Single Daily
af

redaktionen

Coronavirus: Sygehus Sønderjylland sender fire ansatte hjem

Sygehus Sønderjylland har sendt fire medarbejdere hjem på grund af vejledning om coronavirus. De fire er dog ikke i karantæne, oplyser sygehuset.
Sygehus Sønderjylland har sendt fire medarbejdere hjem på grund af vejledning om coronavirus. De fire er dog ikke i karantæne, oplyser sygehuset.

Kaspar Hvid, JydskeVestkysten.

Sønderjylland. Sygehus Sønderjylland har sendt fire ansatte hjem i 14 dage som konsekvens af coronavirus. De fire har alle rejst i områder, der er ramt af smitten.

Det oplyser sygehusets presseansvarlige, Mikkel Dybtved-Ntarampa Andersen.

– Vi skelner skarpt mellem hjemsendelse og karantæne. De fire medarbejdere er sendt hjem, men de er ikke i karantæne, så de kan leve deres liv, som de plejer, og de skal arbejde hjemmefra i det omfang, det giver mening, fortæller Mikkel Dybtved-Ntarampa Andersen.

Hjemsendelserne er sket onsdag, efter Region Syddanmark tirsdag aften skærpede sine retningslinjer, så personale på sygehuse skal sendes hjem i 14 dage, hvis de har rejst i et af de områder i verden, der er ramt af coronavirus.

Blandt de hjemsendte er medarbejdere med direkte patientkontakt. Sygehuset har adresser i Tønder, Aabenraa og Sønderborg men ønsker ikke at oplyse, hvor de hjemsendte arbejder.

Ingen konkret mistanke

Sygehus Sønderjylland understreger dog, at de ikke mistænker nogen af de fire hjemsendte for at være smittede med covid-19, ligesom de ikke har symptomer på sygdommen.

Sygehus Sønderjylland har sendt fire medarbejdere hjem. De er dog ikke i karantæne, og de skal i videst mulige omfang arbejde hjemmefra. Arkivfoto: Claus Thorsted.

kommentar
deling del

Skriv et svar