skabet.

Neele Frederike Maak er en velsmurt motor i Landestheaters opsætning af »Musik für Milliarden«. (Foto: Henrik Matzen)

Neele Frederike Maak er en velsmurt motor i Landestheaters opsætning af »Musik für Milliarden«. (Foto: Henrik Matzen)

Antiheltenes ironi

Coq bliver hyret som bandets forsanger, og fremad går det – med jobs i det lokale indkøbscenter og en musikalsk klimaks med nummeret »Keep On Rockin’ In a Free World«. Vi er i godt humør og har det hyggeligt. Tiden går, uden at vi lægger mærke til det, og det er jo altid et godt tegn – især i teatret. Men en noget ironisk titel er det, »Keep On Rockin’ In a Free World«, al den stund, at vore antihelte ikke lever i en fri verden. Hvis man endelig skal få øje på noget næring i dette stykke – ud over underholdningen – så er det den stille erindring om de mange, der lever i håbet om at få succes, men aldrig får det.

Med på scenen er et velspillende band anført af guitaristen Sven Kerschek, Dirk Achim Dhonau på trommer og Giorgi Kiknadze på bas. Og hele holdet af skuespillere kan synge. Det havde heller ikke været godt andet.

“Musik für Milliarden” er skrevet af Soeren Voima, der er et samlet pseudonym for instruktørerne og dramatikerne Robert Schuster og Christian Tschirner. Den musikalsk underholdende, men også lidt tragiske komedie havde urpremiere i Hannover i 2012 og har siden været forbi blandt andet Landestheater Tübingen, men er ellers ikke blevet spillet overmåde hyppigt. Det er som velegnet til en landsdelsscene som Slesvig-Holstens, som også skal give publikum det, som publikum vil have. »Musik für Milliarden« rammer en længsel efter 1970erne – en længsel, der lever og har det godt.

I det angel-saksiske kulturområde (som Danmark jo følger i næsten tykt og tyndt) raser for tiden en debat om, hvorvidt der er gået inflation i stående bifald. Imens kan man jo så betragte den særlige tyske tradition, der er for at kvittere for kvaliteten af et teaterstykket – den gennemsnitlige som den over-gennemsnitlige. Her kan man opleve både 10 og 15 fremkaldelser, før man som en del af publikum vil rejse sig og forlade teatersalen.

Schleswig-Holsteinisches Landestheater: Melodien für Milliarden – syngespil af Soeren Voima. Instruktion: Jesper Brandis. Scenografi og kostume: Jasper Brandis. Musikalsk arrangement: Sven Kerschek. Spiller på Landestheater i Flensborg, Slesvig, Itzehoe og Husum til og med den 24. november 2017.

kommentar
deling del

Skriv et svar