Single Daily
af

Thomas Schumann

Borgere skal kunne se de kort statsalgoritmen spiller med

Slesvig-Holsten og andre delstater vil sørge for, at borgerne kan holde øje med de computerprogrammer, som offentlige myndigheder fremover kommer til at bruge i forvaltningen.
Slesvig-Holsten og andre delstater vil sørge for, at borgerne kan holde øje med de computerprogrammer, som offentlige myndigheder fremover kommer til at bruge i forvaltningen.

Algoritmer kryber ind i hver afkrog af vores tilværelse. Det måske mest tydelige eksempel er computerne i selvkørende biler, som er på vej til at blive bedre bilister end mennesker nogensinde vil være i stand til.

Knap så tydeligt er det, at kunstig intelligens også har sneget sig ind i kommunalt og statsligt arbejde.

– Allerede nu bliver beslutninger i den offentlige forvaltning automatisk hjulpet på vej af databearbejdning gennem algoritmer eller kunstig intelligens og i nogle tilfælde varetager den kunstige intelligens alt arbejdet.

Indsigt i algoritmer

Ordene stammer fra et positionspapir, som den slesvig-holstenske databeskyttelsesrådgiver underskrev denne uge sammen med sine kolleger fra seks andre delstater samt forbundet.

Papiret udpeger områder, hvor det offentlige skal sikre borgernes sikkerhed, når stat, delstat, amt eller kommune lader algoritmer varetage det offentlige arbejde.

Eksempelvis skal offentlige myndigheder sikre sig, at brugen af kunstig intelligens er i overensstemmelse med grundlovens hensyn til menneskelig værdighed. I tvivlstilfælde bør et menneske tage over for computeren.

Derudover skal det være muligt for borgerne at få indsigt i de algoritmer, som offentlige myndigheder benytter sig af.

Kunstig intelligens bliver i stigende grad brugt i den offentlige forvaltning. Derfor vil den slesvig-holstenske databeskyttelsesrådgiver sikre, at borgere kan få indsigt i de algoritmer, der bliver brugt i den offentlige forvaltning.
(Illustration: Wikimedia Commons )

Ikke uden fordomme

I takt med at computernes regnekraft bliver stadig stærkere og mængden af data stadig større, vil kommuner og stater med hjælp fra kunstig intelligens kunne gribe eksempelvis byplanlægning, energiforsyningen og meningsdannelsen i sociale netværk an på måder, som mennesker enten skal bruge lang tid på at finde frem til eller simpelthen ikke kan udtænke.

Programmører bliver hele tiden dygtigere til at lave software, som selv er i stand til at lære, hvordan den skal løse en bestemt opgave – det som på engelsk hedder Machine Learning.

Algoritmerne har imidlertid visse ulemper.

– Algoritmer er ikke fri for fordomme. De bygger på programmørernes etiske præmisser og mål, der som regel forbliver skjult for dem, som algoritmerne bruges på, skriver det tyske forskningsinstitut for offentlig forvaltning på sin hjemmeside.

Derfor mener instituttet, at de offentlige myndigheder skal være transparente i deres brug af kunstig intelligens.

kommentar
deling del

Skriv et svar