Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Anmeldelse: Tjekhovsk sammenbrud

Det, der ikke bliver sagt, siger ikke så lidt i Tjekhovs klassikere. Landestheater får stemningsskift, overgearede glædesudbrud, resignation og depression ud af »Tre søstre«.
Det, der ikke bliver sagt, siger ikke så lidt i Tjekhovs klassikere. Landestheater får stemningsskift, overgearede glædesudbrud, resignation og depression ud af »Tre søstre«.

Hvis man kun havde kort tid tilbage at leve i og skulle nå at se det mest væsentlige teater, skulle man skrælle alt væk uden om Shakespeare, Tjekhov og Ibsen.

Tjekhovs drama om de tre søstre Proserov er et af de mest spillede ikke blot i Rusland, men hele den vestlige verden. Og naturligvis ikke uden grund. Tjekhov beherskede antydningens hårfine kunst, og der er så mange åbne budskaber i hans produktion, at en instruktør kan lægge trykket på udvalgte steder uden at gøre vold mod originalen. Pauserne er vigtige. Det, der ikke bliver sagt, siger ikke så lidt. Tjekhov havde en god tråd til virkeligheden. Han var læge, og hvad han oplevede på sin lægepraksis, gjorde ham i stand til at se mennesker nøgne – i overført betydning.

Den slesvig-holstenske landsdelsscene, Landestheater, tager klassikerne og traditionen alvorligt. Den seneste premiere – denne gang »Tre søstre« (»Drei Schwestern«) – fremstiller menneskets trældom, rutinen og kedsomheden, på en vedkommende facon. Her er masser af stemningsskift, overgearede glædesudbrud, resignation og depression, der går ind og skærer inde i os – dér, hvor det bliver alvor og kan ryste os. Vi er med. Her er meget af os selv.

Skuespillerne kommer ind og går ud ad en dør på en baggrund med vægmalerier med de fire årstider. På den anden side er en virkelighed, der suser forbi vore hovedpersoner, der ikke handler, men resignerer og lader stå til i en langsom melankoli. Forrest er en lang sofa, der indbyder til kedsomhed og ventetid som i en afgangshal i en lufthavn. Og det mellemste lag på scenen skærmes af gennemsigtige skydedøre med plexiglas.

Den ansvarlige ældste søster, Olga, spilles formidabelt af Karin Winkler, der er kedeligt klædt, men som med sine voldsomme tilbageslag trækker stykket i retning af det klaustrofobiske. Den mellemste søster, Masja, spilles af Lisa Karlström. Hun er gift med Fjordor Kulygin – spillet af Simon Keel – en af disse Tjekhov-gestalter, der forsøger at holde fast i en forskønnet livssituation, selv om verden omkring dem er ved at falde fra hinanden.

Tjekhov skrev stykket i det russiske zarrige omkring 1900 få år før den russiske revolution, men hverken scenografi eller kostume refererer til en bestemt tid. Verden er så tit ved at falde fra hinanden. I dag kalder vi det disruption, når nyt erstatter gammelt og resulterer i forstyrrelse og sammenbrud.

Lillesøster, Irina, er i dele af forestillingen klædt helt i hvidt og spilles i forhold til de to andre søstre til tider lidt diskret af Manja Haueis, der ligesom de øvrige kun lever i en drøm om, hvad fremtiden kan bringe.

Bag kulisserne

Hvad der lige foregår derude i den store verden, bag kulisserne, antydes kun. Tjekhovs udgangspunkt var en brydningstid, hvor den gamle adel mistede privilegier til borgerskabet og derfor havde svært ved at finde sig selv og meningen med det hele – det vil sige menneskets ofte manglende evne til at opnå lykken.

Hver akt indledes med skingre toner, som skuespilleren Lorenz Baum­garten skal forestille at frembringe – men på et tidspunkt fortsætter musikken, selv om han lægger sig strengeinstrument. Baumgarten er de tre søstres bror, Andrej, som gifter sig med den selvtilstrækkelige og manipulerende Natascha – fint spillet af Landestheaters unge talent, Alexandra Pernkopf.

Der er store udfordringer i stykket. At fremstille et eksistentielt tema som livets meningsløshed er ingen nem opgave. Instruktøren Wolfram Apprich får hjælp et langt stykke af vejen af forfatteren Tjekhov selv – blandt andet med løjtnanten Werschinin, der er udsendt fra den anden side af hegnet, dér hvor græsset er grønnere: Moskva. Nogle gange lommefilosof, andre gange filosof. Han taler sig i hvert fald ind i hjertet af den mellemste søster, Sascha, der er gift med den håbløse optimist Fjodor Kulygin.

Desuden lader Apprich skuespillerne opholde sig på scenen i lange perioder, selv om de ikke altid har ord at skulle sige. De står der i flere lag, hører efter nogle gange, og er fraværende andre gange. Bruges nærmest som en inaktiv del af dekorationen, før de går ind i spillet igen: Flavio Kiener som antihelten Wassilij Soljony, Uwe Kramer som den gamle doktor Iwan Tschebutykin og Timon Schleheck som løjtnant Nikolai Tusenbach, der, uden at vi ser det, dør i en duel med Soljony. Alle går de frem og tilbage med en manglende evne og vilje til at forstå hinanden – sådan som Tjekhov ville fortælle os det.

Nenad Subat Subat og Anna Franck spiller de to biroller som henholdsvis buddet fra amtsforvaltningen og den fattige kone Anfissa.

Opsætningen skildrer mennesker, der føler sig forbigået af livet. Det er ikke blot en af tidens tendenser, men også et element i ethvert menneskelivs forskellige faser. Wolfram Apprich og hans skuespillerteam udpensler følelseslivets ofte uberegnelige skift, så det kryber ind under huden på os. Det er fin psykologisk fortællekunst, dog uden særligt nye selvstændige vinkler eller afgørende nye fortolkninger.

For en god ordens skyld er der i denne anmeldelse brugt de tyske stavemåder for de russiske navne for at undgå alt for megen forvirring.

Schleswig-Holsteinisches Landestheater: Drei Schwestern – af Anton Tjekhov (tysk oversættelse: Elina Winkel). Instruktion: Wolfram Apprich. Scenografi og kostume: Mirjam Benkner. Premiere i Slesvighus den 4. februar. Spilles på teatrene i Rendsborg, Flensborg, Itzehoe, Heide, Neumünster og Meldorf samt i Slesvighus og Husumhus Sidste spilledag er den 11. maj.

Drei Schwestern Schauspiel von Anton Tschechow Premiere: 4. Februar 2018, Slesvighus Schleswig Foto: Lisa Karlström, Karin Winkler, Lorenz Baumgarten, Manja Haueis
Drei Schwestern Schauspiel von Anton Tschechow Premiere: 4. Februar 2018, Slesvighus Schleswig Foto: Ensemble
Drei Schwestern Schauspiel von Anton Tschechow Premiere: 4. Februar 2018, Slesvighus Schleswig Foto: Karin Winkler, Manja Haueis, Lisa Karlström
Drei Schwestern Schauspiel von Anton Tschechow Premiere: 4. Februar 2018, Slesvighus Schleswig Foto: Karin Winkler, Manja Haueis, Lisa Karlström
Drei Schwestern Schauspiel von Anton Tschechow Premiere: 4. Februar 2018, Slesvighus Schleswig Foto: Ensemble
Drei Schwestern Schauspiel von Anton Tschechow Premiere: 4. Februar 2018, Slesvighus Schleswig Foto: Manja Haueis, Reiner Schleberger, Karin Winkler, Lisa Karlström, Lorenz Baumgarten
kommentar
deling del

Skriv et svar