Single Daily
af

Raning Krueger

Leder: AfD løber fra hinanden med mandaterne i behold

Hit med mandater - derefter farvel og tak. Sådan lyder det ikke kun fra AfDs frontkvinde, Frauke Petry, men også af den del andre politikere i AfD.
Hit med mandater - derefter farvel og tak. Sådan lyder det ikke kun fra AfDs frontkvinde, Frauke Petry, men også af den del andre politikere i AfD.

42-årige tyske toppolitiker Frauke Petry har nu bekræftet, at hun forlader AfD-gruppen i den nyvalgte Forbundsdag. Her vil hun ikke lege Alternative für Deutschland (AfD) mere og sidde sammen med sine hidtidige politiske folkefæller, men fortsætte i parlamentet som løsgænger.

Måske samler hun andre renegater fra det tysknationale parti i en ny gruppe, så der kan høstes organisatoriske og økonomiske fordele ved en gruppestatus. Også Petrys mand, Markus Pretzell, forlader AfD. Den kristne Petry forlod ellers sin forrige mand, der var præst og som hun har fire børn med. Men nu kører hun personligt og politisk parløb med Pretzell, som hun netop har fået et barn sammen med.

Frauke Petry har hidtil selv haft en stærk konservativ fremtoning med noget i retning af »Deutsche Leitkultur«. Men de mange partifælle med deres holdninger til høje for Petry er åbenbart for meget af det gode for Petry. AfD mister derved en af de få strateger, som endnu opholder sig inden for det man kunne kalde demokratisk politik. Derfor er nogle i AfD ked af, at hun vil gå sin egen vej. Andre er bare glade for, når partiet tømmes for de få halvvejs seriøse politikere i AfD, så skingrede værtshusfolk og højrevredede tysknationale og hvad der måtte findes af endnu værre medlemmer bedre kan nå frem i dette parti.

Fra Slesvig-Holsten kommer der da også lident diplomatiske reaktioner på Petrys farvel inklusive mandatet: Uforskammethed, stridslysten, en skam, kedelig, uanstændig, gør nar af vælgerne, færdig. Det er blot nogle af komentarer af andre AfDere. Hvorfor rakker AfD egentlig ned på flygtninge og udlændinge, når de største nassere, tyske kulturbanauser og halvracister sidder i selveste AfD. Og nu også ved ta-selv-bordene i Berlin og Kiel. AfD-landdagsmedlem i Kiel, Doris von Sayn-Wittgenstein udtaler, at »AfD ikke har brug for politiske fløje, fordi partiet har et valgprogram«.

Frauke Petry vil danne sin egen gruppe i Forbundsdagen. (Arkivfoto)

Frauke Petry vil danne sin egen gruppe i Forbundsdagen. (Arkivfoto)

1500 nye medlemmer af SPD

Forbundsdagsvalget har dog også ført til andre politiker-vandringer. For eksempel vil Slesvig-Holstens tidligere undervisningsminister, Britta Ernst (SPD), nu udøve samme gerning i Brandenburg. Ernst gjorde det godt i Kiel, og der kunne hilses på hende så sent som til Anke Spoorendonk fødselsdagsreception forleden i Flensborghus.

Forbundsdagsvalget byder på flere andre overraskelser. Såldes har SPD siden lukningen af valglokalerne søndag aften fået 1500 nye medlemmer i Tyskland, alene i Hamborg var det 106 nye »Genossen« på blot to døgn. SPD havde allerede boomet en smule, da Martin Schulz blev udnævnt som kanslerkandidat, mens Donald Tump begyndte at hærge i USA og andetsteds på kloden. Glæden over Schulz og hans »hype« varede ikke længe.

Men måske skyldes det mest medlidenhed med SPD og med den tragiske situation,
dette parti i efterhånden mange år – selvforskyldt – har været i.

kommentar
deling del

Skriv et svar