Single Daily
af

redaktionen

Anmeldelse: Ude af takt med sig selv

Andreas Loh kom fra Berlin med sit specialbyggede klaver, som han hamrede rytmer på, mens hans computer afspillede de loops, han med sin elektronik optog. Men kompo­nisten og pianisten havde svært ved at holde rytmen, og helt galt gik det, da han ville spille trommer til sin egen musik.
Andreas Loh kom fra Berlin med sit specialbyggede klaver, som han hamrede rytmer på, mens hans computer afspillede de loops, han med sin elektronik optog. Men kompo­nisten og pianisten havde svært ved at holde rytmen, og helt galt gik det, da han ville spille trommer til sin egen musik.

Anmeldelsen er skrevet af Thomas J. Wiltrup.

Komposition eller improvisation? Det spørgsmål stillede man sig selv efter at have hørt det første par numre af yogalærer, komponist, trommeslager og pianist Andreas Lohs solokoncert for klaver tirsdag aften i den smukke Pastoratshof neden for St. Nikolai kirken i Flensborg.

Og Andreas Loh besvarede uopfordret spørgsmålet efter pausen, hvor publikum havde kunnet varme sig på kaffe eller et godt glas rødvin efter regnen:

– Det ville jo virke useriøst, hvis jeg svarer: Det hele er improvisation. Det er det heller ikke. Jeg har skrevet grundsubstansen ned på noder, og så improviserer jeg oveni. Men I kan købe mine noder oppe ved udgangen.

Det havde et par unge gutter allerede gjort, og jeg hørte dem kommentere: »E-mol, c-mol, d-mol … det hele er i mol!«

Og det hele var i mol. Den melankolske mol, som passer bedst til yoga.

For Lohs musik er inspireret af og komponeret til hans virke som det, der i Hofkulturs program betegnes som »en af Tysklands mest kendte yogalærere«.

Afbrudt af regn og kirkeklokker

Men den beroligende mol blev afbrudt af regnen. Og kragerne. Og kirkeklokkerne.

For koncerten var midt i by-naturen. Det, som er kendetegnet ved den elskede Flensburger Hofkultur. Byens egne lyde. Og så de der krager, der fløj lavt hen over og skrattede, så publikum – og Andreas Loh med dem – skrattede med af grin. Flere gange stoppede Loh midt i et nummer, så »naturen kunne synge med«, som han så smukt omtalte kragerne og mågerne.

Men det gjorde tilsyneladende ikke Loh noget. Hans musik er i for­vejen så omstillelig, så den kan tilpasses øjeblikket.

Det er dens styrke. Men det er også dens ubetingede svaghed.

Skævt ramte rytmer

For der er for megen improvisa­tion. Så megen, at Andreas Loh hopper af sporet adskillige gange. Vi får skævt ramte toner, og vi får det, der er værre: Skævt ramte rytmer. Værst går det i hans trefjerdedels-musikstykker, hvor han ikke formår at holde rytmen konsekvent, så der sniger sig et ekstra taktslag ind. Det er ikke med i nodebogen, og det klang uskønt.

Helt galt blev det, da Andreas Loh med al sin ellers udmærkede elektronik indspillede »loops« (tilbagevende melodi- og rytmeforløb, red.), som så afspilledes, mens han improviserede oveni på klavertasterne. Nogle gange fungerede det smukt og godt, men andre gange kom de rytmiske fejl med i loopet, og det er umuligt at rette op på.

Tilmed forsøgte Andreas Loh sig som trommeslager oveni sin allerede indspillede musik, og det var mildest talt en gang værre biksemad.

Og som om det ikke var galt nok i forvejen, spillede vejrguderne heller ikke med. Der var lovet tørvejr, og derfor fastholdt arrangørerne at gennemføre koncerten i Pastoratshof i stedet for i St. Nikolai-kirken. Men allerede, da koncerten gik i gang, sad publikum under parasoller, paraplyer og iklædt regnfrakker.

Smukke passager

Men det slog ikke publikum ud af humør: Der smiledes og grinedes, og man nød koncerten med lukkede øjne, for der var bestemt meget smukke passager i Lohs musik, som fungerer, når han holder sig fra trommer og elektroniske loops.

– Man kan drømme sig væk til den smukke musik, sagde Maja Petersen fra Grumtoft (Grundhof) til Flensborg Avis i pausen.

– Det er smuk musik, som jeg nyder, for jeg spiller selv både klaver, guitar og trompet, tilføjede datteren Ellin på 11 år. Og lillebror Joos på ni supplerede:

– Jeg spiller violin, og jeg synes, koncerten er et godt indfald her i ferien.

Mere kritisk var Roald Christesen fra Flensborg, som kalder sig selv for lydforsker:

– Jeg har blandede fornemmelser. Stemningen her er god, og det specialbyggede klaver klinger varmt og godt, men med min viden om musik analyserer jeg musikken meget, og der opdager jeg, Andreas Loh mangler konsekvens i sin ellers minimalistiske musik, og derfor bliver musikken »u-direkte«.

Og det var nok det, der kendetegnede aftenen. Det var smukt, men musikken kørte sig selv af sporet, og solisten var ude af takt med sig selv.

Foto: Thomas J. Wiltrup.
Foto: Thomas J. Wiltrup.
Foto: Thomas J. Wiltrup.
kommentar
deling del

Skriv et svar