Single Daily
af

Thomas Schumann

Bugt på Saturns måne Titan fik navn efter Flensborg Fjord

Der er minus 172 grader celsius. Havet er af flydende metan. Himlen er mørk af gullige skyer. Velkommen til Flensborg Bugt på Titan.
Der er minus 172 grader celsius. Havet er af flydende metan. Himlen er mørk af gullige skyer. Velkommen til Flensborg Bugt på Titan.

Flensborg har lagt navn til to farvande i vores solsystem. Det første er åbenlyst, og de fleste af avisens læsere har enten gået ture langs med, sejlet på eller svømmet i Flensborg Fjord. Men Flensborg har også lagt navn til et farvand; et farvand som ingen mennesker endnu har besøgt, og som de færreste i grænseregionen nogensinde har stiftet bekendtskab med.

Det befinder sig omkring en milliard kilometer fra Jorden. Herude, i det ydre solsystem hører gasplaneten Saturn med sine ringe og mange måner hjemme. Den største måne hedder Titan. Titan er enestående i solsystemet; udover Jorden er Titan det eneste andet himmellegeme, hvor flydende væsker har samlet sig i søer på overfladen. Den største sø hedder Kraken Mare – tilmed den største sø i solsystemet – og ligger ved månens nordpol. Men i stedet for vand er det flydende metan, som fylder Kraken Mare og dens bugter. En af de bugter hedder Flensborg Sinus (Sinus betyder bugt på latin, red.).

En hjemlig destination

Det påpegede Jens Olaf Pepke Pedersen, seniorforsker ved DTU Space, i en artikel i Weekendavisen den 3. august, hvor han blandt andet beskrev mulighederne for at sejle i sejlbåd på Flensborg Sinus.

– På Kraken Mare kunne en destination, der i hvert fald lyder hjemlig, være at sejle ind i den 115 kilometer lange bugt Flensborg Sinus, der er opkaldt efter Flensborg Fjord, skrev Jens Olaf Pepke Pedersen i artiklen.

– Når jeg i artiklen prøvede at forestille mig, hvordan man kunne sejle på Kraken Mare, er det inspireret af, at ferierne som barn altid foregik til søs, og at jeg lige nævnte Flensborg Sinus skyldes, at jeg voksede op i Aabenraa. Så turene gik jo ofte til Flensborg Fjord, og dengang kunne man også proviantere toldfrit i Tyskland, så det første stop på sommerferien var altid Langballeå, fortæller Jens Olaf Pepke Pedersen til Flensborg Avis.

Flensborg Sinus befinder sig på den nordlige halvkugle af Saturns måne Titan og kan ses ude i den højre del a Kraken Mare på dette kort over Titan. Grafik: USGS Astrogeology Science Center.

Flensborg Sinus befinder sig på den nordlige halvkugle af Saturns måne Titan og kan ses ude i den højre del a Kraken Mare på dette kort over Titan. Grafik: USGS Astrogeology Science Center.

Amerikansk forsker foreslog navnet

Det var imidlertid ikke ham, eller nogen med tilknytning til grænseområdet, som i 2015 indsendte navneforslaget til International Astronomical Union (IAU) – en forening af omkring 12.000 forskere og astronomer, som siden 1919 har haft opgaven at navngive stjerner, planeter, måner, kratere samt andre geologiske områder på universets himmellegemer.

Det var en professor ved University of Idaho i USA, Jason W. Barnes, som foreslog navnet. Han er planetforsker og har studeret Titan siden 2004.

– Eftersom navneordningen for bugter på Titan følger bugter og fjorde på Jorden, indsamlede vi navne fra et bredt geografisk katalog, fortæller Jason W. Barnes.

Her er den officielle beskrivelse af Flensborg Sinus.

Det er forskeren Jason W. Barnes fra USA, der har navngivet bugten på Titan. Privatfoto.

Det er forskeren Jason W. Barnes fra USA, der har navngivet bugten på Titan. Privatfoto.

Fra Flensburg til Flensborg

I det katalog dukkede Flensborg Fjord op. I det oprindelige forslag stod der imidlertid »Flensburg Sinus«, men da søen Müggel Lacus allerede havde fået sit navn fra en tysk sø, blev Flensburg ændret til Flensborg.

– IAU foretrækker at inkludere navne fra så mange forskellige lande som muligt, så vi ændrede det til den danske version af Flensborg, fortæller Rosalyn Hayward fra United States Geological Survey, som leverer stednavne til IAU.

