Single Daily
af

Dorthe Wolff

Betinget respekt for unges klimakamp

Mens omtrent 400 skoleelever gik i protest gennem Slesvigs gader fredag, gav uddannelsesminister Karen Prien (CDU) i landdagen i Kiel sin største - betingede - respekt til de unge demonstranter.
Mens omtrent 400 skoleelever gik i protest gennem Slesvigs gader fredag, gav uddannelsesminister Karen Prien (CDU) i landdagen i Kiel sin største - betingede - respekt til de unge demonstranter.

– Jeg synes, at det er kanon, at skoleelever i Slesvig-Holsten, Sverige og mange andre lande sætter sig aktivt ind for deres fremtid. Med deres demonstrationer giver de vægt og en stemme til arbejdet med at bekæmpe global opvarmning, som bliver hørt verden over. Og for det har de min største respekt.

Sådan sagde den slesvig-holstenske undervisningsminister, Karin Prien (CDU) ifølge en pressemeddelelse fredag i landdagen i Kiel, samtidig med at omtrent 400 skoleelever marcherede gennem Slesvigs gader for at deltage i protestbevægelsen Fridays4Future.

Forældreopbakning

Også blandt de fremmødte på gaden i Slesvig var der respekt for de unges initiativ. Flere forældre var mødt op for at støtte op om de unge, heriblandt Claude Wingenfelder. Hun er mor til to børn på 11 og 14 år og valgte sammen med sin mand at bruge fredagen på at ledsage de to børn i demonstrationen og på den måde bakke op om de unges engagement:

– Jeg synes, at det er rigtig, rigtig godt, at så mange elever er samlet her i dag, for man siger altid, at de unge laver for lidt eller engagerer sig for lidt. Men nu samles de og viser virkelig, at de tager et standpunkt, fortæller Claude Wingenfelder.

Trods umiddelbar respekt for elevernes omtanke og engagement understregede undervisningsminister Karen Prien dog, at skolepligten forbliver uberørt.

– Den som ser klimademonstrationerne som et godt formål og en grund til at blive væk fra skole, handler suverænt og selvstændigt, men ikke retskonformt. Eleverne har ikke ret til at strejke, understregede undervisningsministeren fredag.

At pjække for en god sag forbliver pjækkeri, og kun en enkelt, undtagelsesvis gang kan demonstrationsdeltagelse gælde som del af undervisningen, lød det samtidig fra ministeren ifølge pressemeddelelsen.

Fredag meldte også Slesvigs skoleelever sig ind i kampen om klimaet og gik i protest gennem byens gader.
(Fotos: Sven Geißler)

kommentar
deling del

Skriv et svar