Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

»Danskerne har latterlige forestillinger om Hitler«

Ligene raslede ud af skabet, da Frens Peters læste sin families gamle breve og optegnelser. Heri lægger hans mor og far ikke skjul på deres fascination af Hitler. Men min familie var ikke så meget anderledes end mange andre tyske familier, fortæller den tidligere flensborger i en bog, han har udsendt.
Ligene raslede ud af skabet, da Frens Peters læste sin families gamle breve og optegnelser. Heri lægger hans mor og far ikke skjul på deres fascination af Hitler. Men min familie var ikke så meget anderledes end mange andre tyske familier, fortæller den tidligere flensborger i en bog, han har udsendt.

»Det er skrækkeligt, hvad det er for nogle latterlige forestillinger, danskerne har om Hitler«.

Sådan skrev flensborgeren Ina Marie Peters i et brev til sine forældre dateret den 26. juli 1936. Hun  var i den periode på besøg hos venner i landsbyen Vejerslev ved Limfjorden og reagerede lettere forarget på den modstand mod nazismen, som hun sporede i Danmark.

Allerede i 1933 havde hendes mand, Berthold Peters, skrevet et brev til en ven i Danmark og givet udtryk for sin totale begejstring for nationalsocialismen.

Frens Peters er professor og bor i dag i Hannover. Han voksede op i Flensborg, hvor han oplevede den nationale kamp mellem dansk og tysk.

»Gid de havde lyttet«

Professor Frens Peters har gransket sin families fortid i Flensborg og skrevet en bog om det. »…Ich würde wohl Hitler wählen« hedder bogen, der handler om hans families fascination af nationalsocialismen. Bogen er baseret på dokumenter, breve og dagbøger, som Frens Peters fandt i sin mors, Ina Marie Peters’, dødsbo.

Sturmabteilung, forkortet SA, marcherer på Borgpladsen (Burgplatz) i Flensborg op til rigsdagsvalget i 1932. SA var en halvmilitær organisation for det tyske nazistparti. Stormtropperne spillede en central rolle i Adolf Hitlers vej til magten i 1930erne. Foto fra bogen

– Gid mine forældre dengang havde lyttet til deres danske venner, siger Frens Peters i dag.

Hans far, Berthold Peters, blev i 1945 meldt savnet efter at have været indkaldt til tysk krigstjeneste.

Frens Peters skriver blandt andet om det paradoks, at en del af hans nærmeste blev medlemmer af nazistpartiet, selv om de bekendte sig til humanismen og var medlem af kirken. Den ambivalente holdning var typisk for store dele af den tyske befolkning, som blev forblændet af nazi-regimets »succeser«.

Bogen citerer fra familiens omfattende korrespondance fra tiden efter folkeafstemningen i Nordslesvig og Mellemslesvig i 1920 frem til krigsbudbruddet i 1939. Grafisk er bogen sat op i stil med en tråd på Facebook med små portrætfotos af brevskriverne samt deres navn og dato fremhævet med fede typer.

Bogen tager isoleret udgangspunkt i en Flensborg-families historie i mellemkrigstiden, men er er også ment som en mere generel historie fra forfatterens side.

Ikke ualmindelig

– Min familie er ikke atypisk, men et spejl af det, som bredere kredse af den tyske befolkning tænkte dengang. Min familiehistorie afspejler en begejstring for Hitler, som var langt større, end mange tyskere var villige til at give udtryk for efter krigen, siger Frens Peters.

Han kalder sin bog for en historiebog, der er skrevet »nedefra«.

– Alle personer i bogen handlede og tænkte ambivalent. Derfor er der ingen, der entydigt kan sættes i bås. Der fandtes ikke blot nazister og anti-nazister eller »gode kristne« og »dårlige kristne«, siger Frens Peters.

Men udtrykkene »gode kristne« og »dårlige kristne« hentyder han til henholdsvis oppositionsbevægelsen i den evangeliske kirke – bekendelseskirken – og de »tyske kristne«, der var en protestantisk bevægelse, som gik ind for en germanisering af kristendommen og støttede nazisternes magtovertagelse.

Forblændelse

– Jeg ønsker ikke at fælde dom over nogen på grundlag af de anskuelser, de gav udtryk for i fortiden. Hver læser skal måske spørge sig selv, hvordan han eller hun selv havde handlet i den situation, som menneskene dengang befandt sig i. Man kan sætte sig ind i, hvorfor vore forældre og bedsteforældre ud fra idealisme og forblændelse blev til nationalsocialister. Omvendt må man ikke relativere de forbrydelser og den uret, der fandt sted, siger Frens Peters.

Han tilføjer, at mange tyskere ytrede kritik af nazi-regimet uden at være gået ind i modstandsbevægelsen.

– Ingen kan forvente af disse mennesker, at de gik så langt som til at blive martyrer, siger Frens Peters.

Han drager paralleller mellem 1930erne og den på mange måder ustabile situation, der er internationalt i dag. Fremkomsten af det, som Frens Peters betegner som »nationalisme« er én ting. Den generelle utilfredshed med levestandarden er et andet aspekt. for 80-90 år siden var der nød. I dag svinder realindkomsterne.

– Sprogbrugen minder også om før. Begrebet »Lügenpresse« er for eksempel et ord, der er blevet taget frem igen. Dertil kommer populismen og den bevidste plantning af falske oplysninger, som vi i dag kalder fake news, siger Frens Peters.

Han nævner det fingerede overfald på Gleiwitz-radiosenderen i det tysk-polske grænseområde i Schlesien den 31. august 1939. Bag overfaldet stod SSere, men polakkere fik skylden, og det kunne derfor bruges som påskud for Hitlers angreb på Polen dagen efter. Deltagerne i Gleiwitz-overfaldet var civilklædte og optrådte som polske oprørere.

Bogen indeholder ud over citater fra breve og optegnelser også forfatterens kommentarer, dokumenter, kort, fotos og afsnit om især kirkehistorien i Slesvig-Holsten.

Skolestile

Frens Peters fremhæver en række skolestile, som hans mor skrev som 16-årig i 1931, for deres beskrivelser af stemningen i Tyskland, som den var i årene op til Hitlers magtovertagelse. det samme gælder en beretning, som hans far som student skrev fra sin »Freiwilliger Arbeitsdienst« i Holsten i 1932- I dag kan man slet ikke forstå, at min bedstefar, Heinrich Peters, kunne være medlem af nazistpartiet og den nazistiske kamp- og terrororganisation Sturm Abteilung og samtidig være engageret i Bekendelseskirken, der var i opposition til den nazistiske ensretning, siger Frens Peters.

Med i bogen har han dog også den kritik, som hans onkel, Alfred Peters, gav udtryk for efter Krystalnatten  – eller »Rigspogromnatten«, som den lidt mere rammende kaldes på tysk. Krystalnatten fandt sted den 9. november 1938 i Tyskland. I løbet af denne aften og nat ødelagde nationalsocialisterne anslået omkring 7500 jødiske forretninger og nedbrændte over 200 synagoger i hele Tyskland. Onklen mener i sine optegnelser heller ikke, at Nazi-Tysklands krav på Sudeterlandet i Tjekkoslovakiet, Memel-området i Litauen og fristanden Danzig hørte nogen steder hjemme.

Bogen »… Ich würde wohl Hitler wählen« er udsendt på eget forlag og kan købes i boghandlen Rüffer i Flensborg. Bogen indeholder 310 sider.

kommentar
deling del

Skriv et svar