Single Daily
af

Rasmus Meyer

Bar i Flensborg ryddet efter formentlig bombetrussel

Rygter om en bombetrussel mod baren Kaffeehaus i nærheden af Søndertorv i Flensborg sendte politiet på en sen og udsædvanlig opgave natten til søndag. Baren blev ryddet for en sikkerheds skyld, men ifølge politiet viste det sig hurtigt, at der ikke var fare på færde.
Rygter om en bombetrussel mod baren Kaffeehaus i nærheden af Søndertorv i Flensborg sendte politiet på en sen og udsædvanlig opgave natten til søndag. Baren blev ryddet for en sikkerheds skyld, men ifølge politiet viste det sig hurtigt, at der ikke var fare på færde.

– Jeg kan bekræfte, at vi rykkede ud til Kaffeehaus i løbet af natten. Men situationen var hurtigt under kontrol, oplyste vagthavende på den regionale alarmcentral i Harreslev.

– Der var ingen fare på færde, understregede han.

Ifølge vidner, der opholdt sig i Kaffeehaus natten til søndag, blev baren ryddet ved to-tiden tidlig søndag morgen.

I første omgang var det åbenbart Kaffeehaus’ egne sikkerhedsfolk, der bad gæsterne om at forlade stedet af sikkerhedshensyn.

Det gjorde de stille og roligt. Kort tid efter ankom der to patruljevogne. Politifolkene bad så gæster, der opholdt sig på parkeringspladsen foran baren, om at forlade området. Det gjorde de også stille og roligt, fortæller et øjenvidne.

Vagthavende fra alarmcentralen bekræfter, at der har været rygter om en bombetrussel, men vil ikke udtale sig yderligt om sagen.

Anspændt stemning

Det er anden gang i løbet af en uge, at Kaffeehaus fik besøg af politiet. Tidligt mandag morgen var baren udsat for et forsøg på brandstiftelse.

Ved hovedindgangen og ved bagindgangen forsøgte ukendte gerningsmænd at sætte ild til bygningen. Der gik dog ikke ild i bygningen, der også har en beboet lejlighed på første sal.

Der blev åbenbart også ydet hærværk på barens varevogn, forklarer politiet, der nu er i gang med at undersøge sagen nærmere.

Det er uklart, om den formodede bombetrussel natten til søndag hænger samme med episoden mandag. Kaffeehaus er kendt som mødested for unge fra det venstreorienterede miljø.

kommentar
deling del

Skriv et svar