Single Daily
af

Tilla Rebsdorf

Begrænsningerne er i hovedet

Inklusion? Hvad er det? Lørdag middag kørte Karl Grandt ud på den lange tur gennem landet for at fortælle om det, og en flok flensborgere fulgte ham på vej.
Inklusion? Hvad er det? Lørdag middag kørte Karl Grandt ud på den lange tur gennem landet for at fortælle om det, og en flok flensborgere fulgte ham på vej.

– Nu vil jeg altså lige sige noget, sagde Flensborgs overborgmester, Simone Lange, midt i mylderet på Søndertorv, lige inden Karl Grandt satte sig i sadlen for at køre tværs gennem landet.

Den tur tager han ikke kun for sin fornøjelses skyld, men for at sætte »inklusion« på dagsordenen og helt ind i folks hoveder, for alt for mange spørger, inklusion? Hvad er det?

– At der er plads til os alle i samfundet, at vi lever sammen med respekt for hinandens forskelligheder, uanset hvad det er, og at værdsætte det, de kan, og det lige fra begyndelse, fra børnehaven af. Nu bliver de sluset ind i samfundet, men de skal være med helt fra start, sagde Karl Grandt, der undervejs på sin 3.200 kilometer lange tur skal mødes med fire ministerpræsidenter og to socialministre i de delstater, han krydser på sin vej.

– Så jeg vil bede dig gøre reklame for os i resten af landet, og beder dig bære denne t-shirt: Flensbürger med et »liebt-dich-hjerte« på din tur, og gerne når du ankommer i Berlin, sagde overborgmesteren, og det lovede han at gøre.

I etaper

Sidste år gik hans tur til Brasilien, i år skal han så knap så langt, og en del flensborgere havde fundet cyklen frem for at følge ham på det første stykke vej.

Karl Grandt bor lidt udenfor Flensborg, og hans første længere tur på to hjul tog han tilbage i 2003 efter et hjertestop. Han fik nemlig lægens ord for, at hvis han ikke begyndte at dyrke motion, ville han dø, så efter at have sundet sig, steg han på jernhesten og kørte 1000 kilometer ned til Regensburg. Det var en helt privat udfordring, troede han.

Sådan gik det ikke helt. Den fik så megen omtale, at ideen til at bruge cyklen for at bryde de barrierer ned, som mange har overfor personer med forskellige handicaps, blev født.

– Så jeg gør det, fordi jeg kan, og fordi alle mennesker fortjener en chance, sagde Karl Grandt, der har følgebil med og løbende poster nyt på www.inklusion-braucht-aktion.de.

kommentar
deling del

Skriv et svar