Single Daily
af

Kasper Skovse

Bahnsens avis skal ikke bære fløjlshandsker

Det frisiske mindretal savner samme mindretalsbeskyttelse som det danske mindretal. Friserne læner sig derfor op af det danske og har samtidig taget Flensborg Avis til sig som deres avis, fordi avisen både er tosproget og kender til mindretalsproblematikker.
Det frisiske mindretal savner samme mindretalsbeskyttelse som det danske mindretal. Friserne læner sig derfor op af det danske og har samtidig taget Flensborg Avis til sig som deres avis, fordi avisen både er tosproget og kender til mindretalsproblematikker.

Bahne Bahnsen, formand for Friisk Foriining, møder stadig frisere, der på forfædrenes vegne bærer nag over de danske repressalier mod frisere, der i 1848 kæmpede på tysk side i borgerkrigen mellem tysk- og dansksindede i hertugdømmerne.

Alligevel ser Bahne Bahnsen det danske mindretal – og Flensborg Avis – som garanter for den frisiske kultur og identitet, for friserne har aldrig haft den samme mindretalsbeskyttelse i Tyskland som det danske mindretal.

– Vi frisere er for lidt i det offentlige rum, blandt andet fordi vi ikke har vores egen avis. Hvis du ikke er synlig i offentligheden, bliver du glemt, og hvis vi bliver glemt, forsvinder vores kultur. Så vi har som forening og mindretal samarbejdet med både Flensborg Avis og danskerne, lige siden vores forening opstod i 1923, så vi også har en måde at komme til orde på, siger friserformanden.

Hellere lille og vågen

Friisk Foriining er en i frisiske sammenhænge lille forening med kun 650 medlemmer, mens de frisiske foreninger mod syd har medlemmer i titusindvis. Men hvor de sydlige frisere er kulturelle foreninger, kæmper Friisk Foriining også for en frisisk identitet og et frisisk sprog.

Det er noget, friserne i Nordfrisland og det danske mindretal kan forstå. Så Friisk Foriining har trods sin relative lidenhed udelt opbakning fra 50.000 af de 180.000 frisere i Nordfrisland, og Friisk Foriining repræsenterer samtidig friserne i det danske mindretals samråd.

– Mange frisere var desillusionerede efter første verdenskrig, så de vendte prøjserne ryggen og i stedet så mod Norden og Danmark, hvor demokrati og mindretalsbeskyttelse var langt længere fremme. Det gav jo mening, for vores hovedområde ligger jo kun 20 kilometer syd for grænsen, siger Bahne Bahnsen, som altid har set Flensborg Avis som hans og frisernes avis.

– Flensborg Avis er en mindretalsavis, så det giver god mening for avisen også at tage sig af et andet mindretal. Man kan så indvende, at der ikke står nok frisisk i avisen, men vi kommer trods alt i avisen. Ikke mindst efter at Jørgen Møllekær blev redaktør. Vi havde en kontrovers med hans forgænger omkring en nekrolog på frisisk, men det er for længst blevet afklaret, og nu arbejder vi som forening på at få en hel side på frisisk i avisen et par gange om året.

Bahne Bahnsen har som friserrepræsentant i Samrådet og vicepræsident i mindretalsorganisationen FUEN også oplevet kritiske artikler i Flensborg Avis, men det er en del af jobbet, siger han.

– Jeg har modsat andre offentlige personer aldrig raset i det offentlige rum mod avisen, for I gør jo bare jeres job. Hvis folk ikke vil have, at I skriver om de kritiske ting, så må de bare lære at håndtere avisen bedre og ikke nødvendigvis åbne deres mund hele tiden, siger Bahne Bahnsen.

Formanden for Friisk Foriining, Bahne Bahnsen, roser avisen for at tage kritiske emner op og mener ikke, at avisen er for hård. Foto: Tim Riediger.

Formanden for Friisk Foriining, Bahne Bahnsen, roser avisen for at tage kritiske emner op og mener ikke, at avisen er for hård. Foto: Tim Riediger.

Både ros og kritik

– Tværtimod synes jeg, at I gør et godt stykke arbejde, og jeg har stor respekt for, at Jørgen Møllekær i sin tid meldte ud, at avisen ikke er et medlemsblad. I er gode til at definere mindretallenes problemstillinger, og jeg synes ikke, at Flensborg Avis er for hård. I behøver ikke tage på os med fløjlshandsker, for I er en offentlig avis, der varetager offentlighedens interesser ved at dække de magtdelinger, der er i samfundet, siger Bahne Bahnsen.

Han er især begejstret for avisens åbne tilgang til både det tyske og det danske.

– Det er endnu en af de ting, som redaktør Jørgen Møllekær har gjort godt. Han laver nogen gode ledere, som ikke er en ensidig kritik af alt tysk og entydig ros af alt dansk. Han er kritisk og går i kødet på både de danske og de tyske politikere, og han husker også at være positiv og rose det, der er godt.

Bahne Bahnsen er lidt mere usikker på avisens navn, men navnet Flensborg Avis har trods alt eksisteret i 150 år, så han føler, at det vil være mærkeligt med et andet navn.

– Og I er gode til også at skrive om Nordfrisland. I min optik har avisen en enorm stor rolle. Ikke kun fordi I skriver til Danmark og de danske politikere om, hvad der sker hernede, men også fordi I skriver på to sprog. Det giver folk, der gerne vil lære lidt tysk eller dansk, en mulighed for at lære det andet sprog. Det er derfor, så mange frisere holder avisen. Og det er derfor, at vi som forening ser avisen som en god formidlingskanal til vore medlemmer.

kommentar
deling del

Skriv et svar