Single Daily
af

Cenia Bahnsen

Badeforbud ophævet i Slesvig – men advarselsskiltene ligger stadig klar

Badeforbuddet ved Luisenbad i Slesvig er ophævet, og det er igen muligt at tage sig en dukkert. Blåalgerne har flyttet sig længere ud på fjorden, så de badende skal svømme langt for at komme i kontakt med blåalgens bakterier.
Badeforbuddet ved Luisenbad i Slesvig er ophævet, og det er igen muligt at tage sig en dukkert. Blåalgerne har flyttet sig længere ud på fjorden, så de badende skal svømme langt for at komme i kontakt med blåalgens bakterier.

Badeforbuddet ved Luisenbad blev ophævet i søndags, og badegæsterne kan atter få sig en forfriskende svømmetur i Slien.

– Mandag morgen tjekkede vi vandet for blåalger og konstaterede, at badevandskvaliteten er i orden. Vi ophævede derfor badeforbuddet, siger afdelingsleder Frank Jacobsen fra Sundhedsafdelingen i Slesvig.

Blåalgerne befinder sig ikke ved badeområdet, selv om de ikke er forsvundet.

– I søndags blev vejret koldere, og det gjorde, at nordvestenvinden og fjordstrømningerne flyttede blåalgerne længere ude på fjorden. Sandsynligheden for at man kommer i kontakt med bakterierne fra blåalgerne i badeområdet er lille, siger Frank Jacobsen.

Badende som godt kan lide at svømme langt ud på fjorden, har selv mulighed for at spotte blåalgerne, da de ligger som en film af maling på overfladen.

I år har der allerede været badeforbud ved Luisenbad to gange, fordi blåalgen har haft fremragende betingelser for at kunne formere sig i det stillestående og varme vand. Advarselsskiltene er ikke blevet pakket helt væk, da det er muligt, at blåalgen kommer igen.

– Lige nu håber vi på, at vandkvaliteten forbliver så god, at de badende kan nyde vandet, siger den forventningsfulde leder, Frank Jacobsen, og fortsætter:

– Vi tjekker vandet regelmæssigt og holder badegæsterne informeret med vores forbudsskilte, siger Frank Jacobsen.

Et voksent menneske, der kommer i kontakt med bakterierne fra blåalger, kan opleve symptomer, så som hudirritation, opkast og diarré.

kommentar
deling del

Skriv et svar