Single Daily
af

Niels Ole Krogh

Anonym aktionsgruppe fjerner 22 meter vildsvinehegn

En anonym tysk aktionsgruppe har natten til onsdag fjernet 22 meter af det omstridte vildsvinehegn langs den dansk-tyske grænse. Gruppen bekender sig i en pressemeddelelse til »frie grænser for alle levende væsener«. Hegnet, der er fjernet nær tyske Ellehoved (Ellhöft), men som står på dansk side i Tønder Kommune, har gruppen hængt op fire steder langs grænsen – blandt andet på Nørreport (Nordertor) i Flensborg. Her har de fastgjort plakater med informationer om deres mål med aktionen.

Det tyske forbundspoliti vil samarbejde med dansk politi om at opklare hærværket.

Hegnet blev også hængt op nær området ved borgerhuset i Ellehoved (Ellhöft), ved Nielsen Supermarked i Sønder Løgum (Süderlügum) og på rådhuspladsen i Kiel.

Naturstyrelsen Vadehavet, der er ansvarlig for opsætning og vedligeholdelse af hegnet, har meldt sagen til politiet.

DKFLAVildsvinehegn1041
Foto: Tim Riediger
Foto: Tim Riediger
Foto: Tim Riediger
Foto: Tim Riediger
Foto: Tim Riediger
kommentar
deling del

Skriv et svar