Single Daily
af

Thomas Schumann

Baggrund: Regeringspartiet under spærregrænsen

Det danske mindretals parti SSW nåede i 2012 et historisk højdepunkt da partiet trådte ind i regeringssamarbejdet med SPD og De Grønne. SSW har igennem sine 70 år i slesvig-holstensk politik både oplevet at være landdagens tredjestørste parti og en lang periode, hvor partiet kun havde ét mandat i landdagen i Kiel. Her er en gennemgang af partiets historie, som er skrevet med bogen »SSW – Dansksindet politik i Sydslesvig 1945-1998« af Lars N. Henningsen m.fl. som kilde.

Ønsket om genforening

I Tysklands ruiner efter Anden Verdenskrig var der i mindretallet et spirende håb om, at Sydslesvig kunne vende tilbage til Danmark. Allerede i september 1945 tillod den britiske besættelsesmagt oprettelsen af politiske partier og det danske mindretal ville have Den Slesvigske Forening anerkendt som parti. Det var ikke uden problemer. Det spirende parti – anført af Samuel Münchow – fik afslag af den britiske besættelsesmagt, på grund af det udtalte ønske om at vende tilbage til Danmark.

Heller ikke fra dansk side var der hjælp at hente. Samuel Münchow mødtes i oktober 1945 med den danske udenrigsminister John Christmas Møller, som afviste diskussionen om at flytte grænsen og i stedet opfordrede de dansksindede til at arbejde for mindretallets vilkår i stedet for at kæmpe for genforening.

Men da de første kommunalvalg nærmede sig i foråret 1946, rakte udenrigsministeren en hånd ud til det spirende parti. Endnu havde kræfterne i mindretallet problemer med, at få briternes tilladelse til at stille op til valget. John Christmas Møller sendte et memorandum til den britiske gesandt i København, hvor han argumenterede for mindretallets ret til at danne et parti. I maj 1946 fik medlemmer af Sydslesvigsk Forening lov at stille op til kommunalvalget og kort efter fik partiet samme rettigheder som de andre partier.

SSF fik et godt valgresultat ved det første valg i Slesvig-Holsten efter krigen i 1947 – partiet blev det tredjestørste i landdagen med seks mandater og 9,3 procent af stemmerne. Året efter skrev partiet et partiprogram og ændrede navn til Südschleswigsche Wählerverband (SSW).

SSW gik fra at storme ind i landdagen i 1947 til at have en lang periode, hvor partiet blot havde ét mandat i landdagen. De sidste 20 år er SSW igen gået frem og sidder lige nu med i SPD’s og De Grønnes regering.

Spærregrænsen og Bonn-erklæringen

Partiets popularitet holdt ikke ved. Ved landdagsvalget i 1950 fik SSW 5,5 procent af stemmerne – besnærende tæt på spærregrænsen på fem procent. Fire år senere ved landdagsvalget i 1954 lykkedes det ikke et overskride spærregrænsen og SSW røg ud af landdagen i Kiel.

Det skulle imidlertid blive den eneste gang i partiets historie, at man ikke har haft mandater i Kiel. Ikke fordi valgresultaterne sidenhen har ligget over spærregrænsen – faktisk har partiet siden 1950 ikke nået højere end 4,6 procent – men på grund af en historiske aftale, som danske og tyske politikere forhandlede sig frem til i 1955: Bonn-Erklæringen.

Ved valget i 1954 fik SSW 42.000 stemmer, men ingen repræsentation i landdagen. Nord for grænsen fik Slesvigsk Parti – det tyske mindretals parti i Danmark – 9.700 stemmer og en plads i Folketinget. Overfor den danske offentlighed gjorde SSW opmærksom på misforholdet. Det skabte forargelse og debat. Den danske regering gik aktivt ind i sagen og udenrigsminister H. C. Hansen drøftede spørgsmålet med Tysklands kansler Konrad Adenauer.

Det førte til, at den danske og tyske regering indledte bilaterale forhandlinger om en ordning af mindretallenes forhold nord og syd for grænsen, som startede i februar 1955. Det endte med to regeringserklæringer – en fra den danske regering som sikrer det tyske mindretals rettigheder og en fra den tyske regering, som sikrer det danske mindretals rettigheder. Den tyske erklæring medførte blandt andet, at SSW kunne blive fritaget fra den tyske spærregrænse.

Karl Otto Meyer rykker ind i landdagen

Men opbakningen til partiet fortsatte med at falde. Selvom SSW nu var fritaget spærregrænsen kunne de med 2,8 procent af stemmerne kun stille med to personer til landdagen – Samuel Münchow og Berthold Bahnsen. De to garvede politikere ydede en stor indsats, men alligevel tabte partiet 2.500 stemmer ved det næste valg i 1962. Duoen i landdagen blev halveret og nu var det kun Berthold Bahnsen som repræsenterede SSW i delstaten.

