Single Daily
af

Lars Geerdes

Bassetklarinettens charmerende lyd

Sabine Meyers fortolkning af Mozarts klarinetkoncert blev søndag en musikoplevelse af de helt fine. ­Beethovens 5. symfoni udsat for kammerorkester.
Sabine Meyers fortolkning af Mozarts klarinetkoncert blev søndag en musikoplevelse af de helt fine. ­Beethovens 5. symfoni udsat for kammerorkester.

Hun er født i Crailsheim i Baden-Württemberg, men Sabine Meyer har i årevis været tæt tilknyttet Slesvig-Holsten. Siden 1993 har den verdensberømte klarinettist været professor ved Musikhochschule Lübeck, har (blandt mange andre priser) i 2001 modtaget Brahms-prisen af Brahmsgesellschaft Schleswig-Holstein og i 1989 for første gang optrådt ved Schleswig-Holstein Musik Festival (SHMF). I år er den 59-årige musiker festivalens portrætkunstner med i alt 19 koncerter. En af dem fandt søndag aften sted i Deutsches Haus i Flensborg, og det var en musik­oplevelse af de helt fine.

Koncertens overskrift var »Mozart bravourös«, og titlen lovede ikke for meget. Sammen med Kammer­orchester Basel og dets første gæstedirigent, Giovanni Antonini, opførte Sabine Meyer Wolfgang Amadeus Mozarts Koncert for klarinet og orkester i A-dur, K. 622. Det er det sidste værk, som Mozart nåede at komponere færdig før sin død i 1791. Mozart skrev det udtrykkeligt for bassetklarinet, som i forhold til en »normal« klarinet er lidt længere og derfor når fire halvtoner dybere.

At spille dette instrument er noget mere kompliceret, derfor blev det aldrig rigtig populært, og produktionen sluttede meget hurtigt. Kompositionen blev så skrevet om og tilpasset den normale klarinet. Først i de senere år har man kunnet rekonstruere værket, og enkelte producenter tilbyder nu kopier af de originale instrumenter.

Sabine Meyer præsenterede koncerten på charmerende vis med en bassetklarinet, hvis lyd var både sart og indtagende – og i det dybe toneleje særligt imponerende. De lange melodilinjer må have været en ekstra udfordring i den udsolgte, bagende varme koncertsal, men Sabine Meyer kom smilende igennem de tre satser – og ofte med øjenkontakt til koncertmesteren, Daniel Bard. Den virtuose opførelse ud­løste bifald allerede efter første­satsen, men da det ikke er kutyme at klappe mellem satserne i en klassisk koncert, kom der noget grumlen fra publikumsrækkerne. Det forstyrrede dog tilsyneladende ikke musikerne, der upåvirket fortsatte deres herlige spil.

Stormende bifald blev kvitteret med et ekstranummer, hvor Sabine Meyer sammen med en strygekvartet fra orkestret fremførte menuetten, det vil sige tredjesatsen fra Klarinetkvintet i A-dur, K. 581, som også er kendt som »Stadler-kvintetten«.

Sabine Meyer (klarinet) havde tit øjenkontakt med koncertmesteren Daniel Bard (t.v.) fra Kammerorchester Basel, der med store armbevægelser blev dirigeret af Giovanni Antonini. Foto: Sven Geißler

Sabine Meyer (klarinet) havde tit øjenkontakt med koncertmesteren Daniel Bard (t.v.) fra Kammerorchester Basel, der med store armbevægelser blev dirigeret af Giovanni Antonini. Foto: Sven Geißler

Opvarmning med 
en tynd kop te

Forinden havde det schweiziske kammerorkester varmet op med Franz Schuberts Ouverture (i italiensk stil) i C-dur, D 591. Giovanni Antonini styrede orkestret uden dirigentstok, men med store arm- og kropsbevægelser, der virkede lidt overdrevne. De var nu heller ikke medvirkende til, at ouverturen på noget tidspunkt blev mere end en opvarmning – men forblev en temmelig tynd kop te. At komponisten lod sig inspirere til værket af komponistkollegaen Gioachino Rossini, kunne man kun ane.

Efter pausen opførte Antonini og Kammerorchester Basel Beethovens femte symfoni – et af de mest berømte klassiske musikværker overhovedet, hvis markante indledning (»da-da-da daaa«) er kendt af alle og enhver. Hvad tempoet angår, holdt Antonini sig til komponistens originale anvisninger (modsat den »romantiske« fortolkning, hvor det dramatiske overbetones ved at spille noget langsommere). Symfonien er så stærk, at den næsten altid er en nydelse. Det var den også søndag aften, selv om orkesterklangen nogle steder var lidt tynd. Man er jo i den grad vænnet til at høre symfonien, når den spilles af et stort orkester. Her var der »kun« 46 musikere på scenen, derfor manglede der selvsagt nogen fylde. Til gengæld var lyden afbalanceret og transparent. Også her kvitterede publikum med bragende bifald og bravoråb.

Dirigenten og orkestret lykkedes det med et uforventet ekstranummer at slutte ringen til det første programpunkt, idet de spillede Rossinis ouverture til operaen »L’italiana in Algeri« (dansk: »Italienerinden i Algier«) – altså en ægte italiensk ouverture. Her gjorde oboen og fløjten sig særligt bemærket – og koncertmesteren, som oplevede, at en af hans strenge sprang. At hans kollega lige bag ham få øjeblikke senere led samme skæbne, må indgå i Deutsches Haus’ koncerthistorie som noget helt ekstraordinært.

Fredag i Husum

Sabine Meyer kan i øvrigt opleves igen allerede på fredag, når hun optræder i Husum med programmet »Paris Mécanique«, hvor fire klarinettister spiller sammen med en lirekasse. Der kan stadig fås billetter til koncerten.

Schleswig-Holstein Musik Festival: »Mozart bravourös«, koncert med Kammerorchester Basel, dirigeret af Giovanni Antonini, solist: Sabine Meyer (klarinet), værker af Schubert, Mozart og Beethoven. Koncert søndag aften, Deutsches Haus Flensborg.

kommentar
deling del

Skriv et svar