Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Bondes møde med bureaukraterne

Da den danske stand up-komiker Anders Bonde besøgte Ejderhuset i Bydelstorp, tugtede han to størrelser, som han holder af: Tyskland og det danske mindretal i Sydslesvig. Han undrede sig over, hvorfor det tyske bureaukrati skal være så indviklet, og hvorfor han ikke kan tale dansk til andre forældre i en dansk børnehave.
Da den danske stand up-komiker Anders Bonde besøgte Ejderhuset i Bydelstorp, tugtede han to størrelser, som han holder af: Tyskland og det danske mindretal i Sydslesvig. Han undrede sig over, hvorfor det tyske bureaukrati skal være så indviklet, og hvorfor han ikke kan tale dansk til andre forældre i en dansk børnehave.

Hvem er han?, spurgte en af kvinderne ved indgangen til Ejderhuset i Bydelstorp (Büdelsdorf), da Anders Bonde gik forbi uden at betale entre.

Det var såmænd aftenens hovedperson i det danske forsamlingshus ved Ejderen. Med en blå t-shirt og et par mørke jeans var der heller ikke nogen ydre tegn på, at det skulle dreje sig om en ikke helt ukendt dansk stand up-komiker. Og mange kender jo nok hans stemme bedre end hans udseende.

Anders Bonde pendler mellem sin bopæl i Slesvig og sit radiojob hos P4 på den danske side af grænsen. Denne aften var han kørt sydpå.

Nu ville jeg ikke risikere at slå en god historie ihjel ved efter Anders Bondes show i Ejderhuset at spørge damen, om det nu også var sandt – som Bonde berettede – at hun troede, Bonde var en hvilken-som-helst. For comedy gælder de samme regler som for historiefortælling på et værtshus: Fortællingen behøver ikke at være 100 procent sand, men den skal fortælles, så den virker troværdig, og så skal den være sjov. Det bliver den som regel, hvis der lægges lidt til eller trækkes noget fra.

Anders Bonde kom til Ejderhuset for at sige noget om Sydslesvig og mindretallet, stod der blandt andet i Sydslesvigsk Forenings præsentation. Det handlede også om tysk bureaukrati og omstændelighed – set fra en danskers vinkel.

– Jeg kan godt lide tyskerne, men det med at følge reglerne uden at tænke over, hvorfor reglerne er som de er, det et svært at forstå, sagde Anders Bonde.

Mange kender Anders Bonde fra hans telefonjokes, som har kørt på en række danske radioer. Lige nu er han vært på P4 Morgen ved siden af sin karriere som stand up-komiker. På billedet er Bonde ved at frembringe en særlig form for musik med sine fingre og sine tænder. (Fotos: Hans Christian Davidsen)

Mange kender Anders Bonde fra hans telefonjokes, som har kørt på en række danske radioer. Lige nu er han vært på P4 Morgen ved siden af sin karriere som stand up-komiker. På billedet er Bonde ved at frembringe en særlig form for musik med sine fingre og sine tænder. (Fotos: Hans Christian Davidsen)

Han er tysk gift. Mødte sin bedre halvdel fra Freiburg i Sydtyskland, da han var i Grønland.

– Vi var begge guider, og jeg fik at vide, at jeg skulle dele værelse med en tysk dame. Jeg forestillede mig først en lesbisk kvinde på 200 kilo, så jeg ringede til mit firma og spurgte, om jeg ikke nok kunne få et enkeltværelse. Da jeg så kvinden, sagde jeg dog til firmaet, at det skulle de ikke tænke på alligevel. Ved nærmere eftertanke – sagde jeg – indså jeg, at det nok også ville blive lidt for dyrt for firmaet, husker han.
På en fremmed planet

Mødet mellem danske Anders og kvinden fra Sydtyskland er der i mellemtiden kommet småbørn ud af, og de går i dansk børnehave i Slesvig. Da Bondes tyske kærlighed fik lærerjob på A.P. Møller Skolen, rykkede han med til Slesvig.

