Single Daily
af

Thomas Schumann

Uenighed om øvre flygtningegrænse mellem CDU og CSU

På søndag skal Angela Merkel og Horst Seehofer diskutere CSUs krav om en øvre grænse for, hvor mange flygtninge Tyskland kan tage imod.
På søndag skal Angela Merkel og Horst Seehofer diskutere CSUs krav om en øvre grænse for, hvor mange flygtninge Tyskland kan tage imod.

Det er svære forhandlinger der skal overstås, hvis CDU, FDP og De Grønne skal gå sammen i en såkaldt Jamaica-koalition. Men før Merkels CDU kan begynde samtalen med de to andre partier, skal hun på søndag have skabt enighed med det bayerske søsterparti CSU, om hvordan en kommende regering skal se ud.

CDU og CSU indgår i en fælles union i Forbundsdagen, men ser nogle gange forskelligt på politiske emner. Det er særligt kommet til udtryk i flygtningedebatten, hvor CSUs formand Horst Seehofer har krævet en strammere kurs end den Angela Merkel har ført.

En stor hurdle i forhandlingerne på søndag er CSUs krav om en øvre grænse for, hvor mange flygtninge Tyskland kan tage imod. Som reaktion på den vælgerlussing sydtyskerne gav CSU og som optakt til det kommende delstatsvalg i Bayern i 2018 forsøger CSU at skærpe sin konservative profil, ved at øge trykket på CDU.

– Konflikten er almindeligt kendt. CDU og CSU har forskellige holdninger. Nu må konflikten finde en endelig løsning, udtalte CDUs gruppeformand Volker Kauder til avisen Passauer Neuen Presse. Han afviser at CDU/CSU laver et hop mod højre i flygtningepolitikken.

– I fremtiden bliver valg også vundet med en fornuftig midterkurs, understregede Volker Kauder.

Forbundskansler Angela Merkel (CDU) og CSUs formand samt bayersk ministerpræsident Horst Seehofer skal søndag finde frem til en fælles kurs forud for regeringsforhandlingerne i Berlin. (Foto: Nicolas Armer/dpa)

Forbundskansler Angela Merkel (CDU) og CSUs formand samt bayersk ministerpræsident Horst Seehofer skal søndag finde frem til en fælles kurs forud for regeringsforhandlingerne i Berlin. (Foto: Nicolas Armer/dpa)

Utålmodighed fra De Grønne og FDP

De Grønne og FDP opfordrer samtidig CDU og CSU til hurtigt at nå til enighed om en øvre grænse for flygtninge.

– CDUs og CSUs diskussioner bør ikke vare helt til jul, udtaler gruppeformand for De Grønne Anton Hofreiter.

Fra FDP lød der en opfordring til Merkel.

– Hun er angiveligt den mægtigste kvinde i verden. Hvorfor lykkes det hende så ikke, at få fastlagt en linje mellem CDU og CSU med den magt og forhandlingsevne hun besidder, udtalte FDPs næstformand Katja Suding.

 

kommentar
deling del

Skriv et svar