Single Daily
af

Rasmus Meyer

Anke Spoorendonk forventer ny struktur

Når 100-året for mindretallets opståen markeres i 2020, bør mindretallet se på fremtiden og overveje en strukturforandring, mener tidligere SSW-minister Anke Spoorendonk.
Når 100-året for mindretallets opståen markeres i 2020, bør mindretallet se på fremtiden og overveje en strukturforandring, mener tidligere SSW-minister Anke Spoorendonk.

 – Kun med en ændring af Samrådets strukturer vil det overhovedet være realistisk at få inddraget flere end blot organisationernes hårde kerne i en debat om mindretallets fremtid.

Sådan lyder det fra Anke Spoorendonk, tidligere europa-, justits- og kulturminister i Slesvig-Holsten, i en kronik i Flensborg Avis.

Hun kritiserer den nuværende struktur i Det sydslesvigske Samråd, og mener, at mindretallet bør bruge markeringen i 2020 til at se på fremtiden.

Det sydslesvigske Samråd har gang på gang været medvirkende til debatter, der efterfølgende blev beskrevet som en naturlig del i en demokratisk proces. Men ifølge Anke Spoorendonk duer det ikke, når parterne ikke rokker sig.

»Der skal forandring til, og overordnet set er tidspunktet for forandring så godt som nogensinde, idet vi i 2020 blandt meget andet også kommer til at markere 100-året for det danske mindretals opståen«, skriver Anke Spoorendonk.

Konkrete forslag

I kronikken kommer Anke Spoorendonk med konkrete forslag til, hvad der skal forandres i Samrådet.

Hun foreslår blandt andet, at møderne i Samrådet skal forberedes professionelt. Det vil sige, at der forinden udsendes sagsfremstillinger, så der på møderne kan træffes beslutninger. Hun går desuden ind for, at Samrådet får et selvstændigt sekretariat, der blandt andet skal stå for netop det arbejde.

– De penge, det koster organisationerne at indrette en sådan stilling, vil blive hentet hjem gennem en professionalisering af arbejdet, vurderer Anke Spoorendonk, der samtidig mener, at Samrådet skal kunne træffe beslutninger gældende for alle i mindretallet – ud fra en forståelse for, hvad der er til mindretallets bedste.

Demokrati og fællesskab

Anke Spoorendonk kritiserer, at ikke alle medlemmer i Samrådet er demokratisk valgte repræsentanter. Derfor bør ikke alle nuværende medlemmer have stemmeret. Samtidig kritiserer hun Skoleforeningens holdning, hvor man ved flere lejligheder har brugt det argument, at en ny struktur ville true forældredemokratiet i Skoleforeningen.

Hun fremhæver, at de danske skoler er mindretallets offentlige skoler. Det betyder, at ejerskabet ikke alene ligger hos forældrene, men hos hele mindretallet.

Nytænkning

Brugerne af mindretallet føler sig i dag ikke nødvendigvis som medlemmer af samme mindretal, mener Anke Spoorendonk. Det bør mindretallet i fællesskab tage vare om, og her er det ikke nok med en abstrakt »integrationspolitik«.

– Mindretallet har kun en fremtid, hvis det lykkes os at udvikle og fremtidssikre forholdet mellem vore foreninger og institutioner, mener Anke Spoorendonk, der mener, at en stor del af skylden kan placeres hos Skoleforeningen.

Udo Jessen, formand for Skoleforeningen, ønsker på nuværende tidspunkt ikke at kommentere Anke Spoorendonks synspunkter.

kommentar
deling del

Skriv et svar