Single Daily
af

Lennart Adam

AfD-politiker sagsøgt for “hatespeech

AfD-politikeren Jörg Nobis (AfD) er anmeldt til politiet for en tweet, hvor han ønsker at sende Martin Schulz til højovnen. Det overskrider en grænse, mener det grønne landdagsmedlem Rasmus Andresen.
AfD-politikeren Jörg Nobis (AfD) er anmeldt til politiet for en tweet, hvor han ønsker at sende Martin Schulz til højovnen. Det overskrider en grænse, mener det grønne landdagsmedlem Rasmus Andresen.

Endnu en gang har en udtalelse af en af det højre-nationalistiske AfDs politikere bragt partiet i me­dierne. »Netop, jeg går ind for nyvalg: Afd 16% og SPD 16% og Mutti væk. Så kører vi sammen #schulzzug i høj­ovnen«, skrev formanden for AfD i landdagen, Jörg Nobis, på Twitter.

Netop, jeg går ind for nyvalg: Afd 16% og SPD 16% og Mutti væk. Så kører vi sammen #schulzzug i høj­ovnen«, skrev formanden for AfD i landdagen, Jörg Nobis, på Twitter. Foto: Jörg Nobis/Twitter.

Netop, jeg går ind for nyvalg: Afd 16% og SPD 16% og Mutti væk. Så kører vi sammen #schulzzug i høj­ovnen«, skrev formanden for AfD i landdagen, Jörg Nobis, på Twitter. Foto: Jörg Nobis/Twitter.

Mange har tolket AfD-politikerens tweet som en bevidst henvisning til nazisternes gasning af modstandere under Anden Verdenskrig.

Det flensborgske landdagsmedlem Rasmus Andresen (De Grønne) har derfor anmeldt AfD-politikeren for »hatespeech« (Volksverhetzung).

– Tweeten har overskredet en grænse. Det, som Jörg Nobis har skrevet, er ikke længere omfattet af ytringsfriheden. Det er foragteligt. Og vi må protestere mod det med alle politiske og juridiske midler, forklarer Rasmus Andresen.

Rasmus Andresen, Die Grüne/ Bündnis 90

Rasmus Andresen, Die Grüne/ Bündnis 90

Jörg Nobis nægter at have tænkt på den ellers nærliggende historiske kontekst. Da han voksede op i Ruhr-­området, var han omgivet af høj­ovne og ingeniører, fortæller han, og det gav ham associationen om, at »Schulz-toget« skulle køres ind i højovnene, skriver avisen Die Welt.

En lignende fremgangsmåde er tidligere brugt af andre førende AfD-politikere. Ifølge Rasmus Andresen er det sat i system.

– Jörg Nobis ønsker bevidst at provokere med sin tweet. AfDs metode er først at provokere og derefter benægte eller relativere udtalelsen. Men jeg accepterer ikke hans forklaring. Ikke med den hyppighed det sker i. Hr. Nobis’ ordvalg var ikke tilfældigt, men meget bevidst, siger den grønne politiker.

Hvis det var tilsigtet, kan AfD igen notere sig en succes, for politikerens tweet førte straks til et medieoprør i hele Tyskland.

Skal man hellere ignorere sådanne udsagn?

– Selvfølgelig skal man ikke hoppe over hver pind, som AfD holder ud. Men dette udsagn overskrider grænsen. Det bør ikke stå alene uden kommentarer, for det er gradvist ved at ændre den sociale diskussion. Udsagn, der indtil for nylig ville have været en skandale, er ved at blive normaliseret, beklager Rasmus ­Andresen.

kommentar
deling del

Skriv et svar