Single Daily
af

Bianca Kirkeby

Ritzau Nyhedsbureau

AfD-leder stiller ikke op som spidskandidat

Formand for det omstridte parti AfD, Frauke Petry, stiller ikke op som spidskandidat til forbundsvalget i  september. Det fortæller hun i et videoklip, som hun offentliggjorde på sin  Facebook-profi onsdag. D

Årsagen er interne stridigheder i partiet, forklarer hun i klippet ifølge den tyske avis Welt.

– For at gøre en ende på alle spekulationer, vil jeg benytte denne videomeddelelse til klart at slå fast, at jeg hverken stiller op som spidskandidat eller deltager i et tophold, siger hun.

Du kan se videoklippet på Facebook herunder.

Læs mere: Omstridt partileder: For mig er der alternativer til AfD

Hun tilføjer, at hun mener, at det er vigtigere, at partiet diskuterer vigtige politiske emner frem for at diskutere personspørgsmål.

Ifølge Petry skal AfD nu tage et skridt væk fra “den fundamentale oppositionelle strategi”.

Formanden beklager, at AfD ikke har haft nogen samlet partistrategi siden efteråret 2015.

AfD holder partikongres i Köln i den kommende weekend for at beslutte, hvem der skal være partiets spidskandidater ved valget.

Frauke Petry har tidligere udtalt, at hun har overvejet at forlade sit parti. Det snakkede hun om i slutningen af marts.

Der har længe været interne stridigheder i AfD omkring den fremtidige kurs for partiet. Debatten er tæt forbundet med magtkampene mellem Frauke Petry og hendes kritikere – blandt andre Alexander Gauland.

Det indvandrerkritiske parti ventes at få tilstrækkeligt med stemmer ved valget 24. september til at komme i Forbundsdagen for første gang.

Frauke Petry selv spås også en god chance for at komme i Forbundsdagen – hvis hun ikke trækker sig som kandidat inden da.

Partiet blev grundlagt i 2013 og er repræsenteret i 11 af Tysklands 16 delstatsparlamenter.

 

Frauke Petry er AfD’s partileder. Foto: Oliver Killig/dpa.

kommentar
deling del

Skriv et svar