Single Daily
af

Nanna Sarauw

Anni Matthiesen og mindretallet

Formanden for Sydslesvigudvalget har nu siddet på posten i lidt over et år. I den anledning fortæller Anni Matthiesen nu om det første møde med de danske sydslesvigere.
Formanden for Sydslesvigudvalget har nu siddet på posten i lidt over et år. I den anledning fortæller Anni Matthiesen nu om det første møde med de danske sydslesvigere.

Hun banker forsigtigt på bilruden og siger smilende:

– Du må gerne komme indenfor.

Indenfor på den blomstrede voksdug venter en varm kop kaffe og en tallerken småkager. Anni Matthiesen har indvilget i at fortælle om sit første år som formand for Sydslesvigudvalget. Hun begynder at fortælle, mens hun skænker kaffen op.

– Noget det første jeg tænkte var…. wauw, der er godt nok mange forskellige typer foreninger. I begyndelsen gjaldt det om at prøve at få overblik over, hvilke foreninger der findes, og hvem der sidder i hvilke bestyrelser.

Noget af det første, Anni Matthiesen gjorde, var at besøge mindretallet og få sat ansigter på de mange navne, der stod på de bunker af papirer, der fulgte med udnævnelsen. Det overraskede også formanden, at der var så mange forskellige adresser, man også skal finde rundt i, når man skal introduceres til de dansksindede, der bor lige syd for grænsen. Som hun siger:

– Mindretallet ejer rigtig mange mursten og holder til mange steder rundt om i Sydslesvig.

Med på job

Anledningen til vores møde er, at Anni Matthiesen igennem de syv år, hun har siddet i Folketinget, har brugt en anderledes måde at komme ind under huden på de formandsposter og ordførerskaber, hun har. Hun tager med på job, som hun selv kalder det. En af de sidste dage i Folketingets sommerferie brugte Anni Matthiesen som lærer på Vestermølle Danske Skole ved Ejderen. Hun er en af de få folketingspolitikere, der bruger den metode.

– Jeg synes, det er den allerbedste måde til at komme tæt på virkeligheden. Når man afsætter en hel dag, får man et helt andet indtryk, end hvis man kun kommer på besøg en time. Man kommer en tand længere ned i hverdagen, siger hun til spørgsmålet om, hvorfor hun gør det.

Det at være lærer en hel skoledag har givet hende et billede af de udfordringer, skolen står i. Det gav et indblik i fordelene og ulemperne ved en lille skole. På en skole som Vestermølle skal man virkelig kunne noget med undervisningsdifferentiering, når man skal undervise forskellige klassetrin i det samme fag.

– Det kan man lære noget af i Danmark, og det bør enhver lærer faktisk kunne, siger Anni Matthiesen og fortsætter:

– At tage med på arbejde er helt sikkert noget jeg vil forsætte med, fordi jeg får så mange gode ting med hjem, som jeg kan bruge i min dagligdag på Christiansborg.

Det første møde i Samrådet og de mange gengangere

– Jeg husker det første møde i Samrådet. Det var noget af en mundfuld at skulle finde ud af, hvem der hedder hvad, og hvem der var formand for hvad. Nogen, synes jeg, havde jeg mødt i en anden sammenhæng.

Det havde Anni Matthiesen også. Det gik hurtigt op hende, at en del af mindretallets personligheder er gengangere i forskellige foreninger og bestyrelser. Selve det med at finde ud af, hvem der sidder hvor, kan stadigvæk volde problemer. Anni Matthiesen må holde tungen lige i munden og koncentrere sig, når hun er sammen med folk fra mindretallet.

Det med de mange gengangere kan både have fordele og ulemper, mener formanden for Sydslesvigudvalget. Fordelene er, er at man kender hinanden – og kan tage ved lære på tværs af foreningerne. Det, der funger godt i den ene sammenhæng, kan man lade sig inspirere af i en anden sammenhæng. Ulempen er, at der er en risiko for, at miljøet bliver for indspist, eller en person er inhabil.

