Single Daily
af

Rasmus Meyer

Ny undersøgelse: 9 ud af 10 danskere har hørt om det danske mindretal

Undersøgelsen fra analyse- og konsulentvirksomheden Moos-Bjerre har vagt stor glæde hos Grænseforeningens formand Jens Andresen. Undersøgelsen er en del af den fornyelsesproces, som foreningen har sat i gang.
Undersøgelsen fra analyse- og konsulentvirksomheden Moos-Bjerre har vagt stor glæde hos Grænseforeningens formand Jens Andresen. Undersøgelsen er en del af den fornyelsesproces, som foreningen har sat i gang.

– Alle i Danmark kender til det danske mindretal. Det gør de på grund af Dronningens nytårstale.

Det påstod chefredaktør for Der Nordschleswiger, Gwyn Nissen, da han i 2015 var med til en paneldebat i Flensborg, og formentligt var han slet ikke klar over,
hvor tæt han ramte.

En ny undersøgelse, som analyse- og konsulentvirksomheden Moos-Bjerre har foretaget for Grænseforeningen, har netop vist, at omkring 90 procent af den danske befolkning har hørt om mindretallet.

Det er i hvert fald en af konklusionerne fra undersøgelsen, der er foretaget blandt 3.656 danskere.

Om dronningens nytårstale er afgørende for danskernes kendskab til mindretallet fremgår ikke, men det er derimod tydeligt, at medierne har stor betydning.
61 procent svarer, at de har deres viden fra medierne. Det kan dog også skyldes forskellige oplysningsindsatser og DRs dramaserie 1864.

Den anden store videnskilde omkring mindretallet er skole- og uddannelsesforløb. 55 procent svarer, at de har fået deres viden ad den vej. Desuden svarer 17 procent, at de har deres viden fra familie og venner.

Fornyelsesproces

Lørdag holder Grænseforeningen Sendemandsmøde på Vingsted Centret i Bredsten. Et af de store emner er fornyelse. Grænseforeningens formand, Jens Andresen, forklarer op til mødet, at foreningen, snart 100 år efter grænsedragningen i 1920, er gået i gang med en fornyelsesproces.

Derfor fik Moos-Bjerre til opgave at foretage undersøgelsen af den danske befolknings kendskab til det danske mindretal i Sydslesvig.

– Vi er ved at udarbejde en ny strategi, og den indeholder også vores oplysningsopgaver. Derfor ville vi i første omgang vide, hvordan det står til med danskernes kendskab til mindretallet, forklarer Jens Andersen, og tilføjer, at den seneste undersøgelse ligger seks år tilbage.

I 2012 foretog Epinion en lignende undersøgelse. Dengang svarede 89 procent af danskerne, at de havde hørt om det danske mindretal. Men tallene fra dengang kan ikke fuldt ud sammenlignes med resultatet fra Moos-Bjerre.

De to undersøgelser afviger på to områder fra hinanden. Epinions undersøgelse byggede på svar fra 1016 danskere i alderen 18 år og opefter. Moos-Bjerre har derimod spurgt 3.656 danskere i alderen 15 år og opefter.

Stor tilfredshed

Jens Andresen er meget tilfreds med undersøgelsens resultat.

– Det er utrolig positivt, at så mange danskere har kendskab til det danske mindretal, og at kendskabet er stabilt over årene. Det viser, at det danske mindretal fortsat er en del af den danske fortælling, siger han og tilføjer, at når Dronningen nævner det danske mindretal i sin nytårstale, er det et udtryk for denne tilknytning.

Kulturel brobygger

Især den sidste del af undersøgelsen giver Grænseforeningen et arbejdsgrundlag til det fremtidige oplysningsarbejde. Her tegner undersøgelsen nemlig et billede af, at store dele af den danske befolkningen ikke fuldt ud kender til hverdagen i Sydslesvig. Ifølge undersøgelsen forestiller 78 procent sig, at medlemmerne af mindretallet taler flydende dansk. Desuden mener 76 procent, at mindretallet følger danske medier, og 77 procent tror, at medlemmerne er født ind i mindretallet.

– Det danske mindretal står i dag i en situation, hvor medlemmerne tilvælger det danske. Tidligere fravalgte man det tyske. Sådan er det heldigvis ikke længere. I dag gifter danskere sig med tyskere, og forældre fra den tyske flertalsbefolkning sender deres børn i danske skoler, hvor de lærer nordisk sprog og kultur at kende. Det danske mindretal fungerer som kulturel brobygger mellem Danmark og Tyskland, og det er der grund til at glæde sig over, siger Jens Andresen.

Han understreger, at man burde gengive et ærligt billede af mindretallet frem for at eksistere på et forkert grundlag.

Reaktion fra Sydslesvig

Jon Hardon Hansen, formand i Sydslesvigsk Forening, er ligeledes tilfreds med undersøgelsens resultat.

– Resultatet er faktisk endnu bedre, end jeg havde forventet. Det viser, at det oplysningsarbejde både Grænseforeningen og mindretallet allerede gør overfor medierne, på messer og kongresser, til folkefester og til Folkemødet, med Sydslesvig-udstillinger og foredrag, med besøg i venskabsforbindelser og i skoler og mange andre steder bærer frugt og virkelig kan betale sig, forklarer Jon Hardon Hansen.

Samtidig lægger han op til, at flere kommer på besøg i Sydslesvig, hvor de på tæt på kroppen kan opleve hverdagen i mindretallet.

– Hele mindretallet vil snart med “Oplev Sydslesvig”-projektet hverve for, at danskerne kommer til Sydslesvig og ved selvsyn oplever mindretallet. Jeg fornemmer, at vi er godt på vej.

Jon Hardon Hansen slutter af med at se på mulighederne i 2020. Ifølge SSF-formanden byder jubilæumsåret med dets fokus på grænselandet på en stor chance for at gøre tydeligt, hvad mindretallet er og står for i dag.

kommentar
deling del

Skriv et svar