De næste mange år blev SSW ved med at gå tilbage både på kommunalt plan og til landdagsvalgene. Fra 1962-1992 havde partiet kun én mand i landdagen. Indtil 1971 var det Berthold Bahnsen som repræsenterede mindretallet i Slesvig-Holsten. Men da han pludselig afgik ved døden måtte en af mindretallets helt store skikkelser træde til i stedet: Karl Otto Meyer.

Da Karl Otto Meyer rykkede ind i landdagen i Kiel, var han allerede SSWs landsformand og chefredaktør på mindretallets to aviser; Flensborg Avis og Südschleswigsche Heimatzeitung. Ved landdagsvalget i 1975 og 1979 stod Karl Otto Meyer til at have det afgørende mandat og dermed kunne afgøre hvilke partier der kunne danne regering. Men det var særligt hans konsekvente holdning i Barschel-affæren, som gjorde ham til symbolet på SSW i den tyske offentlighed.

Karl Otto Meyer (1928-2016) repræsenterede SSW i landdagen fra 1971 til 1996. Han var kendt for at argumentere folkeligt og forståeligt men samtidig knivskarpt og uden de mange fremmedord fra landdagens talerstol. Det indbragte ham blandt andet det velmente øgenavn »Volksdialektiker«.(Arkivfoto)

Barschel-affæren

Ministerpræsident Uwe Barschel (CDU) havde ved valget i 1987 ansat journalisten Reiner Pfeiffer til at udspionere og anonymt anmelde Björn Engholm – SPDs spidskandidat – for skattesvig. Den tyske ugeavis Spiegel fik nys om sagen og bragte historien, som udløste en skandale. Uwe Barschel – der senere døde under mystiske omstændigheder på et hotel i Geneve – trådte tilbage som ministerpræsident og der skulle findes en ny.

Sammen med FDP manglede den siddende CDU-regering blot ét mandat for at få valgt en ny ministerpræsident. SPD ville selv have posten, så Karl Otto Meyer sad med det sidste mandat i landdagen. Han havde allerede sagt, at han ville pege på SPD’s kandidat Björn Engholm som ministerpræsident.

Det afholdt ikke CDU fra at love Karl Otto Meyer, at de ville opfylde alle SSWs ønsker, hvis han gav CDU ministerpræsidentposten. Han modtog også anonyme trusler. Hele situationen tiltrak de tyske mediers opmærksomhed. De mødte talstærkt op fra hele Tyskland for at overvære SSW’s landsmøde den 3. oktober 1987.  »Express Köln« hyldede Karl Otto Meyers standhaftige støtte til SPD.

CDU og FDP måtte indse, at de ikke kunne få SSWs opbakning og derfor udskrev de nyvalg i 1988, som blev en jordskredssejr til SPD og en fremgang for SSW på 3.000 stemmer. SSWs ungdomsparti gav Karl Otto Meyer kælenavnet »Den ubestikkelige« (Der Unbestechliche, tysk) ovenpå affæren.

Ny fremgang

I de efterfølgende år er det gået fremad for SSW. Partiet var et af de få, som ikke var fedtet ind i skandaler og blev derfor i større grad anset for et alternativ til vælgerne på venstrefløjen. Partiet gennemgik et generationsskifte – Karl Otto Meyer stoppede som partiets mand i landdagen. Ved landdagsvalget i 1996 kunne to af SSWs kandidater rykke ind i landdagen i Kiel – Anke Spoorendonk og Peter Gerckens. Siden da har partiet været repræsenteret i landdagen med mindst to mandater.

Et nyt højdepunkt nåede SSW i 2012, da partiet sammen med SPD og De Grønne for første gang trådte ind i et regeringssamarbejde. Anke Spoorendonk har fået posten som justits-, kultur- og Europa-minister. Hun trækker sig imidlertid efter en lang karriere tilbage fra politik. Partiets nye spidskandidat til valget den 7. maj er friser og hedder Lars Harms. Ifølge den seneste meningsmåling står SSW til at få fire procent af stemmerne og partiet agter at fortsætte regeringssamarbejdet med SPD og De Grønne.

På den forreste række sidder justits-, kultur- og europaminister Anke Spoorendonk og SSW’s spidskandidat til landdagsvalget 7. maj 2017 Lars Harms. Billedet er taget, da der fra 2009-2012 sad fire SSW’ere i landdagen i Kiel. De to øvrige SSW’ere – Flemming Meyer og Silke Hinrichsen – ses på rækken bagved. (Foto: Lars Salomonsen)

kommentar
deling del

Skriv et svar