Single Daily
af

Thomas Schumann

CDU kræver opklaring fra forfatningsdomstolen

Hos SPD i Slesvig-Holsten har undervisningsminister Britta Ernst (SPD) og indenrigsminister Stefan Studt (SPD) taget ulovlige metoder i brug i valgkampen forud for delstatsvalget den 7. maj. Det hævder CDU, som har indgivet en klage til forfatningsdomstolen i Slesvig-Holsten over SPD’s metoder.

Indenrigsminister Stefan Studt skulle have sendt en mail til ansatte hos politiet via deres intranet og lovet forkortede arbejdstider, såfremt Stefan Studt bliver genvalgt og undervisningsminister Britta Ernst har angiveligt per e-mail skrevet en ensidig beskrivelse af ministerens skolepolitiske succeser og sendt det til skoleledelser, forældre og lærere.

Det er sigende, at der også er repræsentanter fra de to koalitionspartnere, som også håber på en opklaring ved forfatningsdomstolen. I denne sag står SPD fuldstændig alene.
Daniel Günther (CDU)

Ministerpræsident Torsten Albig (SPD) afviser at det skulle være ulovligt.

– Derfor er der for CDU ingen anden udvej, end at få en opklaring fra Slesvig-Holstens forfatningsdomstol, udtaler CDU’s spidskandidat Daniel Günther. Han mener samtidig, at der i SPD mangler »den nødvendige respekt overfor det statslige neutralitetskrav i valgkampen.«

– Det er sigende, at der også er repræsentanter fra de to koalitionspartnere, [De Grønne og SSW, red.] som også håber på en opklaring ved forfatningsdomstolen. I denne sag står SPD fuldstændig alene, siger Daniel Günther.

En tynd kop te

SSW’s talsmand Per Dittrich udtaler, at regeringspartneren er spændt på at se hvordan CDU’s klage falder ud. Samtidig mener han, at Daniel Günthers indsigelse mod SPD er et valgkampsstunt.

– Jeg mener sagen er en tynd kop te. CDU har en ukendt kandidat, så det er jo fint for dem, at de trækker nogle overskrifter. I SSW tager vi den med ro, siger Per Dittrich og tilføjer, at Daniel Günther bør se på hvordan hans partifælle i Berlin Peter Altmaier omgås reglerne for valgkamp. nu da han skal lægge CDU’s strategi for forbundsvalget, selvom han er fungerende minister.

Formanden for De Grønne i Slesvig-Holsten, Ruth Kastner, siger at De Grønne vil vente med at kommentere på sagen, indtil der er fældet dom i sagen.

Hverken uddannelsesminister Britta Ernst eller indenrigsminister Stefan Studt vil kommentere på sagen.

Læs også: Partiforsker: Altmaiers dobbeltrolle er legitim

 

kommentar
deling del

Skriv et svar