Single Daily
af

Trine Flamming

CDU vil have udskudt vejarbejde

Nu falder planerne om vejarbejde på B200 før Kruså Grænse også CDU i Flensborg for brystet.
Nu falder planerne om vejarbejde på B200 før Kruså Grænse også CDU i Flensborg for brystet.

Kruså/Flensborg. En del af hovedvej B200 frem mod Kruså Grænse skal saneres, og ifølge planerne skal arbejdet begynde mandag den 3. august. Men de planer går CDUs byrådsgruppe i Flensborg nu imod.

Vejen er i øjeblikket hårdt presset af både den danske grænsekontrol og den omfattende ferietrafik, som de seneste uger har ført til massive kødannelser.

Et vejarbejde vil kun gøre problemet større, mener byrådsgruppen.

Lange køer frem mod grænsen i Kruså vil med et vejarbejde kun blive længere, mener CDU i Flensborg. Foto: CDU Flensburg

– Vi har allerede nu lange køer frem mod grænsen. Når trafikken på grund af vejarbejde så kun kan køre i et spor i hver retning, og til- og frakørslerne Klues og Wassersleben samtidig spærres, kan man ikke længere garantere sikkerheden ved eventuelle ulykker, siger CDUs sikkerhedspolitiske ordfører i Flensborg, Karsten Sörensen, i en pressemeddelelse.

Han fremhæver, at redningskøretøjer, politi og brandværn ikke vil kunne komme frem, og heller ikke den grænseoverskridende redningstjeneste vil kunne rykke hurtigt nok ud.

Desuden vil det føre til betydelige gener for trafikken i den nordlige del af Flensborg, når den sidste afkørsel før grænsen bliver afkørslen ved Duborg. Også dele af Alter Kupfermühlenweg og Sonderburger Straße er enmlig spærret på grund af vejarbejde, lyder det i pressemeddelelsen.

Åbn Padborg helt

CDU Flensborg har henvendt sig til de slesvig-holstenske vejmyndigheder LBV.SH. for at få dem til at udskyde vejarbejdet til et senere tidspunkt.

Hvis det ikke sker, foreslår byrådsgruppen, at grænseovergangen i Padborg bliver åbnet hele døgnet, så presset bliver mindre på Kruså.

Tirsdag kaldte Flensborgs overborgmester Simone Lange det »uheldigt«, at vejarbejdet falder sammen med den danske grænsekontrol, som, hun plæderede for, snart bør ophøre.

– I det mindste bør man overveje at åbne flere grænseovergange for at lette trafikken over grænsen, sagde hun i retning mod de danske beslutningstagere.

kommentar
deling del

Skriv et svar