Single Daily
af

Niels Ole Krogh

366 støtter Mia, Philipp og Malenes butik i Nørregade

Godt og vel 1000 euro om dagen i 20 dage. Det er facit for Mia, Philipp og Malene, der fik 366 personer til at medfinansiere deres plastikfri økobutik i Nørregade. Uden den finansieringsform var de næppe kommet i gang.
Godt og vel 1000 euro om dagen i 20 dage. Det er facit for Mia, Philipp og Malene, der fik 366 personer til at medfinansiere deres plastikfri økobutik i Nørregade. Uden den finansieringsform var de næppe kommet i gang.

28 gavekort a 100 euro. 40 koncertbilletter til en støttekoncert med Simon Gløde. 3500 euro fra firmafaddere.

12 timer inden Momos aktion var slut, havde 366 personer indbetalt 21.499 euro til Flensborgs nye økologiske butik. Den måde at finansiere et firma på hedder crowdfunding (massefinansiering) og bliver stadig mere udbredt i Europa.

– Vi er sådan nogen, der ville gå tomhændede fra banken, hvis vi bad om et lån. Min bror fik finansieret sin tegnefilm gennem crowdfunding. Så jeg tænkte: Det prøver vi da også, siger Malene Kjaerulf-Hoop, der blev butiksindehaver ved årsskiftet sammen med vennerne Mia Kafka og Philipp Theuer. De to kvinder har lagt støvmaskerne en halv times tid for at svare på spørgsmål fra Flensborg Avis.

Deres økobutik, Momo, vil ud over det forventelige sortiment også byde på et vegansk måltid, café, og så vil bønner, havregryn, mel, sukker og en masse andet kunne tappes i kundernes egne beholdere, så emballage af plastik bliver overflødig.

Malene er uddannet bager, Mia er yogalærer og Philipp er webdesigner. Mange af deres venner er håndværkere, og de hjælper til med at renovere de mange kvadratmeter i Nørregade.
(Foto: Martin Ziemer)

Ikke overrasket

– Vi er ikke overraskede over, at folk har støttet os. For vi ved, at der er rigtig mange i Flensborg og andre steder, der støtter et initiativ som vores. Det er også venner og familie, der hjælper os med at renovere butikken, siger Malene og kigger rundt i lokalet, hvor der de seneste dage er blevet malet vægge, slebet trægulve og gerigter.

Crowdfundingen har de ikke mindst kunnet gennemføre efter hjælp fra vennen, den kendte musiker Simon Gløde, dansk sydslesviger som Mia og Malene og med egne erfaringer inden for den fællesskabsbaserede måde at finansiere på.

Det bliver Mia, der allerede er selvstændig som yogalærer og indehaver af vegansk catering, der kommer til at stå for bogholderiet.

– Pengene, vi har fået ind via crowdfunding, er kun til låns. Folk får værdier og varer, der modsvarer indbetalingen. Beløbet er helt nødvendigt for, at vi kan finansiere de mange udgifter, der er til at renovere og købe varelager, siger Mia. Malene glæder sig over, at der netop er investeret i ny køledisk og fryser.

Hun og Malene erkender åbent, at de arbejder med et løst kalkuleret budget. Løsningerne findes i takt med, at udfordringerne opstår.

Madspild, klimaforandringer, nænsom omgang med jorden. Det er ting, der driver de tre i Nørregade til at åbne butik med café, regionale råvarer, vegansk dagens ret og emballagefri mad. Vi håber, vi kan komme til at leve af det, siger Mia (t.h.).
(Foto: Martin Ziemer)

Et vendepunkt

Det er ret pludseligt og på en lidt sørgelig baggrund, at de tre er blevet butiksindehavere.

– Vi arbejdede i butikken sidste år som ansatte hos Dieter Fürst. Han blev indlagt på sygehuset i november og døde pludselig, og så stod det ret hurtigt klart, at vi ville overtage, fortæller Malene, mens hun viser rundt i en butik, som mange tror blot er lokalet ud til Nørregade og et baglokale. Men der er en-to-tre flere rummelige rum, en lille have og en tør kælder til varelageret under hele stueetagen. Det giver plads til at mange andre nye, gode ideer, men lige nu er der sved på panden og udsigt til arbejde i døgndrift.

