Single Daily
af

Thomas Schumann

Over 50 sydslesvigske unge satser på gymnasium i Danmark

I alt går der i omegnen af 140 elever fra det danske mindretal på sønderjyske gymnasier. De foretrækker blandt andet det danske uddannelsessystem, fordi IT fylder mere end i Sydslesvig.
I alt går der i omegnen af 140 elever fra det danske mindretal på sønderjyske gymnasier. De foretrækker blandt andet det danske uddannelsessystem, fordi IT fylder mere end i Sydslesvig.

Mandag er første skoledag i Sydslesvig: Omkring 240 sydslesvigske unge tog hul på 11. årgang ved Duborg – og A.P. Møller Skolen.

Lidt over 50 af deres jævnaldrende tyvstartede imidlertid i uge 32 som 1. g’ere på gymnasier i Sønderjylland. Tønder gymnasium og Aabenraa statsskole tog imod henholdsvis 30 og 17 elever fra Sydslesvig, mens Sønderborg Statsskole og Deutsches Gymnasium åbnede dørene for mellem fem og ti hver.

På Duborg-Skolen er rektor Ebbe Rasmussen imidlertid ikke bekymret for, at der skulle ske en elev-flugt til Danmark.

– Det er ikke et nyt fænomen og mig bekendt er der ikke flere elever, som tager nordpå end for tyve år siden, siger Ebbe Rasmussen.

Tønder Gymnasium og Aabenraa Statsskole oplyser, at antallet af elever fra det danske mindretal har ligget stabilt på omkring 60 på hver af de to skoler de sidste fem år. Med de 20 elever, som går på Deutsches Gymnasium er der årligt i omegnen af 140 elever, som går på gymnasium i Sønderjylland.

Eleverne vælger blandt andet Danmark frem for Sydslesvig på grund af den vægt der bliver lagt på IT og digital læring i de danske gymnasier.

– Der var ikke meget, der blev lavet med computer på Duborg. Det er vigtigt, at få lært det. Når jeg skal læse i Danmark, er det nok det eneste vi kommer til at bruge, så jeg vil helst have erfaringen fra Danmark, fortæller Caroline Dittweiler fra Flensborg, som startede på Aabenraa Statsskole i forrige uge.

Ebbe Rasmussen erkender, at Duborg-Skolen halter bagefter Danmark på IT-området.

– Undervisningen foregår stadigvæk meget med blyant og papir og er ikke tilnærmelsesvis papirfrit som det er mange steder i Danmark. Det hænger sammen med lovgivningen, og hvordan man laver eksamener i Tyskland. Der er meget begrænset, hvor meget IT, man kan bruge ved eksamener, og så er det ikke let at indføre til daglig, forklarer Ebbe Rasmussen.

Han peger selv på Duborg-Skolens høje karakterkrav kan være med til at skræmme nogle elever væk, mens andre får smag for det danske uddannelsessystem, når de tager på efterskole nord for grænsen. Derudover bidrager traditioner i nogle familier og transportproblemer på vestkysten også til forklaringen, siger Ebbe Rasmussen.

Caroline Dittweiler er overbevist om, at hun får brug for de digitale færdigheder hun lærer på Aabenraa Statsskole, når hun skal læse videre i Danmark. Færdigheder hun ikke kan få på Duborg-Skolen.
(Foto: Martin Ziemer)

For nogle elever er Duborg-Skolen for analog, svær, stiv og lukket

Digitaliseret undervisning, lavere adgangskrav, fleksible studieretninger og åbent-hus arrangementer: Fire grunde til at nogle elever vælger at tage på gymnasium i Danmark fremfor i Sydslesvig. Duborg-Skolens rektor erkender, at gymnasiet halter bagefter med IT.

Godt nok tager det 40 minutter for hende at komme i skole og undervejs må hun krydse en landegrænse, når hun tidligt om morgenen cykler fra Flensborg til Kruså for at tage bus 220 til Aabenraa. Caroline Dittweiler kunne have gjort som hendes klassekammerater fra Cornelius-Hansen; hun følte endda, at der var en forventning om, at hun skulle skaffe sig sin studenterhue fra Duborg-Skolen. Cykelturen ville også have været meget kortere.

I stedet startede hun i forrige uge som 1. g’er på Aabenraa Statskole.

– Den største grund til at jeg valgte at gå på Aabenraa Statsskole er, at jeg gerne vil studere i Danmark. Jeg har oplevet, at der i Sydslesvig ikke er så meget digital undervisning, fortæller Caroline Dittweiler.

For analog

Hun mener, det er afgørende, at hun som studerende i Danmark behersker digitale værktøjer. I matematik på Aabenraa Statsskole lærer hun blandt andet at bruge computerprogrammet TI-Nspire, når hun skal tegne grafer og udregne andengradsligninger.

– Al undervisning og kontakt med lærerne foregår også over intranettet Lectio. Personligt synes jeg, det er bedre og hurtigere, siger Caroline Dittweiler.

Freja Nommensen mener også, at den store forskel mellem Duborg og Danmark er, hvor meget man arbejder med computer. Hun går i 2. g på Aabenraa Statskole, men hun startede med at tage 11. årgang på Duborg-Skolen. Sidste år skiftede hun så til Aabenraa.

– Jeg var også glad på Duborg, men jeg har bare sagt til mig selv, at hvis ikke jeg skiftede til Aabenraa, så ville jeg aldrig komme til at læse i Danmark. Profilfagene var bedre på Aabenraa statskole for min fremtid. Jeg har valgt biologi og kemi, og jeg vil gerne lave noget med sundhed og ernæring i fremtiden. Derudover vil jeg også gerne lære det danske sprog lidt bedre, siger Freja Nommensen og tilføjer:

– På Duborg snakker man hele tiden tysk i pausen, så man lærer ikke at blive så god til dansk.

