Single Daily
af

May-Britt Petersen

Borgere i Husum kræver handling for klimaet nu

Husum Kommune skal erklære undtagelsestilstand for klimaet. Det kræver en gruppe borgere, der har fremsat en tilsvarende resolution, som byrådet skal tage stilling til den 27. juni.
Husum Kommune skal erklære undtagelsestilstand for klimaet. Det kræver en gruppe borgere, der har fremsat en tilsvarende resolution, som byrådet skal tage stilling til den 27. juni.

Flere end 100 borgere i Husum har slået sig sammen og kræver af kommunen, at den erklærer undtagelsestilstand for klimaet. Lokalpolitikerne i Husums byråd skal tage stilling til denne resolution på deres møde torsdag den 27. juni.

Irland, Storbritannien og byer som for eksempel London, Los Angeles og Kiel har allerede erklæret undtagelsestilstand for klimaet, hvilket dog skal forstås som en symbolsk handling. Det er ikke et juridisk grundlag for at igangsætte handlinger, men en opfordring til politikerne, forvaltningen og borgerne til langt om længe at gennemføre påkrævede, konkrete klimatiltag.

– Det er også nødvendigt hos os, fastslår Ingke Fries fra Attac-gruppen i Nordfrisland, der har været med til at bringe resolutionen på vej.

– Alle uanset alder er påvirket af klimaforandringerne og dets følger. Med vores initiativ vil vi motivere flest mulige mennesker til at blive aktive, forklarer hun.

Konkrete krav

I forbindelse med resolutionen blev der etableret »Klimanetzwerk Husum«, desuden støtter eleverne, der er engageret i »Friday for Future«-demonstrationerne i Husum, initiativet.

Konkret kræver borgerne af kommunens forvaltning og byrådet, at der ved alle beslutninger og investeringen bliver taget hensyn til påvirkningerne af klimaet og den økonomiske, samfundsmæssige og økologiske bæredygtighed. Desuden skal de nødvendige initiativer diskuteres og besluttes i en demokratisk proces, og fremskridt og udfordringer skal præsenteres i halvårsrapporter, således at eventuelle nye initiativer i givet fald kan tilpasses.

Derudover kræver borgerne en klimabeskyttelseslov på forbundsplan og en omfattende informationskampagne.

– Vi vil igangsætte en proces og håber, at mange mennesker vil engagere sig, hedder det fra gruppen.

kommentar
deling del

Skriv et svar