Single Daily
af

Niels Anton Heilskov

CDUs nye spids vil vække erhvervslivet

Det er en svær opgave, som den relativt nye leder af de konservative er på, når han skal forsøge at vende tilbage til regeringsmagten i delstaten. Men den 43-årige politiker med rødder i Kiel mener, at han og CDUs evne til at skabe vækst og arbejdspladser kan overbevise folk om et politisk kursskifte.

– Vi har egentlig perfekte betingelser for at skabe vækst også i den nordligste del af delstaten. Erhvervslivet bliver bare kvalt af regler og krav, siger Daniel Günther.

Og når det kommer til at skabe vækst, er særlig to ting ifølge Daniel Günther gået galt for den nuværende regering.

– Vi har enormt høje energiomkostninger blandt andet på grund af forfejlede vindmølle-anlæg. Men det værste er, at vi har en dårligt udbygget infrastruktur. Og her har regeringen helt fejlet i forhold til at planlægge nye veje. Det skader i særdeleshed virksomhederne i den nordlige del af landet og også den danske eksport, forklarer Daniel Günther.

Mandatstriden med SSW er lagt i graven

Daniel Günther ser positivt på samarbejdet med Danmark og mindretallet. Kendskabet til Danmark kommer særligt fra ferierejser i landet.

– Jeg forbinder mange postive ting med Danmark. Og jeg er også ofte kommet i landet og særligt på den danske vestkyst, siger Daniel Günther.

I forhold til mindretallet håber han også, at tingene kan forblive positivt. Han mener, at alle parter nyder godt af en fælles målrettet mindretalspolitik.

– Vi har brug for mere kontakt over grænsen og mellem flertals- og mindretalsbefolkningen. Der er plads til forbedring. Men vi er nået langt, og jeg er også glad for, at visse diskus­sioner og stridigheder nu er lagt i graven, siger Daniel Günther.

Dertil understreger CDUs spidskandidat også, at hans partis kritiske holdning overfor SSWs fra spærregrænsen på fem procent ikke længere er noget, som partiet vil beskæftige sig med.

– Vi har afprøvet spørgsmålet i retten. Og vi vil ikke fortsætte ad den vej. Men det er klart, at vores forhold til SSW er som til et hvilket som helst andet parti. Og derfor går vi selvfølgelig også kritisk til hinanden, siger Daniel Günther.

Se hele interviewet med Daniel Günther her:

 

kommentar
deling del

Skriv et svar