Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

De bedste sider ved Tyskland

Nationalmuseet fejrer 30-året for Berlinmurens fald og Det dansk-tyske Kulturelle Venskabsår 2020 med særudstillingen »Tyskland«.
Nationalmuseet fejrer 30-året for Berlinmurens fald og Det dansk-tyske Kulturelle Venskabsår 2020 med særudstillingen »Tyskland«.

Nationalmuseets nye udstilling viser det bedste, som Tyskland har at byde på: Goethe, Bauhaus, Gutenberg, Volkswagen, Richter, Baselitz og meget mere. I århundreder var det naboen i syd som gav danskerne poesi, frie tanker og landvindinger i videnskaben og industri. Men krige adskilte Danmark fra den tyske nabo, og det kulturelle fællesskab blev fremmedgjort og gik i glemmebogen.

– Alle kender de mørke kapitler i Tysklands historie. Men Tyskland har på mange andre måder været toneangivende i vores historie og kulturarv. Det sætter vi fokus på med en udstilling, som er blevet til i samarbejde med British Museum, siger museumschef Anni Mogensen.

Det Tyskland, vi kender i dag, blev født for 30 år siden, den nat muren faldt mellem Øst- og Vestberlin den 9. november 1989. I tiden efter skulle Tyskland finde fodfæste i skyggerne af rædsel og kaos siden 1933. Brudstykkerne af øst og vest og ikke mindst alle de udgaver af Tyskland, som har været der før, blev byggesten til et nyt land, der hviler på 1000 års historie og nationale erindringer.

Mangfoldig samling

Nationalmuseet markerer 30-året med udstillingen »Tyskland«, som under navnet »Germany: Memories of a Nation« blev kurateret af Barrie Cook fra British Museum. Sideløbende skrev British Museums tidligere direktør Neil MacGregor en bog med samme navn, og BBC lavede radioprogrammer baseret på bogen. Bogen er oversat til dansk, »Tyskland. Erindringer om en nation«, og udkommer 9. november.

Nationalmuseets udstilling om Tyskland tager de besøgende gennem Tysklands mange politiske og kulturelle forandringer. Fra det Tysk-romerske rige over det mørke 20. århundrede og til murens fald. Udstillingen præsenterer en mangfoldig samling af genstande, der fortæller historien om et sammensat land, hvor grænserne bevæger sig konstant. Både landegrænser og menneskers grænser.

Første gang i Danmark

På udstillingen viser Nationalmuseet genstande, som har ændret historiens gang eller er vidnesbyrd om triumfer og tragedier i den tyske historie.

Folkevognen er en af de mest berømte biler i verden. Et globalt ikon og et symbol på efterkrigstidens vesttyske økonomiske mirakler. Den står for kvalitet, pålidelighed og fantasifuldt design til en billig pris. Den stålfaste Folkevogn bliver til i Det Tredje Rige, og tanken var at skabe et køretøj til hele folket og ikke bare til overklassen som et symbol på Hitlers nye Tyskland.

Alligevel blev bilen ikke sat i produktion før efter Anden Verdenskrig. Derefter gik det stærkt, og 21 millioner bobler bliver til, inden produktionen indstilles i 2003. En af de første Folkevogne fra 1950erne er parkeret i udstillingen.

Forfattergeniet Johann Wolfgang von Goethe (1749-1832) har givet det tyske sprog genklang i hele verden. I sin samtid blev Goethe hyldet som det tyske svar på Dante, Shakespeare og Cervantes. En kopi af Johann Heinrich Wilhelm Tischbeins ikoniske maleri viser en henslængt Goethe i Campagna i Italien.

Det er er det mest berømte portræt af nogen tysker. På udstillingen kan man også se førsteudgaver af Goethes værker.

Englen i Güstrow

Efter Første Verdenskrig skabte billedhuggeren Ernst Barlach en engel til Güstrow Domkirke til minde om ofrene under Første Verdenskrig. Skikkelsen svæver over jorden med foldede arme og lukkede, sorgfulde øjne. Kunstnerkollegaen Käthe Kollwitz mistede sin søn under krigen, og det er hende, som har lagt ansigt til englen. I 1930erne blev de fleste af Barlachs værker konfiskeret som »degenereret kunst«, og englen blev fjernet og omsmeltet.

Men en afstøbning blev gemt væk. I 1953 blev englen støbt igen og hængt op i Güstrow Domkirke som et symbol på forsoning. Mange år senere i 1981 mødtes forbundskansler Helmut Schmidt med den østtyske præsident Erich Honecker i kirken under den svævende engel, selvom der ikke var meget håb om forsoning på det tidspunkt.

Kejserkronen

Det Tysk-romerske Riges (962-1806) vigtigste symbol på rigsdannelsen er kronen besat med perler og ædelsten og dekoreret med bibelske scenerier og indskrifter. Den bliver ofte kaldt for Karl den Stores krone efter den første hersker over det, som senere bliver til Det Tysk-romerske Rige. Den originale krone blev formentlig fremstillet i 900-tallet længe efter Karl den Stores død. Efter rigets opløsning endte kronen i Habsburgernes skatkammer i Wien, hvor den stadig er. Kronen i udstillingen er en kopi fra 2000.

Andre ikoniske genstande er Gutenbergs første bibler, førsteudgaver af Grimms værker, Georg Baselitz’ tryk »Ørn«, et stykke af Berlinmuren, en kopi af jernporten til koncentrationslejren Buchenwald, Luthers bibel og et tryk af Gerhard Richter.

Udstillingen på Nationalmuseet bliver akkompagneret af et stort program med over 70 arrangementer. Publikum kan smage på tyske pølser, synge danske sange, der i virkeligheden er tyske, blive klogere på både tyske biler og filosoffer, lytte til tysk musik, drikke bajersk øl, høre øjenvidneberetninger om at flygte fra Østtyskland, møde fremtrædende forfattere, diskutere dannelse, se film og opleve, hvordan tyskerne i dag forsøger at komme overens med deres fortid.

kommentar
deling del

Skriv et svar