Single Daily
af

Ritzau Nyhedsbureau

Angreb på flygtninge i Tyskland er faldet i år

120 personer blev såret under angreb på flygtninge og flygtningecenter i årets første seks måneder.
120 personer blev såret under angreb på flygtninge og flygtningecenter i årets første seks måneder.

Antallet af angreb på flygtninge i Tyskland faldt i første halvdel af 2018, viser opgørelser fra mediegruppen Funke.

Der blev i årets første seks måneder registreret 627 angreb på flygtninge uden for flygtningecentre og 77 angreb på flygtningecentre, viser opgørelserne.

120 personer blev såret under angrebene, skriver Funke, som omfatter en række tyske aviser. Funke henviser til opgørelser, der er foretaget af indenrigsministeriet.

I første halvdel af 2017 blev der registret 1058 angreb på flygtninge uden for flygtningecentre og 180 angreb på flygtninge, som var på centre.

I hele 2017 blev der registreret 2200 angreb på flygtninge og på flygtninge, som var på flygtningecentre. I 2016 blev der registreret over 3500 angreb.

Angrebene omfattede voldelige overfald, ildspåsættelser, beskadigelse af ejendele, fornærmelser og opfordringer til vold.

– Selv om jeg er glad for faldet i antallet af angreb siden 2016, så er der stadig tale om en uacceptabel grad af racisme og højrefløjsvold i hverdagen, siger Ulla Jelpke fra venstrefløjspartiet Die Linke til Funke aviser.

Forbundskansler Angela Merkels koalitionsregering var tidligere på sommeren stærkt præget af stridigheder om flygtningepolitikken.

kommentar
deling del

Skriv et svar