Single Daily
af

redaktionen

Arkæologer opdager 2000 år gamle urner

I Slesvig-Flensborg amt er der fundet 2000 år gamle urner af ler. Arkæologerne regner med at finde flere urner.
I Slesvig-Flensborg amt er der fundet 2000 år gamle urner af ler. Arkæologerne regner med at finde flere urner.

Ved udgravningen af en grav i Mårkirke i Slesvig-Flensborg amt er der i de sidste dage fundet 40 urner af ler, som angiveligt er omkring 2000 år gamle.

Det skriver det tyske nyhedsburea dpa.

Der er også fundet gravgaver, meddeler en talsmænd fra Archäologisches Landesamt og virksomheden Schleswig-Holstein Netz AG ved udgravningen, hvor der skal lægges et højspændingskabel ned i jorden.

Mange af de 30 til 40 centimeter høje urner er i stykker. En af dem er udsmykket. Talsmanden fra Archäologisches Landesamt fortæller, at de regner med at finde flere urner.

Hun formoder, at det drejer sig om en germansk boplads. Om der har været romere i området, er endnu ikke bevist, heller ikke selvom den romerske historiker Tacitus har berettet herom.

I den romerske kejsertid (fra cirka år 0 til år 375 e.Kr.) foretog menneskene urnenedsættelser.

En del af de opdagede urner bliver bragt til Archäologisches Landesamt, efter mange af dem først har været til restaurering på Gottorp Slot.

kommentar
deling del

Skriv et svar