Single Daily
af

Bianca Kirkeby

Bevægelsen Reichsbürger er vokset med over 50 procent på ét år

Bevægelsen Reichsbürger vokser enormt i TysklandAntallet af såkaldte rigsborgere er steget til 15.600. Bevægelsen forsøger at danne deres egen hær, bekræfter tysk efterretningstjeneste.
Bevægelsen Reichsbürger vokser enormt i TysklandAntallet af såkaldte rigsborgere er steget til 15.600. Bevægelsen forsøger at danne deres egen hær, bekræfter tysk efterretningstjeneste.

Bevægelsen Reichsbürger vokser enormt i Tyskland. Antallet af medlemmer er steget fra 10.000 til 15.600 på et enkelt år. Bevægelsen er således vokset med 56 procent fra 2016 til i år.

Det skriver det tyske medie Focus på baggrund af oplysninger fra tysk efterretningstjeneste – Bundesamt für Verfassungsschutz (BfV). Reichsbürger kan oversættes til rigsborger på dansk. Bevægelsen anerkender hverken den tyske stat eller myndigheder.

Ifølge Focus bekræfter tysk efterretningstjeneste, at en bevæbnet gruppe indenfor Reichsbürger-bevægelsen planlægger etableringen af deres egen hær.

Så mange rigsborgere har disse fire delstater

  • Bayern – 3500 medlemmer
  • Baden-Württemberg – 2500 medlemmer
  • Nordrhein-Westfalen – 2200 medlemmer
  • Niedersachsen – 1400 medlemmer

Kilde: Focus.

Forbereder sig på “Dag X”

Rigsborgere fra flere delstater har været involveret i dannelsen af en militær organisation. Det er foregået under et hemmeligt møde afholdt i den østlige del af Tyskland.

Derudover er rigsborgerne begyndt at forberede sig på en fiktiv dag, de kalder ”Dag X,” oplyser en højtstående embedsmand ifølge den tyske avis. Embedsmanden nævner ingen specifik dato.

Den tyske efterretningstjeneste frygter, at en Rigsborger-hær vil kunne føre til angreb. Myndighederne er bekymrede over det høje antal lovlige og ulovlige våben, som bevægelsen er i besiddelse af. Over 1000 rigsborgere har en våbentilladelse.

Reichsbürger-bevægelsen går så langt i sin benægtelse af den tyske stat, at nogle af medlemmerne har udstedt deres egne pas. Foto: Patrick Seeger/dpa

Reichsbürger-bevægelsen går så langt i sin benægtelse af den tyske stat, at nogle af medlemmerne har udstedt deres egne pas. Foto: Patrick Seeger/dpa

Laver egne pas, kørekort og penge

Eftersom Tyskland aldrig underskrev en fredstraktat med de allierede under slutningen af Anden Verdenskrig, mener rigsborgerne, at Det Tyske Rige stadig eksisterer.

Rigsborgere anerkender ikke skattesystemet og nægter derfor ofte at betale skat. Typisk laver de også deres egne pas, kørekort og penge. Deres opfattelse af de tyske myndigheder som illegale har ofte ført til vold.

Blandt andre Wolfgang P. skød mod en politistyrke, der foretog en razzia i hans hjem i Bayern sidste år. Betjentene skulle konfiskere hans lager på omkring 30 våben, fordi han ikke længere var godkendt til at være i besiddelse af dem. En betjent blev dræbt og to andre alvorligt såret. Wolfgang P. blev dømt for mord, mordforsøg og alvorlig legemsbeskadigelse.

Rigsborgerne overvåges af Verfassungsschutz, som skal sikre, at den tyske grundlov ikke krænkes.

Politiet har før fundet store våbenbesiddelser hos de såkaldte rigsborgere. Her ses beslaglagt våben på en politistation i Wuppertal (Nordrhein-Westfalen) tilbage i november. Foto: Roland Weihrauch, dpa.

kommentar
deling del

Skriv et svar