Single Daily
af

Thomas Schumann

»Frisisk sprog er på intensiv-afdelingen«

SSFs formand Jon Hardon Hansen kan godt forstå noget af den kritik, som formanden for Friisk Foriining rettede mod Skoleforeningen og danskerne.
SSFs formand Jon Hardon Hansen kan godt forstå noget af den kritik, som formanden for Friisk Foriining rettede mod Skoleforeningen og danskerne.

Bahne Bahnsen – formanden for Friisk Foriining – leverede i torsdagsavisen en skriftlig bredside rettet mod danskerne og Dansk Skoleforening for Sydslesvig. I et læserbrev beskylder han danskerne for at have fortrængt frisisk kultur og Skoleforeningen for at forsømme implementeringen af det frisiske i Nordfrisland.

Læs Bahne Bahnsens læserbrev nederst i artiklen.

Det er en kritik, som formanden for Sydslesvigsk Forening (SSF), Jon Hardon Hansen til en vis grad kan følge.

– Jeg kan godt forstå, at Bahne Bahnsen i sin fortvivlelse over, hvordan det er gået frisisk kultur siden 1864, råber vagt i gevær. Frisisk sprog ligger på intensivafdelingen. Det er et råb om hjælp, udtaler Jon Hardon Hansen.

Han tilføjer, at han i sit daglige arbejde som præst på Sild oplever tilbagegangen for frisisk sprog.

SSFs formand Jon Hardon Hansen mener, at der er mere man kunne gøre for at redde det frisiske sprog. (Foto: Lars Salomonsen)

SSFs formand Jon Hardon Hansen mener, at der er mere man kunne gøre for at redde det frisiske sprog. (Foto: Lars Salomonsen)

Samarbejde med friserne er velkonsolideret

Imidlertid er han uenig i, at danskerne – før som nu – skulle have fortrængt frisisk kultur. Under den danske konge kunne friserne leve uberørt. Først efter 1864 har frisisk kultur oplevet en deroute, påpeger Jon Hardon Hansen.

– Vores samarbejde med friserne i dag er velkonsolideret. Via SSF har vi videreformidlet 70.000 euro til en frisisk amtskonsulent og 90.000 euro til frisiske aktiviteter – så jeg synes set med SSF-øjne, at det danske mindretal yder friserne en betydelig støtte, siger Jon Hardon Hansen og tilføjer, at Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) også har givet friserne en politisk stemme.

Han mener imidlertid, at der stadig er meget der kan gøres.

– Det ville være ønskværdigt, hvis Vesterland-Kejtum danske skole på Sild var en hjemstavnsskole. Men vi er godt på vej til at styrke frisisk sprog i danske og tyske skoler, samt i det offentlige rum med skiltning på frisisk, påpeger Jon Hardon Hansen.

Læs også: Leder: Hiinj tid for din kritiik, 
liiwe Bahne Bahnsen

Sprog dør, hvis forældrene ikke taler det med deres børn

Netop undervisning i frisisk er en måde at redde sproget fra at uddø, fortæller lektor Jacob Thøgersen fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.

– I Wales og Irland har man haft en vis succes med at undervise i irsk og walisisk. Folk er blevet mere bevidste om sproget, siger Jacob Thøgersen.

Han tilføjer, at medier som radio, avis og tv også kan hjælpe. Men allervigtigst er det, der sker inden for hjemmets fire vægge.

– Det, som får et sprog til at uddø, er, når forældrene ikke længere taler det med deres børn, forklarer Jacob Thøgersen.

Sydslesvigudvalget: Godt samarbejde mellem danskere og frisere

Selv om tonen over for danskere og Dansk Skoleforening for Sydslesvig var hård i Bahne Bahnsens læserbrev,  rykker det ikke ved Sydslesvigudvalgets opfattelse af det dansk-frisiske forhold.

– Jeg har den opfattelse, at der i det danske mindretal er stor lydhørhed over for friserne, siger Martin Henriksen, Dansk Folkepartis medlem af Sydslesvigudvalget.

Han mener at Bahne Bahnsen risikerer at skyde sig selv i foden med sit læserbrev.

– Man kan ikke forvente, at frisisk får meget plads i Skoleforeningen, da den primært varetager dansk sprog og kultur, uddyber Martin Henriksen, som tilføjer, at Dansk Folkeparti ikke nødvendigvis opfordrer Skoleforeningen til at undervise i frisisk, men at hans parti ikke vil kritisere Skoleforeningens beslutning.

Både Martin Henriksen (t.v) og Christian Rabjerg (t.h.) har indtrykket af et godt samarbejde mellem frisere og det danske mindretal.

Både Martin Henriksen (t.v) og Christian Rabjerg (t.h.) har indtrykket af et godt samarbejde mellem frisere og det danske mindretal.

Socialdemokraternes medlem af Sydslesvigudvalget, Christian Rabjerg Madsen, vil ikke kommentere den aktuelle sag, men udtaler sig i stedet i generelle vendinger om forholdet.

– Jeg glæder mig over, at Skoleforeningen fokuserer på frisisk kultur og sprog. Det er glædeligt, og det er en kulturel berigelse af de danske skoler. Det er klogt af Skoleforeningen at satse på det frisiske, siger Christian Rabjerg.

Han tilføjer, at Sydslesvigudvalget ofte møder mange frisere, og at han oplever et godt og givende samarbejde.