Det kan også være svært at tage fat på problemerne, hvis man kender hinanden godt eller sågar er i familie med hinanden. I Sydslesvig som i Danmark kan man ende som blind for, hvad der er godt for fællesskabet, hvis det kun er nogle bestemte der har magten

– Det er vigtigt at vide, hvilken kas-ket man har på og agere derefter, siger hun og understreger pointen med en håndbevægelse:

– Jeg vil gerne appellere til, at man skal turde tænke nyt, ellers risikerer man at slutte sig om sig selv.

Det fører elegant samtalen over til en af de debatter, der med jævne mellemrum dukker op i mindretallet.

Anni Matthisen arrangerede hurtigt, efter at hun tiltrådte, et møde med mindretallets repræsentanter - her ses hun til det første møde den 30. september 2018. I øvrigt med en forgænger, Kim Andersen, til venstre, nuværende generalkonsul, ved sin side. Arkivfoto: Tim Riediger.

Anni Matthisen arrangerede hurtigt, efter at hun tiltrådte, et møde med mindretallets repræsentanter – her ses hun til det første møde den 30. september 2018. I øvrigt med en forgænger, Kim Andersen, til venstre, nuværende generalkonsul, ved sin side. Arkivfoto: Tim Riediger.

En strukturreform

Selv her efter godt et år på posten undrer formanden sig stadig over nogle af de måder, mindretallet er skruet sammen på. Hun påpeger, at Sydslesvigudvalgets uddeling af penge skal ikke være en stopklods for, at man ikke kan ændre på nogle af de mere fastgroede strukturer i mindretallet, og siger:

– At man er bange for at miste noget tilskud skal ikke være et argument for ikke at tage fat på at drøfte en ny struktur.

Det er ikke noget, som Sydslesvigudvalget blander sig i, men hun tager udgangspunkt i det, hun er stødt på det første år. Er måden, man organiserer foreningerne, nogle gange faldet hende for brystet, og har hun tænkt, at man måske kunne gøre nogle ting anderledes? På spørgsmålet om, om hun kan være lidt mere konkret, svarer hun:

– Jeg fornemmer, at der en gang imellem foregår nogle kampe mellem nogle af foreningerne. Hvor der bliver brugt meget energi på at kæmpe mod hinanden. Og jeg tænker, hvis det blev struktureret på en anden måde, kunne man bruge alt den energi på udvikle frem for at kæmpe.

Hun giver heller ikke så meget for argumentet med, at sådan har det altid været, som er et svar, hun tit får at høre. Men hun holder fast i, at mindretallet skal klare problemerne selv, og at Sydslesvigudvalget overhovedet ikke skal blande sig.

– Men kan man jo godt opfordre til, at man kigger på strukturen og måske ser på, om det ikke var bedst for alle at lave en ny struktur, siger hun med det smil på læben og fortsætter:

– Som udvalgsformand må man jo gerne henstille og tænke højt.

Sydslesvigudvalget og de mange penge

Anni Matthiesen tiltrådte posten som formand i efteråret 2017. Selv om hun er fra Sydjylland, er der alligevel mange ting i udvalget, som er anderledes. Det er det eneste udvalg på Christiansborg, som bevilger penge direkte. Med diskussionen om mindretallets struktur åbner Anni Matthiessen også for diskussionen om, at det nogle gange virker, som om mindretallets foreninger sidder og vogter over hver deres pengekasse. Anni Matthiesen tænker højt igen og siger:

– Det ville være rart, om man tænker på alles bedste, og hvad der bedst for hele mindretallet og ikke bare på ens egen forening.

Det kunne jo være, at man med en omstrukturering kunne få mere ud af tilskuddet, hvis man var mere fælles om tingene. Her sammenligner hun med Danmark, hvor kommunerne er ramt af omprioriteringsbidraget, hvor man skal spare to procent om året og er tvunget til at kigge på, hvordan pengene bliver brugt. Det er ikke en behagelig måde at gøre det på, pointerer Anni Matthiesen. Det er bedre frivilligt at se på, om der eventuelt ville være nogle økonomiske fordele, hvis man turde give sig i kast med en omstrukturering af mindretallet.

