Single Daily
af

Trine Flamming

Lokkede med falsk profil: Brutalt overfald i Flensborg

Overfaldet på en mand, der ville mødes med et online-bekendtskab, efterforskes som drabsforsøg. Gerningsmændene er varetægtsfængslet, men politiet leder efter flere ofre.
Overfaldet på en mand, der ville mødes med et online-bekendtskab, efterforskes som drabsforsøg. Gerningsmændene er varetægtsfængslet, men politiet leder efter flere ofre.

Torsdag aften den 4. april kl. 21.15 blev en 30-årig mand brutalt overfaldet i Burg-kvarteret i Flensborg. Manden blev hårdt kvæstet og kun reddet, fordi gerningsmændene forsvandt, da vidner greb ind.

På grund af overfaldets karakter har statsadvokaturen i Flensborg valgt at behandle sagen som drabsforsøg.

Den 9. april kl. 17 skete endnu et overfald, denne gang i området ved Terrassenstraße, hvor en 53-årig mand blev frarøvet et fircifret kontantbeløb. Han fik tillige et knytnæveslag og kom lettere til skade.

Unge kvinder som lokkeduer

Efterforskningen af de to overfald har ført til tre mistænkte, der har oprettet falske profiler på en dating-portal på nettet.

Her udgiver de sig for at være unge kvinder for at komme i kontakt med velstående mænd – og røve penge fra dem.

Efter at have fået kontakt gennem chat på nettet, lokkede gerningsmændene deres ofre til Flensborg for at overfalde dem, når de kom til det aftale møde – som de intetanende mænd altså troede var med en ung kvinde.

Taget på fersk gerning

Kort efter midnat fredag den 12. april forsøgte de tre mænd at overfalde endnu et offer i Flensborg. Men denne gang blev de anholdt, da specialstyrker fra delstatens kriminalpoliti i Kiel greb ind.

De tre er mellem 20 og 27 år og bosiddende i Flensborg. To af dem er hovedmistænkt og blev lørdag varetægtsfængslet.

Efterforskerne udelukker ikke, at de tre har været indblandet i yderligere hændelser, som bare ikke er blevet meldt til politiet endnu.

Derfor hører politiet i Flensborg gerne fra yderligere mulige ofre, lige som eventuelle vidner meget gerne må henvende sig.

kommentar
deling del

Skriv et svar