Bahne Bahnsens læserbrev 12.10.2017

Mindretallenes skole?

Af Bahne Bahnsen, formand for Friisk Foriining

Tak til Rasmus Meyer for en virkelig god artikel på forsiden af Flensborg Avis den 10. oktober, »om mere frisisk i de danske skoler.«

Thede Boysen har jo fuldstændig ret i, at vi som frisere i langt højere grad skal være agtpågivende over for andre kulturer, der dominant prøver på at borteliminere eksistensen af den frisiske kultur og bevidsthed. Dominante kulturer er f.eks. den tyske, hollandske og turismekulturen, der ikke levner plads til andre end dem selv. De efterlader – både sprogligt og kulturelt – et overfladisk tomrum.

Også danskerne er verdensmestre i fortrængning af andre kulturer – herunder den frisiske. Selv om den frisiske kultur har eksisteret i mere end 2000 år i Vadehavet ned langs Frisia Mare, lige fra Ho, Fanø, Rømø og Ribe/Ripen i Danmark og ned til Harlem i Nederlandene, er det lykkedes danskerne fuldstændig og totalt at fjerne alle begreber, der har med frisisk at gøre: Navne, arkitektur, sproget etc. Tænk bare det utænkelige, at Guldhornene, der blev fundet i den frisiske marsk vest for Tønder – var frisiske guldhorn?

Alt i området fra Ho til Tønder bliver af danskerne defineret som »Vestslesvigsk«.

Mine forgængere i Friisk Foriining arbejdede ihærdigt efter 2. Verdenskrig for at få 1920-grænsen flyttet ned til Ejderen, sådan at Nordfrisland ville kunne ligge i Danmark. Sådan ville den danske regering det ikke, og grænsen er, hvor den er. Set med nutidens øjne kunne man sige, at der ikke er noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet!

Derefter var strategien for Friisk Foriining dengang, at man ville fremme så meget »dansk« som muligt i Sydslesvig, som modvægt til det »tyske« for derved at opnå en optimal kulturmangfoldighed. Derfor accepterede Friisk Foriining også alle de danske skoler, vi har i Nordfrisland i dag.

Men, dog kun under forudsætning af, at disse skoler var/blev hjemstavnsskoler, hvor der selvfølgelig skulle være plads til det frisiske. Hvilket ikke er sket! Jeg håber ikke, at danskerne opfører sig på Grønland på tilsvarende vis over for grønlænderne, som de gør i Nordfrisland? I stort set 70 år har Dansk Skoleforening forsømt at implementere det frisiske i Nordfrisland – vores hjemstavn.

Skoleforeningen er efter den nye slesvig-holstenske grundlov og skoleloven – idag – forpligtet til, at varetage det frisiske sprog – og dets kulturelle interesser, for at denne kultur kan leve og bevares. Derfor også hele den aktuelle diskussion om de nye læreplaner og implementeringen af det frisiske.

Når Eberhard von Oettingen i Flensborg Avis påstår, at han har haft møder med Friisk Foriining og en frisisk sparringsgruppe om de nye læreplaner, så passer det ikke. Vi fra Friisk Foriinings side har ikke haft møder med Eberhard von Oettingen!? Det kan være, at han ikke ved, hvem Friisk Foriining er, og har holdt møder med andre »udkantsfolk«!

Det frisiske mindretal har hvert år to møder med delstaten Slesvig-Holsten og Kiel-regeringen i »Friesenrat« under ledelse af landdagspræsident Klaus Schlie.

Det frisiske mindretal har hvert år to møder med forbundsregeringens repræsentanter i Berlin i »Gremium der Friesen in Deutschland« i indenrigsministeriet. Alt dette, for at varetage vore grundlovssikrede kulturelle og sproglige rettigheder som anerkendt mindretal i Tyskland.

Har vi – det frisiske mindretal – sådan nogle institutionaliserede møder med Skoleforeningen? Nej. Har vi haft det i de sidste 70 år? Nej!

Vi har Anne Kristiene Hahn, der er vores repræsentant i styrelsen, men vi har også en landdagsmand i Landdagen i Kiel, og vi har et forbundsdagsmedlem/CDU fra Nordfrisland i Forbundsdagen. Men aligevel skal vi have gremium-møder. Det er der, hvor vi flytter grænser. Dette har noget med respekt og anerkendelse at gøre!

Thede Boysen stiller i sit læserbrev jo berettiget spørgsmål ved, om Skoleforeningen overhovedet er en skoleforening for mindretallene i Sydslesvig ? Jeg har i 13 år gået i de danske skoler i Sydslesvig. I alle disse år har jeg aldrig – ikke en eneste gang – hørt ordet frisisk, eller et frisisk ord, eller – »vi er mindretal, og mindretalspolitik er fredspolitik«! Men jeg har i hundreder af milloner gange hørt »hjemme i Danmark« – på dansk hedder det sådan!

Den danske stat og dens repræsentanter må lære at leve med, at vi er to samarbejdende mindretal, der bor i Tyskland. Hvilket Danmark – i en europæisk og demokratisk sammenhæng – burde være glad og taknemmelig for! Set med frisiske øjne har vi tabt 70 års stabilisering og udvikling af vores frisiske sprog og kultur i Nordfrisland.

Dette efterlader selvfølgelig dybe frustrationer og et tomrum af uærlighed, der nødvendigvis skal følges op af nye frisiske visioner.

kommentar
deling del

Skriv et svar