– Vi er den nye generation af små økobutikker, som byder på fællesskab i modsætning til de kæder, der har taget en stor del af markedet, siger Mia.

– Og vi ligger helt rigtigt her i Nørregade. Den er som en blomst, der nu folder sig ud med masser af kreativitet og mod på fremtiden, fastslår Malene.

Crowdfunding er stadig for de få

Crowdfunding er mest for folk, der har øje for mere end selve varen. Men afkastet er ofte langt højere end i banken.

Det københavnske el-cykelfirma Mate fik i den grad medvind på cykelstien, da den med en dogmevideo for et par år siden gik ud med budskabet om, at skulle den ud over rampen med sit miljøvenlige produkt, skulle mange spytte i kassen. »Køb og betal en cykel. Du får den, når den er fremstillet«, lød budskabet. 50 dage senere var der godt 20 millioner kroner indsamlet fra mange lande.

– Det er det hidtil mest succesfulde eksempel på crowdfunding i Danmark. Det er såkaldt finansiering med belønning. Altså hvor du hjælper en iværksætter i gang ved at købe et produkt, inden det er produceret, siger Michael Eis, der er formand for Dansk Crowdfunding Forening og stifter af en række platforme for den voksende måde at finansiere på.

– Det er i grunden ny vin på gamle flasker, for der er intet nyt i at bede mange om at medfinansiere en ny virksomhed. Det nye er, at vi gennem internettet hurtigt og ukompliceret kan nå en megen større potentiel investorskare, siger Michael Eis.

Fire måder

Han beskriver de fire måder at crowdfunde på:

– Belønningsbaseret: Iværksætteren sælger sine varer, inden de er produceret. Han bevarer fuldt ejerskab til sin produktion eller butik.

– Investorbaseret: Iværksætteren skaffer kapital ved at sælge ejerandele af sit ApS, A/S eller GmbH til investorer.

– Lånebaseret: Iværksætteren optager lån og betaler renter. Bevarer fuldt ejerskab.

– Donation: Folk forærer et beløb til en virksomhed, hvis koncept eller produkt de synes godt om.

England langt fremme

I Europa er det England, der er længst fremme.

– 17 procent af kapitalen, der blev fremskaffet til engelske iværksættere sidste år, kom via crowdfunding. Englænderne har lige som amerikanerne en mentalitet, hvor de gerne støtter noget, de synes er et godt initiativ, og de er også mere risikovillige. Desuden har regeringerne i de to lande boostet finansieringsformen ved indføre skattefradrag. I Danmark er der ikke den samme mentalitet. Vi går først til fonde og det offentlige og beder om penge, siger Michael Eis.

200 millioner kroner

Sidste år stod danskerne klar med 200 millioner kroner til crowdfunding via platforme, der er godkendt af Finanstilsynet.

– Det er jo kun en meget lille del af den samlede sum, der blev investeret. Når det alligevel ofte lykkes at finansiere en ny virksomhed, skyldes det, at bankerne både i Danmark og Tyskland har en rente i nærheden af nul. Sidste år var det gennemsnitlige afkast ved crowdfunding 7,4 procent. Du har så også en risiko for at miste alle dine penge, hvilket kun sjældent sker i en bank. Kigger vi på England, så er det kun syv procent af firmaerne, der gik ned, siger formanden.

FAKTA

Med venners hjælp

Momo har adresse lige ved siden af Aktivitetshuset og Dansk Centralbibliotek.

Åbner engang i foråret.

Er et kommanditselskab med tre ejere.

Opbygges ved egen og venners hjælp.

Fik på 20 dage over 21.500 euro i startkapital via crowdfunding på nettet.

Pengene medfinansierer renovering, varelager og indretning.

Investorerne får gavekort og andet, der nogenlunde modsvarer bidraget.

De tre har benyttet platformen Startnext.

Den har ifølge egen hjemmeside indsamlet 62 millioner euro til næsten 7000 projekter.

kommentar
deling del

Skriv et svar