Single Daily
af

Niels Anton Heilskov

Thomas Schumann

Rusten ammunition kan være miljøbombe

Tyske forskere undersøger en ny kurs i kampen mod de skadelige giftstoffer fra de knap 2 millioner ton bomber fra 2. Verdenskrig, der forurener havet.
Tyske forskere undersøger en ny kurs i kampen mod de skadelige giftstoffer fra de knap 2 millioner ton bomber fra 2. Verdenskrig, der forurener havet.

Millioner ton af bomber, granater og patroner røg over bord på tyske og allierede skibe da Anden Verdenskrig sluttede. Krigens sejrherrer frygtede, at tyskerne kunne finde på at bruge våbnene i en guerillakrig mod besættelsesmagterne, og alt hvad der kunne sejle blev taget i brug til at komme af med de store mængder våben, der hobede sig op i det nye Tyskland.

Ammunitionen – som både bestod af konventionelle våben og kemiske kampmidler – blev derfor dumpet i blandt andet Østersøen og andre danske farvande. I alt regner man med, at der er mere end 300.000 ton normal ammunition i Østersøen alene. Siden da har forskernes fokus særligt været rettet mod den lavere mængde af kemiske våben, der også blev dynget ud især i Østersøen og Skagerrak.

Men ny forskning tyder på, at de normale bomber – det vil sige, dem som kun indeholder sprængfarligt materiale så som TNT – udgør en større risiko. Det sætter spørgsmålstegn ved opfattelsen af, at den bedste løsning simpelthen er at lade bomberne blive på bunden, da bombernes tykke metalbeklædning med tiden gennemruster og dermed frigiver det giftige indhold. Og selvom det er mere end 70 år siden, at Anden Verdenskrig sluttede, så regner tyske forskere med, at vi vil se den største mængde sprængstof frigivet i havet indenfor de næste 30 år, når der er rustet huller i bomberne.

Seniorforsker fra Aarhus Universitet Hans Sanderson har i mange år forsket i emnet. Hans forskning har særligt kigget på de kemiske våben i Østersøen, og han mener, at der er brug for at forstå miljøpåvirkningerne fra TNT bedre.

– Jeg vurderer, at der er en større risiko for miljøet ved TNT end ved de kemiske våben. Vi har ikke kigget efter TNT og de stoffer, der kommer derfra. Det skal kigges på, siger Hans Sanderson til Flensborg Avis.

Han forklarer, at giftgasser såsom sennepsgas og tabun måske er dødsensfarlige i det øjeblik, de frigives i vandet, men efter få minutter er risikoen meget lav, da stoffet brydes ned i mindre skadelige enkeltdele. Med TNT forholder det sig anderledes. Det kan nemlig blive nedbrudt til stoffer, der er mere giftige end det oprindelige.

Og netop arbejdet med at kortlægge TNTs påvirkning af miljøet er tyskerne gået i gang med. De tyske forskere ser en så stor miljømæssig risiko ved at lade de mange ton af det kræftfremkaldende sprængstof sive ud af bomberne i havet, at de overvejer, hvorvidt der er behov for at bjærge dele af bomberne.

Men selvom der er tæt på to millioner ton TNT-holdig ammunition i tyske og danske farvande, overvåger de danske myndigheder ikke, hvordan miljøet påvirkes af de gamle granater og bomber.

– Vi har det ikke på lystavlen, udtaler biolog i Miljøstyrelsen Ulrik Berggren, som tilføjer, at fokus igennem mange årtier har været på den sennepsgas, som er dumpet ud for Bornholm. Miljøstyrelsen samarbejder dog med Aarhus Universitet og OSPAR og HELCOM i forhold til overvågning af kemisk ammunition.
Dermed griber Tyskland og Danmark situationen an på vidt forskellige måder.

Mens danskerne har været en af de førende kræfter i samarbejdet om at kortlægge påvirkningerne fra kemiske giftvåben i havet, er den langt højere mængde af konventionelle bomber og ammunition fyldt med sprængstoffet TNT gået under radaren.

Kortet viser, hvor der er eller bliver formodet ammunition i havet omkring Danmark. (Grafik: Eyla Boysen)

TNT er kommet i søgelyset

Da det er fastslået, at sprængstoffet TNT er kræftfremkaldende, siger det sig selv, at stoffet er giftigt, men forskerne ved stadig ikke præcis, hvor slemt stoffet er at have liggende i havet. Derfor er størstedelen af Østersø-landene gået sammen i et forskningssamarbejde, som Danmark står udenfor. Daimon samarbejdet, som det hedder, kigger på risikoen ved den konventionelle ammunition i havet og rejser spørgsmålet, hvorvidt der er behov for at gå aktivt ind i rydningen af de store mængder bomber.

Samtidig er de tyske forskere fra det fiskeriøkologiske videnscenter, Thünen-Institut, også i gang med at se nærmere på skadevirkningerne blandt fiskene i farvande belastet af store mængder TNT-holdige bomber. Til en kongres for tyske forskere indenfor området i maj vakte delresultater fra den igangværende forskning opsigt, da den viste, at 25 procent af fladfiskene fra et område belastet af gamle bomber og ammunition var ramt af levertumorer. Hos de fisk, som forskerne havde undersøgt i områder, der ikke var belastede, fandt de kun tumorer hos fem procent af fiskene. Forskningen er dog ikke færdig endnu, og det er derfor for tidligt at konkludere noget. Det understreger den stedfortrædende leder af Thünen-Institutet, Thomas Lang.

– Det er påfaldende, at så mange af fiskene har levertumorer. Men endnu er det for tidligt at sige, om det er TNT, som er årsagen. Fiskene er blevet fanget i udkanten af det område i Kieler-
bugten- hvor der ligger ammunition, siger Dr. Thomas Lang.

