Single Daily
af

Ritzau Nyhedsbureau

Bus og lastbil brager sammen i Tyskland og 17 er savnet

Mange er såret i brand på A9, og den tyske motorvej, der går mellem Berlin og München, er helt spærret.
Mange er såret i brand på A9, og den tyske motorvej, der går mellem Berlin og München, er helt spærret.

30 meldes såret i et voldsomt sammenstød med efterfølgende brand på motorvej A9 ved Oberfranken i det sydøstlige Tyskland. 18 personer savnes.

En turistbus fra Sachsen står i flammer efter et sammenstød med en lastbil, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Der var 46 passagerer og to chauffører i bussen. En del personer kan myndighederne på stedet ikke redegøre for.

– Det er muligt, at flere af personerne ikke nåede ud af bussen. Vi ved ikke, hvor 17 af dem befinder sig, siger politiets talskvinde Anne Höfer ifølge avisen Bild.

Foto: Fricke/NEWS5/dpa.
Foto: Fricke/NEWS5/dpa.
Foto: Fricke/NEWS5/dpa
Foto: Nicolas Armer/dpa
Foto: Nicolas Armer/dpa
Foto: Fricke/NEWS5/dpa

Det fremgik tidligere, at 17 personer var savnet, og 31 andre var såret. De tal har politiet i Oberfranken siden justeret.

Billeder fra stedet viser resterne af et totalt udbrændt køretøj. Det skal ifølge dpa være bussen, hvor kun skelettet af karosseriet står tilbage.

Bild skriver, at tre er omkommet. Det er ikke bekræftet af politiet.

Politiet frygter, at flere personer er omkommet, rapporterer nyhedsbureauet AFP.

Mindst fire helikoptere er sendt til ulykkesstedet.

Motorvejen A9, som forbinder Tysklands to største byer, Berlin og München, er spærret i begge retninger.

Det fremgår af sociale medier, at lukningen af den store motorvej har medført lang kødannelse. Køretøjer ledes til omkringliggende landeveje.

kommentar
deling del

Skriv et svar