Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Billeder der ikke råber højt

Fotografen Annabelle Fürstenau siger nej tak til at fotografere digitalt. Hun gør det på gammeldags facon med rullefilm i kameraet. Processen tvinger hende til at begrænse sig og arbejde mere intensivt. I fem år boede hun på halligen Grøde, som hun udstiller fotos fra på Stadtmuseum i Slesvig.
Fotografen Annabelle Fürstenau siger nej tak til at fotografere digitalt. Hun gør det på gammeldags facon med rullefilm i kameraet. Processen tvinger hende til at begrænse sig og arbejde mere intensivt. I fem år boede hun på halligen Grøde, som hun udstiller fotos fra på Stadtmuseum i Slesvig.

Det er ikke spektakulære fotografier, der på Stadtmuseum i Slesvig vises fra halligen Grøde. Annabelle Fürstenau er ikke kunstfotografen, der har hang til det dramatiske eller de stærke kontraster. Med stormfloder, »Landunter« 20 til 30 gange om året og faretruende skyformationer ville det ellers have været en fristelse på halligen, der med sine blot fem indbyggere udgør Tysklands mindste kommune. Men det er horisonten, vidderne og stilheden, der i fem år har tiltrukket kunstneren, der stammer fra Braunschweig. I fem år boede hun på Grøde, der i vintermånederne ofte kan være isoleret fra omverdenen på grund af storme og isskruning, og her fotograferede hun halligen fra sin tyste og afdæmpede side.

Et udvalg af hendes fotos kan de kommende måneder ses på Stadtmuseum i Slesvig. Udstillingen er hendes stille farvel til halligen. For et par uger siden forlod hun Grøde og flyttede til Dedsbøl på det nordfrisiske fastland. Når man lidt provokerende spørger Annabelle Fürstenau, om ikke man skal være en lidt speciel støbning for at kunne bo på et så øde og afsides sted som en hallig, svarer hun blot:

– Man skal også være et specielt menneske for at kunne bo i storbyen. Min søster bor i Berlin, og der ville jeg slet ikke kunne bo, siger Annabelle Fürstenau.

Beskyttelsesrum

En hallig er en vadehavsø uden diger. Husene ligger på menneskeskabte forhøjninger, værfter eller varfer, som de kaldes på dansk. Når stormfloden kommer, og resten af halligen står under vand, er husene i sikkerhed.

Alle beboelseshuse har dog som en ekstra sikkerhedsforanstaltning et beskyttelsesrum på første etage, og det står på betonpæle, der er gravet op til fire meter ned i undergrunden. Først i 1976 blev der lagt et strømkabel og en ferskvandsledning il grøde.

– En hallig er en fæstning. Det er ingen natur-idyl. Det kræver hårdt arbejde at bevare en hallig og sikre dens eksistens, siger Annabelle Fürsten­au.

Annabelle Fürstenau stammer fra Braunschweig og boede i fem år på den øde hallig Grøde. Arkivfoto

Annabelle Fürstenau stammer fra Braunschweig og boede i fem år på den øde hallig Grøde. Arkivfoto

Mennesketomt

Her bor mennesker mod alle odds. Men på Annabelle Fürstenaus billeder er der mennesketomt. Her er kun sjældent buske eller træer, og motiverne er i det hele taget stærkt reducerede. Fotografierne er optaget analogt – altså på rigtig gammeldags film, der først bagefter er scannet digitalt. 30 motiver er valgt ud af et par tusinde negativer. Hun  begrunder det analoge valg med processen frem for det færdige resultat.

– Jeg arbejder langt mere intensivt ved at fotografere analogt. Der kommer uvilkårligt til at ligge langt flere overvejelser i et motiv, når man kun har et begrænset antal billeder at kunne tage. Processen er meget vigtig for mig. Det er faktisk det grundlæggende, siger Annabelle Füstenau.

Man ser årstidernes skiften på fotografierne, der hænger på væggene i Stadtmuseum. Alene af den grund kan billederne ikke være opstået inden for en periode på nogle få uger. Ens blik på steder og landskaber forandrer sig over tiden, så der er motiver, Annabelle Fürstenau ikke ville kunne have hentet, hvis hun blot havde været på Grøde som dagsturist, mener hun.

Se nogle af billederne her:

Hallig Gröde, Blick nach Langeneß, August 2017
Hallig Gröde, Januar 2016
Hallig Gröde, Septmber 2014
Hallig Gröde, August 2014
Hallig Gröde, Januar 2014
Hallig Gröde, November 2013

Overfladisk

– Der er fænomener, man kun ser overfladisk den allerførste gang. Og så er der perspektiver, som jeg simpelthen ikke havde kunnet finde, hvis ikke jeg havde kendt til den omskiftelige natur i vadehavet, siger hun.

Som eksempel nævner hun et billede, hvor halligen står under vand. Det er taget fra en lokalitet, som man kun kan komme tørskoet til, hvis man igennem længere tid har observeret vandets veje. Der er også særlige lysstemninger, som kun findes på bestemte tidspunkter – og som man kun kender eksistensen af ved at have ophold sig på halligen i en længere periode. Et af dem er et foto fra en tidlig augustmorgen med tågen hængende let over landskabet.

Lavmælte

Mens stormfloden med jævne mellemrum raser ved vestkysten, oplever vi dagligt en overblod af fotos, der skal overgå hinanden i effekter, kontraster, farvemætning og perspektiver. Annabelle Fürstenau kæmper en ulige kamp med sine rolige og ved først øjekast lavmælte næsten selvudslettende fotos.

– I første omgang har jeg fotograferet for min egen skyld. Nu er de så kommet på udstilling, og er der mennesker, der kan blive påvirket af dem på den ene eller den anden måde, så vil jeg da bare være glad, siger hun.

Stadtmuseum Schleswig: Weite Zeit – fotos fra Hallig Grøde af Annabelle Fürstenau. Varer til den 3. juni.

kommentar
deling del

Skriv et svar