Single Daily
af

Bianca Kirkeby

30 år efter er den tyske Watergate-skandale stadig et mysterium

Flere spørgsmål står stadig ubesvarede i den såkaldte Barschel-affære - en politisk skandale i delstaten Slesvig-Holsten, der rystede hele Tyskland for 30 år siden.
Flere spørgsmål står stadig ubesvarede i den såkaldte Barschel-affære - en politisk skandale i delstaten Slesvig-Holsten, der rystede hele Tyskland for 30 år siden.

Barschel-affæren gennemborede sig i det politiske miljø i Slesvig-Holsten og blev en af de største politiske skandaler i Tyskland.

Skandalen bliver også omtalt som Waterkantgate på grund af dens ligheder med den amerikanske Watergate-skandale. Lighederne gælder for eksempel beskidte tricks som overvågning og bestikkelse i den politiske verden.

Offentligheden hørte første gang om sagen, da den tyske avis Spiegel skrev om manipulationerne den 6. september i 1987.

Uwe Barschel (til venstre) taler med Bjørn Engholm (til højre) den 6. marts 1983. Foto: Wulf Pfeiffer/dpa.
De to hovedpersoner i Waterkantgate: Uwe Barschel fra CDU (til venstre) og Bjørn Engholm fra SPD (til højre) taler her med hinanden den 6. marts 1983. Foto: Wulf Pfeiffer/dpa.
Uwe Barschel og Bjørn Engholm. Arkivfoto.

Detektiver, skattesvig og AIDS-anklager

Björn Engholm var spidskandidat for partiet SPD under valgkampen, der skulle afgøres den 13. september 1987. Han var manden, der skulle slå partiet CDU, som havde haft magten i årtier. Men nogen forsøgte at sætte ham i dårligt lys.

Læs mere: Nazi-musik og svinehoveder? Ny skandale truer tysk militær

Blot en uge før valgets afgørelse skrev Spiegel, at detektiver havde til opgave at udspionere spidskandidaten. Han var også anonymt blevet meldt for skattesvig. Ifølge SPD stod CDU bag den beskidte kampagne imod deres kandidat.

En pressesekretær i CDU Reiner Pfeiffer stod frem og sagde, at spidskandidaten for CDU, Uwe Barschel, havde bestilt både udspionering og anmeldelsen om skattesvig. Formålet med udspioneringen var at sætte Björn Engholm i dårligt lys – blandt andet for at bekræfte mistanken om, at han var homoseksuel og havde AIDS.

Uwe Barschel afviste alle anklager og kaldte hele sagen for en løgn.

Reiner Pfeiffer ved en aviskiosk i Hamburg 16.september 1987. Foto: dpa.

Reiner Pfeiffer ved en aviskiosk i Hamburg 16.september 1987. Foto: dpa.

Nægtede sig løgner – men trak sig alligevel

SPD endte med at være det største parti ved valgets afgørelse, men partiet havde ikke flertal. CDU og FDP havde slået sig sammen og med støtte fra mindretalspartiet SSW rådede de sammenlagt over det største antal pladser. Derfor forblev Uwe Barschel regeringschef.

Læs mere: Baggrund: Regeringspartiet under spærregrænsen

Men presset mod Uwe Barschel steg. Han blev set som en løgner, der stod bag kampagnen mod Björn Engholm. Det fik ham til at give sit æresord på, at anklagerne imod ham ikke holdt stik. Han gjorde det på et pressemøde den 18. september. Du kan se Uwe Barschel give sit ord i videoen herunder.

En uge efter løftet meddelte han, at han trådte tilbage som regeringschef. Ved nyvalget i 1988 vandt SPD stort, og Björn Engholm blev ministerpræsident.

Havde SPD betalt Pfeiffer?

Reiner Pfeiffers tidligere forlovede kontaktede det tyske magasin Stern i 1993. Her kom hun med sin version af, hvad der var sket under valgkampen.

Ifølge hende havde delstatschef for SPD, Günther Jansen, betalt Reiner Pfeiffer mindst 10.000 euro i henholdsvis 1988 og 1989. Det skulle være på grund af medlidenhed med Reiner Pfeiffer, fordi han ikke havde nogen chance efter 1987. Sagen fik også navnet ”skuffe-affæren,” fordi han havde opbevaret pengene i en skuffe derhjemme.

Som følge af de oplysninger trådte Björn Engholm tilbage. Han indrømmede, at han havde kendt til Reiner Pfeiffer langt før valget i 1987. Samtidig ramlede SPD ind i en troværdighedskrise – partiets partichef og nyudpegede kanslerkandidat forlod også  partiet.

Tesen om, at pengene til Reiner Pfeiffer var kommet fra SPD og ikke privat fra Günther Jansen er aldrig blevet bevist.

Uwe Barschel ved pressekonferencen den 18. september 1987. Foto: Werner Baum/dpa.

Uwe Barschel ved pressekonferencen den 18. september 1987. Foto: Werner Baum/dpa.

Barschel fundet død på hotel

En reporter fra Stern fandt Uwe Barschel død på et hotel i Geneve den 11. oktober 1987. Uwe Barschel var iført tøj og lå i hotelværelsets badekar.

Det er stadig ikke blevet bevist, om den dengang 43-årige politiker begik selvmord eller blev myrdet. Mordspekulationerne går fra hemmelige efterretningstjeneste til en ubevidst deltagelse i illegal våbenhandel.

Uwe Barschel døde af en medicinsk cocktail. En retsmediciner har stillet spørgsmålstegn ved, om manden selv kunne have indtaget den sidste dosis af medicinen.

En offentlig anklager udtalte i 2007, at det hverken er et klassisk selvmord eller klassisk mord. Tidligere chefefterforsker Henrich Wille og Uwe Barschels familie har været overbeviste om, at der er tale om mord.

Henrich Wille. Arkivfoto.

Henrich Wille. Arkivfoto.

kommentar
deling del

Skriv et svar