Single Daily
af

Lars Geerdes

Brutaliteten er svær at tåle

Gottorp Slot viser Francisco de Goyas »Krigens rædsler«, som ikke sparer os for voldelige detaljer.
Gottorp Slot viser Francisco de Goyas »Krigens rædsler«, som ikke sparer os for voldelige detaljer.

Fjernsynet forsyner os dagligt med brutale billeder: Nyhedsprogrammerne viser blodige ofre for terroristiske angreb, vi ser krigshandlinger i Mellemøsten og andre steder, vi bliver orienteret om gruppevoldtægter i Indien og meget mere, og som om det ikke allerede er nok, så får vi serveret vores daglige dosis af (fiktive) mordofre i krimi­serier eller spillefilm samt såkaldte dokumentarprogrammer, hvor retslæger beretter om deres mest opsigtsvækkende (reelle) sager.
– Det sørger for en vis afstumpethed over for volden, og hvis vi alligevel ikke kan tåle tv-billederne, så har vi den frihed bare at zappe videre, sagde museumsdirektør Kirsten Baumann fra Gottorp Slot.
Udtalelsen faldt, da hun torsdag eftermiddag præsenterede en ny særudstilling i Korsstalden: Her vises til og med 26. november Francisco de Goyas cyklus »Krigens rædsler« – hele 80 raderinger om rædslerne under den spanske uafhængighedskrig mod Napoleons Frankrig fra 1808 til 1814. Goya (1746-1828) skabte billederne i årene 1810-1814, men de blev først offentliggjort i 1863, altså længe efter kunstnerens død.


Sandheden som offer

Hver gang, der udbryder en ny krig eller konflikt i vore dage, er der nogen, der citerer den amerikanske politiker Hiram Johnson (1866-1945) for at have sagt, at »krigens første offer er sandheden« (som regel dog uden kildeangivelse). På den baggrund er det lidt pudsigt, at Goya har valgt at vise sandhedens død på de to sidste billeder i hans cyklus. På nummer 79 konstaterer Goya, at »Sandheden er død« og viser en død kvinde, som er omringet af sørgende mennesker, inklusive repræsentanter for kirken. På nummer 80 er de sørgende næsten forsvundet i mørket, mens sandhedens lig udstråler et svagt lys. »Vil hun genopstå?«, spørger Goya som afslutning af »Krigens rædsler«. Det er et stærkt slutpunkt på denne fascinerende billedserie.
Indtil vi kommer så langt, bliver den af vores medieforbrug afstumpede holdning over for voldelige billeder undervejs sat på en hård prøve. Efter »optakten«, hvor en knælende mand, omringet af mørke dæmoner, oplever »kedelige anelser om kommende begivenheder«, gengiver Goya en lang række scener, som han efter eget udsagn selv har været øjenvidne til. Raderingerne viser henrettelser, voldtægter, tortur, en skamløs og pietetløs omgang med lig, mennesker, der sulter ihjel og meget mere. Og Goya vælger ikke side, idet han viser overgreb, der begås af både Napoleons tropper og de spanske oprørere. Et håb på en bedre fremtid kan man slet ikke få øje på – med mindre man vælger at tolke spørgsmålet om sandhedens genopstandelse som et udtryk for – i det mindste – et lille håb.
Billedserien er delt op i tre afsnit: Krig, Sult og Allegorier, hvoraf kapitlet om krigen er det mest omfattende med hele 47 billeder. »Sult« består af 17 blade, som viser den store fortvivlelse i byerne, hvor al hjælp kommer for sent. De øvrige 16 billeder er til gengæld mindre konkrete, men kan betragtes som symboler for krigens rædsler og kritik af forholdene i samfundet.
Som udstillingsgæst skal man være indstillet på et ganske krævende besøg, ikke kun psykisk og tidsmæssig, men ikke mindst fysisk. De 80 billeder fortjener en nærmere betragtning i stedet for et overfladisk, hurtigt blik. Raderingerne i den dengang aktuelle akvatinte-teknik er holdt i et ganske lille format, typisk ikke højere end 15 og ikke bredere end 20 centimeter, så man skal tæt på for at opfatte detaljerne. Det er ret anstrengende.

Udstillingens arrangør, dr. Thomas Gädeke, i samtale med Elisabeth Bönsch fra Bönsch-stiftelsen i udstillingen. (Foto: Tim Riediger) Fotograf:Tim Riediger / nordpool

Bönsch-stiftelsen

Den seværdige udstilling i Korsstalden er et led i samarbejdet mellem kunststiftelsen Bönsch fra Wolfsburg og Gottorp Slot. I 2016 blev der skrevet kontrakt om, at delstatsmuseet på slottet i de kommende 30 år skal forvalte den omfattende Bönsch-samling. Til gengæld er museet forpligtet til en gang om året at præsentere en særudstilling med tilhørende katalog.
Efter en optaktsudstilling med titlen »Ouverture«, som blev set af 16.000 gæster, er Goya-raderingerne den første detail-udstilling.
– Goya-billederne er ganske vist de ældste i Bönsch-samlingen, men det betyder ikke, at vi vil præsentere stiftelsens værker i kronologisk rækkefølge, slog udstillingens arrangør, Thomas Gädecke, fast, da han gennemgik udstillingen for pressen. Han stod også for katalogteksten, hvor billederne enkeltvis og på forståeligt sprog bliver forklaret. Kataloget indeholder desuden et forord ved museumsdirektør Kirsten Baumann og en samtale mellem hende og Elisabeth Bönsch fra stiftelsen. Hun var torsdag til stede ved både presserundvisningen og ferniseringen om aften.
»Goya. Die Schrecken des Krieges«, udstilling fra den 4. august til den 26. november 2017 i Korsstalden på Gottorf Slot. Kataloget til udstillingen har 128 sider og koster 19,80 euro.

kommentar
deling del

Skriv et svar