Sprogdebatten

Sprogdebatten er jo en fast følgesvend, når talen falder på mindretallet. Anni Matthiesen mener, at sproget er en vigtig markør, som binder mindretallet sammen med Danmark. Uden det danske sprog ville der ikke være noget mindretal syd for Danmark, men medlemmerne lever i en tysk hverdag, så selvfølgelig skal mindretallet også kunne fungere på tysk.

– Jeg mener selvfølgelig, at der skal være plads til at tale tysk, uanset om det er i frikvarteret eller i hjemmet, nok i modsætning til Dansk Folkeparti, siger hun.

Hun mener, at man skal tale om både/og og ikke enten/eller. Hun tror på, at følger man Dansk Folkepartis tankegang helt til dørs, så melder den næste generation sig ud af mindretallet, fordi de ville ikke kunne holde ud at bo syd for grænsen og ikke kunne gebærde sig på tysk. Og så ødelægger man mindretallet indefra.

– Faktisk er de unge i mindretallet et forbillede. I Danmark forsøger vi jo at motivere danske skoleelever til tale tysk, og her har vi nogle unge, som har de kompetencer, vi efterspørger i Danmark, fordi de er flydende på begge sprog og for den sags skyld også i begge kulturer.

– De unge er pragteksemplarer på det, vi efterspørger i Danmark, og dem skal vi værne om, uddyber hun.

Formanden for Sydslesvig udvalget deltager aktiv i et debatmøde om Flensborg Avis onsdag den 7. februar 2018. Arkivfoto: Tim Riediger

Formanden for Sydslesvig udvalget deltager aktiv i et debatmøde om Flensborg Avis onsdag den 7. februar 2018. Arkivfoto: Tim Riediger

Det første år

Det at være formand for Sydslesvigudvalget er lidt anderledes end andre formandsskaber, hun har haft.

– Man deler penge ud, og jeg har et medansvar, sammen med de andre i Sydslesvigudvalget, for, at pengene ikke bliver misbrugt og brugt ordentligt. Vi indgår selvfølgelig nogle kontrakter og kommer med nogle henvisninger, men samtidig har vi en armslængde til driften og beder mindretallet om selv at finde ud af det. Siger Anni Matthiesen

Det er ikke en hel nem balancegang, men selv mener hun, at hun er blevet bedre til at finde balancen her efter det første år. Men det er noget helt andet end at være undervisningsordfører for Venstre. Som undervisningsordfører kan Anni Matthiessen sige det, hun mener, højt og ovenikøbet forsøge at påvirke beslutningerne i den rigtige retning.

– Det at være formand er en helt anderledes rolle, som jeg holder meget af. Den er sjov, siger hun og tilføjer:

– Jeg synes, det er fantastisk, at vi kan sidde fem mand hvert år og dele så mange penge ud. Det ville også være sjovt at prøve på andre områder.

Men med det følger der også et stort ansvar. Derfor er det også konsensus i udvalget om, at beslutningerne skal træffes i enighed, og det er vigtigt for Anni Matthiesen, at udvalget fungerer godt sammen.

Fremtiden

Anni Matthiesen synes, at hun kun lige er begyndt at skabe sig et overblik her efter et år. Hun er rigtig glad for arbejdet. Der er mange steder, som skal besøges. Hun håber meget, at hun kan blive ved, men man kan jo ikke udstede garantier i et valgår. På hendes ønskeseddel står i hvert fald, at hun gerne vil forsætte også som menigt medlem, hvis det skulle blive nødvendigt. Mindretallet er vokset lidt på Anni. Jo bedre hun lærer det at kende, jo mere vild bliver hun med det, siger hun, da seancen lakker mod enden, og hun vinker farvel i døren til sit røde murstenshus.

kommentar
deling del

Skriv et svar