Single Daily
af

Lars Geerdes

Anmeldelse: To sider af en sangskriver

Sarah Lesch kom til Flensborg med både sjove og samfundskritiske tekster.
Sarah Lesch kom til Flensborg med både sjove og samfundskritiske tekster.

Hun laver sange med udgangspunkt i sit eget liv, siger Sarah Lesch. Den 31-årige sanger og sangskriver, der på scenen spiller guitar og ukulele, tilhører den gruppe af unge, tyske musikere, der i de senere år har gjort sig bemærkede med vedkommende tekster. Hun har blandt andet vundet førsteprisen ved protestsangfestivalen i 2016 i Wien.

Hun er født i Altenburg (dengang DDR), flyttede som fem-årig til en lille landsby i Schwaben i Sydvesttyskland, blev mor som 18-årig (stor skandale i lokalsamfundet) og lever i dag i Leipzig (tidligere DDR). Og så var der flere heftige forelskelser undervejs.

En sådan biografi er en fin fundgrube, når man er sangskriver. Sarah Leschs sange fylder efterhånden tre cd’er, hvoraf den seneste, »Da draußen« udkom så sent som i fredags. Det officielle release-party fandt først lørdag sted i Leipzig, men Flensburger Hofkultur var så heldig med planlægningen, at publikum i Roter Hof i Rødegade allerede fredag aften fik lejlighed til at høre de nye sange (plus en del ældre) og købe den nye plade.

Martin Ebert (t.v.) og Lukas Meister i rollen som tilhørere, mens Sarah Lesch fortæller om baggrunden for den næste sang. Det var en sympatisk trio, der fredag aften underholdt det flensborgske publikum med både underholdende og samfundskritiske tekster. (Foto: Tim Riediger)

Martin Ebert (t.v.) og Lukas Meister i rollen som tilhørere, mens Sarah Lesch fortæller om baggrunden for den næste sang. Det var en sympatisk trio, der fredag aften underholdt det flensborgske publikum med både underholdende og samfundskritiske tekster. (Foto: Tim Riediger)

Det glædede ikke mindst Sarah Lesch selv. Sympatisk, veloplagt og storsmilende stod hun på mini­scenen i den udsolgte gård og nød tydeligt den hyggelige stemning, der indfandt sig, efter at dagens regnbyger var drevet forbi, og himlen viste sig fra sin venlige side.

Med sig på scenen havde hun Lukas Meister på guitar og keyboard og Martin Ebert på guitar. Sidstnævnte erstattede guitaristen Benni Benson, som var bebudet og var med til indspilningen af det nye album. Det blev da under koncerten også tydeligt, at Martin Ebert endnu ikke var en helt naturlig medspiller, mens Lukas Meister fuldstændig var på linje med hovedpersonen på scenen. Både Meister og Ebert er også pladeaktuelle med egne projekter, og de fik lov til at præsentere egne sange under koncerten i Flensborg.

Sarah Leschs kærlighedssange handler overvejende om strandede eller ulykkelige forhold, men er alligevel fyldt med ironi og humor. »Der Tag an dem die Flut kam« (en oversættelse af Phoebe Kreutz’»The Day the Basement Flooded«) og »Lieb­lingsbeatle« (Yndlingsbeatle) skal her nævnes som eksempler.

Den anden side af Sarah Leschs sangskriverkunst er de samfunds­kritiske tekster. Ordet »protestsanger« trænger sig på, selv om det lyder af 1960erne og noget gammeldags ungdomsoprør. Men når hun præsenterer et »testamente« (det var sangen, hun vandt den nævnte pris med), hvor hun gør op med forbrugersamfundets og kapitalismens hæslige sider (f.eks. privatiseringen af drikkevandet) lader hun det sjove ligge på hylden og peger kold og kontant på forhold, som hun synes er kritisable. At hun høster aftenens stærkeste bifald med dette nummer viser, at hun med den holdning ikke er alene i verden.

Spændende og i sin aktualitet skræmmende er også sangen om kaptajn Stefan Schmidt fra hjælpeorganisationen Cap Anamur. Han er i dag den slesvig-holstenske landdags rådgiver for flygtninge- og asylspørgsmål – og Sarah Leschs svigerfar.

Skibet med Schmidt ombord reddede i 2004 (!) 37 afrikanske flygtninge fra en gummibåd ud for Lampedusa i Italien. Det resulterede i, at han og hans kammerater af en italiensk domstol blev anklaget for menneskesmugling. Først fem år senere blev han endelig frifundet. Spørgsmålet om, hvordan vi omgås flygtningene, er altså ikke helt nyt, og egentlig er det pinligt, at vi stadig ikke er kommet længere.

Hofkultur-koncerten var således en vellykket blanding af humor og alvor, hvor latter og tårer karakteriserede to sider af den samme kunstner.

Trioen skulle samme aften rejse til Leipzig for lørdag ved middagstid at stå på scenen igen. Gæsterne i gården ville dog ikke lade musikerne forsvinde uden et ekstranummer, og selv om klokken var tæt på 23, og man for naboerne egentlig ikke må spille musik i gaden efter dette tidspunkt, kom Sarah Lesch endnu engang på scenen med et lille, stille ukulele-nummer. Et smukt farvel efter en herlig koncertaften. Allerede den 25. oktober kommer hun igen til Flensborg og giver koncert i Kühlhaus.

kommentar
deling del

Skriv et svar