Single Daily
af

Bianca Kirkeby

Bombetrussel mod supermarked – burkaklædt kvinde sagde ’bombe’

En bombealarm mod supermarkedet Sky i Flensborg blev udløst onsdag aften. En burkaklædt kvinde skulle have sagt ’Sky, bombe,' da hun forlod butikken.
En bombealarm mod supermarkedet Sky i Flensborg blev udløst onsdag aften. En burkaklædt kvinde skulle have sagt ’Sky, bombe,' da hun forlod butikken.

OPDATERING: Historien om bombetruslen fra den burkaklædte kvinde var opdigtet

Et supermarked i Flensborg blev evakueret onsdag aften, da politiet blev alarmeret om en mulig bombetrussel.

Politiet modtog anmeldelsen om truslen mod supermarkedet Sky i Steinstraße omkring klokken halv syv om aftenen.

Ifølge en kvindelig forbipasserende var en burkaklædt kvinde kommet ud af Sky med ordene ’Sky, bombe.’ Den burkaklædte kvinde forsvandt efterfølgende, skriver shz.

– Sky i Steinstraße måtte ryddes på grund af et vidnes meget konkrete henvisning, siger talskvinde fra Flensborg politi Kristin Stielow i en pressemeddelelse.

Foto: Karsten Sörensen

Foto: Karsten Sörensen

Burkaklædt kvinde forsvundet

Ifølge Kristin Stielow fra politiet i Flensborg blev supermarkedet samt nærliggende huse omgående evakueret. Steinstraße blev fuldstændig afspærret.

Politiet gennemsøgte supermarkedet og det omkringliggende område med flere bombehunde. Ifølge politiet er alene supermarkedet omkring 2000 kvadratmeter stort. Derfor måtte Flensborgs politi bede om hjælp fra hundeførere med bombehunde fra hele Slesvig-Holsten.

Eftersøgningen af sprængstoffer blev indstillet uden resultat omkring klokken 23 onsdag. Politiet har stadig ikke fundet den burkaklædte kvinde.

Foto: Karsten Sörensen

Foto: Karsten Sörensen

kommentar
deling del

Skriv et svar