Single Daily
af

Nelle Margrethe Hardt

Babyboom hos 
storkene i Bergenhusen

I storkebyen Bergenhusen har der siden 1990erne ikke været så mange storkeunger som i år. Det skyldes blandt andet gode vejrbetingelser og megen føde.
I storkebyen Bergenhusen har der siden 1990erne ikke været så mange storkeunger som i år. Det skyldes blandt andet gode vejrbetingelser og megen føde.

De 20 ynglende storkepar i Bergenhusen har fået i alt 45 storkeunger i år. Ifølge medarbejderne på NABUs Michael-Otto-Institut er det en enorm succes. I 2018 havde storkebyen 17 storkepar, som fik 29 unger i alt. 2017 fik de dengang 19 storkepar endda kun 14 unger.

Ynglesuccesen i år skyldes forskellige faktorer, mener Kai-Michael Thomsen, der er videnskabelig medarbejder på instituttet. Især vejret og de mange mus i år har betydning for, at ungerne kan overleve.

– I år er betingelserne ideelle, ikke kun i Bergenhusen, men i hele Slesvig-Holsten. Storkene er kommet godt igennem vinteren i Spanien og Afrika og er vendt hjem tidligt, så de også kunne starte med at ruge tidligt. Vejret har næsten været perfekt for dem, fordi mindre mængder af regn har gjort, at det er tilstrækkeligt med regnorme, som de kan spise, mens der ikke har været så meget regn, at ungerne er blevet forkølet. Desuden er mange af storkene allerede store nok til at spise større dyr, og der er utroligt mange mus i år, forklarer Kai-Michael Thomsen.

I år er det blevet til hele 45 storkeunger hos de 20 ynglende par i Bergenhusen. Arkivfotos: Sven Geißler

Godt storke-år

Sådan har betingelserne ikke været i de sidste par år. I 2017 regnede det så meget, at flere af storkene blev syge og døde. Sidste år var det til gengæld så tørt, at kun de storkeunger, der blev født tidligt, havde nok føde. En ynglesucces svarende til den i år er efterhånden lang tid siden.

– Jeg kan huske, at 1993 også var et virkelig godt storke-år i Bergenhusen. Dengang var der 12 storkepar og 39 unger. Men i år er i hvert fald det bedste år, som vi har haft i det her årtusinde, siger Kai-Michael Thomsen.

Ligesom i år havde storkene i 1993 ynglesucces i hele delstaten. Dengang var der 210 storkepar i Slesvig-Holsten, og de havde 2,3 unger i gennemsnit.

– To unger i gennemsnit pr, storkepar betyder et rigtig godt år, og der vil det samlede gennemsnit for storkeunger i Slesvig-Holsten nok også ligge i år, fortæller Kai-Michael Thomsen.

Klar til at flyve

De mange storkeunger sørger for liv i den lille by. De storke, der tilbringer vinteren i Spanien, begynder at ruge en måned før dem, der er i Afrika. Deres unger er allerede omkring seks unger gamle, hvor storke begynder at flyve. Fodgængere og cyklister kan derfor spotte dem, når de øver sig i at baske med vingerne eller tager med deres forældre ned i engene. Andre er stadig for små til at forlade reden, og kan iagttages, når deres forældre fodrer dem, og de stikker hovederne op.

Vil du gerne opleve de mange storke, før de igen flyver sydpå i august, er der blandt andet mulighed for det, når Michael-Otto-Institut på søndag, den 14. juli, kl. 14 inviterer på en to-timers gåtur gennem storkebyen. Arrangementet koster fem euro for voksne og 2,50 euro for børn og kræver tilmelding på instituttet.

kommentar
deling del

Leave a Reply