Single Daily
af

Ritzau Nyhedsbureau

67-årig mand dræbt i ulykke – lastbilchauffør anholdt

På motorvej E45 ved Kliplev har en ulykke kostet en ældre mand livet. En lastbil kørte op i en personbil.
På motorvej E45 ved Kliplev har en ulykke kostet en ældre mand livet. En lastbil kørte op i en personbil.

En 67-årig mand fra Sydfyn er tirsdag omkommet i en alvorlig trafikulykke på motorvej E45 ved Kliplev syd for Aabenraa.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi tirsdag eftermiddag.

Læs mere: Sønderjysk motorvej er spærret efter alvorligt uheld

Ulykken blev anmeldt klokken 12, hvorefter motorvejen blev spærret i sydlig retning.

– Det er et alvorligt færdselsuheld. Flere redningskøretøjer er på stedet og på vej til stedet, oplyste vagthavende ved Syd- og Sønderjyllands Politi kort tid efter ulykken.

Ifølge politiet viser de foreløbige undersøgelser, at en rumænsk lastbilchauffør overså, at trafikken foran ham var gået i stå. Derefter påkører han en mindre dansk personbil med et ægtepar.

Bilen blev skubbet op i en tysk bil med campingvogn. Manden i den danske bil blev dræbt i sammenstødet.

kommentar
deling del

Skriv et svar