– Jeg ville jo have været en stor ­idiot, hvis ikke jeg kunne rykke et par hundrede kilometer sydpå, når hun var flyttet 1200 kilometer nordpå, sagde Bonde i Bydelstorp.

Bonde synes måske nok, at tyske kvinder er sexede. Tysk grundighed fascinerer ham også. Men bureaukratiet kan få en digital-dansker til at tro, at han befinder sig på en fremmed planet. Efter engang at have skiftet adresse fik Anders Bonde en besked om, at han skulle møde op på motorvejskontoret for at oplyse kontoret sin nye adresse. Brevet med ønsket om oplysningen om hans nye adresse blev sendt til hans nye adresse.
Nummer 32 i køen

– Det undrede mig, hvorfor søren jeg skulle af sted til motorkontoret og fortælle om min nye adresse, når kontoret nu havde den i forvejen. Det viste sig, at kontoret kun havde åbent i min arbejdstid. Nå, men jeg fik svaret, at så måtte jeg komme på min næste fridag. Jeg fik det kringlet således, at vi en dag lavede P4-morgenradio hjemme fra mig, så kunne jeg være færdig klokken 10 og nå hente på motorkontoret og ordne den på nogle få minutter – troede jeg.

Anders Bonde trak et nummer og blev nummer 32 i køen.

– Det må koste Tyskland millioner af euro om ugen, at der sidder en masse mennesker og ikke laver noget i halvanden til to timer. Da jeg så kom til efter laaang, laaaang ventetid havde jeg ikke de identitetspapirer, kontoret krævede. Jeg spurgte, om jeg ikke kunne betale mig fra det. Jo, sagde damen til min overraskelse. Det var ikke 100 euro under bordet, hun ville have, men for fem euro kunne hun hente oplysningerne hos folkeregistret…

Undervejs på en motorvej engang ville Anders Bonde aflevere den slags rabat-kuponer, som man får på et motorvejstoilet og så kan bruge på senere indkøb på en tankstation.

– Jeg afleverede en hel stabel, men fik at vide, at jeg kun måtte aflevere fire rabatkuponer pr. handel. »Jamen, jeg skal ligesom også købe ind til hele familien«, sagde jeg så. »Den går ikke«, fik jeg at vide. Så fik jeg den ide, at fortælle damen, at vi kørte separat økonomi hjemme hos og derfor gerne ville genneføre handlen i fire portioner, og så gik det i orden: Så kunne jeg komme af med alle mine rabatkuponer.
Giv dem en bøde

Anders Bonde havde masser af roser til det danske mindretal i Sydslesvig. Han har dog lært at forstå, at man ikke behøver at kunne dansk for at være med i mindretallet.

– Mange af forældrene i den børnehave, jeg kommer i, kan ikke dansk og er heller ikke synderligt interesseret i at lære det. Og jeg kan i og for sig godt forstå det: Hvis der var en person, der kom og sagde til mig, at jeg skulle lære spansk, og jeg fandt ud af, at spansk slet ikke var nødvendigt at kunne, tror jeg da også, jeg ville hoppe over, hvor gærdet er lavest. Måske skule man derfor simpelthen sige, at det ville koste 100 euro i bøde, hvis man talte tysk i en dansk børnehave. Tyskerne kan jo så godt lide forbud.

På et tidspunkt lykkedes det dog Anders Bonde at finde en to-sproget far i den lokale børnehave. Han kunne tysk og russisk.

»Warum spricht er dänisch?«, ville en purk i børnehaven engang vide. Med »er« mente drengen Anders Bonde, og spørgsmålet var stillet til Bondes søn, der var noget hurtigere på aftrækkeren end faren:

»Fordi det er en dansk børnehave«, lød svaret fra junior.

– Men der er altså også positive historier. Jeg spurgte på et tidspunkt en mor, hvorfor hun og de øvrige forældre talte tysk til mig, når jeg var dansk, og vi var i en dansk børnehave. Tre måneder senere kunne hun sige hele sætninger til mig på dansk.

Comedy-aftenen i Ejderhuset var arrangeret af Sydslesvigsk Forening i Rendsborg-Egernførde Amt.

kommentar
deling del

Skriv et svar