Sollys reflekteres i søen Jingpo Lacus, som ligger tæt på Kraken Mare. Væsken i Titans søer er flydende metan. Foto: NASA/JPL.

Sollys reflekteres i søen Jingpo Lacus, som ligger tæt på Kraken Mare. Væsken i Titans søer er flydende metan. Foto: NASA/JPL.

Minus 172 grader celsius

Udover navnet har Flensborg Fjord og Flensborg Sinus ikke meget til fælles. Temperaturen ved Titans overflade er minus 172 grader celsius. Himlen er mørk af den tykke gullige atmosfære, som består af 95 procent kvælstof og 4,9 procent metan.

Selvom det virker eksotisk, er Titan til sammenligning med solsystemets mange øde og udtørrede kloder den verden, som på mange måder minder mest om Jorden. Forskere som Jason W. Barnes undersøger blandt andet, om der er liv eller betingelserne for liv på Titan.

Titan er indhyllet i tykke skyer af kvælstof og metan. I lang tid kunne forskerne ikke se, hvad der gemte sig under skydækket, og der er stadig mange steder på månen, som endnu ikke er udforsket. Foto: NASA/JPL.

Titan er indhyllet i tykke skyer af kvælstof og metan. I lang tid kunne forskerne ikke se, hvad der gemte sig under skydækket, og der er stadig mange steder på månen, som endnu ikke er udforsket. Foto: NASA/JPL.

Drone-mission til Titan

Han er en af de ledende skikkelser bag Dragonfly-konceptet, som NASAs Jet Propulsion Laboratory (JPL) forsøger at udvikle og skaffe penge til. Dragonfly er en drone, som skal lande på Titan og undersøge månen nærmere. Indtil videre er det kun Cassini/Huygens-missionen, som har kradset i overfladen af, hvilke hemmeligheder Titan gemmer.

– Vi ville elske at udforske et sted som Flensborg Sinus, da dens kystlinje har nogle interessante træk, som vidner om interaktion mellem væske og fast stof. Cassinis instrumenter har eksempelvis vist, at der er dannet bjergarter langs Flensborgs kystlinje på grund af fordampning. På Jorden er den slags bjergarter lavet af det som opløses i vand; altså salt. På Titan står det ikke helt klart, hvad sammensætningen af sådanne bjergarter vil være, skønt de for at kunne blive opløst i metan formentlig må være organiske. Hvis vi var der med dronen, kunne vi måle det og finde ud af det, forklarer Jason W. Barnes.

Han tilføjer imidlertid, at dronen ifølge Dragonfly-konceptet først ville ankomme til Titan i 2034, mens månens nordpol er indhyllet i vintermørke, hvorfor det vil være svært at undersøge Flensborg Sinus.

En illustration af Dragonfly-dronen som, hvis alt går vel, skal udforske Titan i 2034. Dronen er udstyret med plutonium, som forsyner den med strøm. Grafik: The Johns Hopskins University Applied Physics Laboratory.

En illustration af Dragonfly-dronen som, hvis alt går vel, skal udforske Titan i 2034. Dronen er udstyret med plutonium, som forsyner den med strøm. Grafik: The Johns Hopskins University Applied Physics Laboratory.

Grænselandet anede intet

Selvom bugten på Titan er interessant for videnskabsmænd, lader der ikke til at være andre fra grænselandet end Jens Olaf Pepke Pedersen, som kender til Flensborg Sinus. Hverken planetariet i Lyksborg, Aabenraa Kommune eller Flensborg Rådhus anede, at en bugt ude i det ydre solsystem var opkaldt efter fjorden.

– Det var virkelig ny viden for os alle, og derfor er der endnu ingen, som ved hvordan vi kan bruge det, fortæller Flensborg Rådhus’ pressetalsmand Christian Reimer.

IAU har heller ikke gjort noget for at fortælle, at de har brugt Flensborg Fjord til at navngive en bugt på Titan.

– Der er rigtig mange af de her steder, som skal have navne, så det er for meget arbejde at tage ud at fortælle om, forklarer IAUs pressemedarbejder Lars Lindberg Christensen.

Titan

– Opdaget i 1655 af hollænderen Christiaan Huygens

– Diameter 0,4 procent af Jordens

– 100 kilo på Jorden vejer 14 kilo på Titan

– En Titan-dag varer næsten 16 dage på Jorden

– Temperaturen ved overfladen er minus 172 grader celsius

– Atmosfærisk tryk er 1,45 gange Jordens

kommentar
deling del

Skriv et svar