Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Berlin under hagekorset

Med den nazistiske magtovertagelse i 1933 ændrede Berlin sig radikalt. Byen gik fra et være den turbulente metropol – et image byen især fik op gennem 1920erne – til en totalt ensrettet magtcentral for et totalitært regime.

Berlin var ikke blot hjemsted for regering og rigsministerier, men også for det hemmelige politi Gestapo, det stærkt militariseret ideologisk elitekorps Schutzstaffel (SS) og Josepht Goebbels’ propagandaministerium.

I ingen anden tysk by viste det brutale regime sit ansigt så uforblommet som i Berlin. I hovedstaden blev befolkningen i langt større grad viklet ind i kæmpemæssige propaganda-iscenesættelser.

Og dog var der også i byen en uhyggelige, bedragerisk normalitet fra 1933, til de første bomber faldt over byen efter, at Anden Verdenskrig var brudt ud. Det fremgår med al tydelighed af de fremragende fotos, som forfatteren Antoinia Meiners har samlet i sin ny bog, »Berlin 1933-1945 – Eine Chronik in Bildern«.

I fire kapitler beskriver hun i tekst og med historiske fotos – taget af mange forskellige fotografer – Berlins forvandlig efter magtovertagelsen over en vis form for normalitet og optakten til krig til undergangen i 1945. Fotografierne dokumenterer meget stærkt dagligdagen i Berlin og ledsages af forfatterens tekst samt optegnelser begået af både gerningsmænd og ofre. Her fortælles meget på få sider.

Antonia Meiners: Berlin 1933-1945 – Eine Chronik in Bildern. 112 sider, 12,95 euro (Edition Braus)

kommentar
deling del

Skriv et svar