For svær

Duborg-Skolens rektor, Ebbe Rasmussen er godt klar over, at Duborg halter bagefter på det digitale område. Men han påpeger, at skolen er ved at forbedre forholdene. Han regner med, at renoveringen af tilbygningen på Duborg-Skolen er overstået omkring efterårsferien, og det vil løfte skolens IT.

– Der kommer store elektroniske tavler i alle klasselokaler, også i den gamle bygning, når den er færdig. Eleverne kan koble sig op på tavlerne med deres mobiler. Det er generationen efter de gamle smartboards, som på mange måder er forældede nu, forklarer Ebbe Rasmussen.

Han påpeger imidlertid, at der er mange grunde til, at nogle elever vælger at tage nordpå.

– Der er en del, som er forhindret i at komme ind på grund af høje karakterkrav i systemet og de tager ofte til Aabenraa eller Tønder i stedet, siger Ebbe Rasmussen.

Hos Dansk Skoleforening for Sydslesvig har områdechef på skole- og gymnasiekontoret, Olaf Runz, også lagt mærke til, at kravene i Sydslesvig kan skubbe nogle elever til Danmark.

– Optagelseskravene er grundlæggende hårdere i Slesvig-Holsten end i Danmark i og med, at du rent faktisk ikke må have dumpekarakterer i nogen fag. I Danmark kan du blive optaget når du har din 10. klasse. Desuden er der i Slesvig-Holsten krav om matematik på højniveau for alle, som skal igennem gymnasiet. Så det er er nogle systembestemte ting, som gør, at nogle vælger at læse i Danmark, siger Olaf Runz.

De skrappe krav til matematik var også en af årsagerne til, at Freja Nommensen valgte at sadle om efter et år på Duborg-Skolen.

– Jeg tror ikke, jeg kunne klare min studentereksamen på Duborg-Skolen, fordi jeg havde svært ved fysik og matematik, og der var niveauet lidt højt. Jeg føler mig bedre på Aabenraa, fortæller Freja Nommensen

For stiv

Desuden hjalp det, at eleverne i den danske gymnasieverden ikke i forvejen skal lægge sig fast på en studieretning. I løbet af de første tre måneder er 1.g’erne ikke indskrevet på en linje men får i stedet tid til at prøve alle sammen af. Når de tre måneder er gået, hjælper lærere og skolevejledere dem med at træffe deres valg.

– Jeg overvejede først at tage spansk-linjen, men så opdagede jeg, at biologi var noget for mig, siger Freja Nommensen

For Caroline Dittweiler fjernede det også en del af presset, at hun ikke skulle beslutte sig for en studieretning, før hun var gået igang.

– På Duborg havde jeg ikke mulighed for at vide, hvad de forskellige studieretninger bød på. På Aabenraa Statsskole kommer man ind på alle studieretninger og prøver dem. Det er beroligende, for der er ikke et pres om, hvorvidt man har valgt rigtigt, siger Caroline Dittweiler og tilføjer:

– Jeg har ikke valgt en studieretning før. Det er jo et stort valg. Det var skræmmende på Duborg, at man ikke kan få indblik i, hvad der sker de næste tre år.

For lukket

Carolines valg blev også gjort nemmere af de åbent-hus arrangementer, som Aabenraa Statsskole afholder for mulige elever. Hun synes, at Duborg-Skolen skulle gøre det samme, for selv om hun prøvede skolens undervisning af, da hun var på brobygning, så kunne hendes mor ikke tage del i den erfaring.

– Det var vigtigt at kunne snakke med min mor om mit gymnasievalg. Det kunne hun på Aabenraa. Duborg skulle lave lidt mere reklame for sig selv og holde åbent hus, siger Caroline Dittweiler.

Men Ebbe Rasmussen mener ikke, at man kan sammenligne Duborg-Skolens situation med de danske gymnasier.

– Nord for grænsen har de en konkurrencesituation, hvor man bruger mange ressourcer på at skaffe elever. Gymnasierne konkurrerer med VUC og bruger meget energi på det. Vi konkurrerer ikke med dem nord for grænsen, forklarer Ebbe Rasmussen.

Han tilføjer, at Duborg-Skolen afholder informationsmøder ude på de sydslesvigske skoler. Tidligere, for ti år siden, blev den slags møder afholdt i deres egne lokaler, men efter fællesskolereformen har skolerne insisteret på, at gymnasiet kommer ud lokalt og afholder informationsmøder.

– Vi holder dem cirka et halvt år før skolestart, og de er tiltænkt forældrene, men vi må bare sige, at forældrene kun deltager i meget begrænset omfang, siger Ebbe Rasmussen og tilføjer:

– Af en eller anden grund synes forældrene ikke, det er lige så interessant at møde op ude på deres barns skole. Da vi holdt det hos os selv, kom der flere.

Et svært valg

Hverken for Caroline eller Freja var det et nemt at skulle vælge Aabenraa Statsskole frem for Duborg-Skolen.

– Der var mange lærere og venner, der sagde, at jeg skulle give Duborg en chance, fortæller Caroline Dittweiler og tilføjer:

– Jeg synes, det var hårdt at fravælge Duborg-Skolen. Jeg får ikke en dansk-tysk studentereksamen, og jeg har stor tilknytning til Sydslesvig. Det var meget frem og tilbage for mig.

Freja Nommensen nåede at gå et år på Duborg-Skolen, før hun skiftede til Aabenraa. Hun vil gerne blive bedre til dansk og på Duborg-Skolen bliver der talt tysk i frikvartererne.
(Foto: Lars Salomonsen)

kommentar
deling del

Skriv et svar