Single Daily
af

Trine Flamming

Brand på Flensborg Banegård

Kl. 6.30 mandag morgen blev politiet informeret om, at der var udbrudt brand på Flensborg Banegård.

Da betjentene ankom, havde brandværnet allerede slukket ilden, som viste sig at være opstået på herretoilettet – muligvis ved at toiletpapir var blevet antændt.

Brandværnet fik hurtigt slukket ilden på banegårdstoilettet. Foto: Sebastian Iwersen

De 50-70 rejsende, der befandt sig i banegårdsbygningen måtte på grund af den stærke røgudvikling gelejdes ud i det fri, lige som rejsende fra perronområdet måtte vente bag lukkede døre på at entre bygningen, indtil der var blevet luftet godt ud.

Adspurgte vidner har peget på tre mulige gerningsmænd, og da brandstiftelse altså ikke kan udelukkes, har kriminalpolitiet overtaget efterforskningen.

Det vil meget gerne høre fra flere eventuelle vidner, der har kan have set mistænkelige personer i banegårdens toiletområde mellem kl. 06.15 og 06.45.

kommentar
deling del

Skriv et svar