På Aarhus Universitet har Hans Sanderson ikke lyst til at kommentere på resultaterne, før forskningen er efterprøvet og publiceret, men han mener, at der er brug for forskningen for at kunne tilrettelægge indsatsen på området.

– Før vi går ud og siger, at vi skal bjærge de her bomber, så burde vi bruge flere ressourcer på at forstå, hvor stort problemet er, og hvorvidt det kan betale sig miljømæssigt at udføre arbejdet, siger han.

Der gøres klar til sprængning af 12 tyske skibsgranater i Vadehavet (Foto: Hans Mohr, KBD Niedersachsen)
Bjærgning af en ankermine (Foto: Jens Sternheim, MELUR
En dykker besigtiger ankermine. (Foto: Kampfmittelräumdienst Schleswig-Holstein)
Artilleri om bord på bjærgningsskib. (Foto: Jens Sternheim)
En gammel sømine. (Foto: Kampfmittelräumdienst Schleswig-Holstein)
En gennemrustet granat. (Foto: Claudia Eltzner, 2015)

En rusten lunte i havet

Størstedelen af det ammunition, der ligger i de tyske og danske farvande, blev smidt i havet umiddelbart efter afslutningen på Anden Verdenskrig i 1945. Men der findes også en del søminer, der stammer tilbage fra Første Verdenskrig. Samtidig fortsatte man i mindre grad med at smide ammunition i havet i årene efter Anden Verdenskrig. Særligt Østtyskland dumpede mange bomber i Østersøen lang tid efter krigens afslutning. Forskerne regner dog med, at den største andel af bomber burde være gennemrustet i løbet af de næste 30 år.

Derfor skal et eventuelt arbejde med at rydde farvandene fra bomber også laves hurtigst muligt. Jo længere tid der går, jo sværere bliver det også at håndtere de gamle bomber.

Claus Böttcher fra miljøministeriet i Slesvig-Holsten er glad for, at forskningen nu tager fat i spørgsmålet, der i lang tid har været et diskussionsemne blandt folk, der er involverede i emnet. Han mener, at den trediveårige tidshorisont virker sandsynlig. Mange af de bomber, der bliver fundet i havet, er stadig i så god en stand, at man kan læse mærkaterne på dem og afmontere tændmekanismen.

Men ammunitionens tilstand afhænger af, hvilke forhold den har ligget i. Særligt store sprænglegemer såsom søminer er en udfordring for bomberydere at bjærge. Det medfører, at myndigheder kan blive nødt til at detonere dem i havet, selvom det ikke er ønsket, da det er skadeligt for miljøet.

– Det kan ikke altid lade sig gøre at undgå en detonering. Især i områder med byggeri af havvindmølleparker i Nordsøen, støder firmaerne på miner, der ikke kan bjærges. Men sprængninger skal være undtagelsen, forklarer Claus Böttcher.

Se hvilke typer ammunition, der er blevet kastet i havet.

Robotterne er på vej

Pigtrådshegnene rundt om bomberydningstjenestens base i Slesvig-Holsten giver et indtryk af den alvor, der omgiver tjenestens arbejde. Området ligger placeret i et mindre skovområde vest for Kiel. Midt i rummet med bomberydningstjenestens samling af uskadeliggjorte bomber står Georg Ocklenburgs smilende ansigt i en skarp kontrast til den alvor, der omgiver ham. De mere end 30 år i tjenesten har gjort hans omgang med de sprængfarlige objekter familiær og afslappet.

– De er jo ikke farlige – eller det vil sige, det er altid farligt med bomber, hvis man ikke kender dem altså, skynder han sig at forklare.

Georg Ocklenburg startede blandt andet som dykker i tjenesten, hvor han har været med til at undersøge, bjærge og detonere bomber og miner. I dag er han afdelingsleder og har ansvaret for at håndtere ammunition i havet. Det er et farligt job, men i fremtiden kan Georg Ocklenburg og hans kollegaer få en hjælpende hånd fra teknologiens side. Tyskland har nemlig søsat et forskningsprojekt ved navn Robemm, der målrettet arbejder hen mod at udvikle robotter, der i fremtiden kan stå for opgaven med at bjærge og destruere sprængstoffer i havet.

– Det er fremtiden. Der er altid en fare ved at skulle have dykkere eller andet personel til at tage sig af sprængfarlig ammunition. Hvis det går galt i fremtiden, vil det jo være rart, hvis det kun er en robot, det går udover, siger Georg Ocklenburg.

Georg Ocklenburg har i 30 år ryddet sprængstof i Slesvig-Holsten.

Bomberne og søminerne skal klippes i mindre stykker, og derefter er planen, at enkeltdelene skal brændes i ovne til søs. Robotterne er i første omgang lavet til at kunne hjælpe med til at rydde bomber fra områder, hvor der bygges havvindmølleparker og lægges kabler, men set fra Claus Böttchers stol i miljøministeriet, har forskningen også en klar fordel ved, at det kan bruges til aktivt at rydde områder med ammunition, hvis miljørisikoen viser sig at være for stor ved at lade de konventionelle bomber ligge på bunden af havet.

– Når vi har forskningen på plads angående TNT, så kan vi vide, om robotterne også skal bruges i Østersøen for at sørge for at begrænse miljøkonsekvenserne, siger Claus Böttcher.

Han understreger, at det efter hans mening burde være muligt at benytte resultaterne fra forskningsprojekterne i Østersøen i de danske farvande.

Hos Kampfmittelräumdiest samling lærer folk at omgås gamle bomber og granater.

kommentar
deling del

Skriv et svar