Single Daily
af

Rasmus Meyer

Sydslesvigsk modstand mod Mindretallenes Hus

SSF ser stort potentiale i projektet Mindretallenes Hus. Men organisationer og foreninger i Det Sydslesvigske Samråd er skeptiske over for projektet.
SSF ser stort potentiale i projektet Mindretallenes Hus. Men organisationer og foreninger i Det Sydslesvigske Samråd er skeptiske over for projektet.

– Vi er i år 2017, og jeg kan slet ikke se, at der er brug for et helt pakhus for at samle data om mindretallene. Der findes langt bedre løsninger på det tekniske område.

Det siger Udo Jessen, formand for Dansk Skoleforening for Sydslesvig, om Sydslesvigsk Forenings (SSF) planer om at etablere et Mindretallenes Hus i Nørregade.

Huset skal ifølge SSF bruges som datacenter, konferencecenter og som kontor for mindretalsorganisationen FUEN, der for tiden holder til i en lejlighed i baggården af Flensborghus.

– Jeg mener, at vi har mødelokaler og konferencerum nok. I det mindste i Flensborg. Jeg kan ikke se, at vi har brug for nye mursten til det formål, tilføjer Udo Jessen og understreger, at han godt kan se mening i at lave et Mindretallenes Hus.

Læs også: SSF-formand tror fortsat på mindretallenes hus

Flere bygninger i Nørregade er overflødige

Kritikken handler udelukkende om, hvorvidt der er brug for en ny bygning til formålet.

Lignende udtaler sig Kirstin Asmussen, formand for Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU). Hun siger, at det godt nok er et SSF-projekt, der i grunden ligger uden for SdUs virkeområde. Men selv om projektet er i SSFs regi, har hun en holdning til, hvorvidt der er brug for nye bygninger i Flensborg.

– Jeg ville ønske, at man ville se på det danske mindretal som helhed. Vi bør bruge mere tid på at overveje, hvor vi kan gå fælles om ting, siger Kirstin Asmussen og peger på Centralbiblioteket, der har meldt ud, at der er ledige kvadratmeter i bygningen.

Kirstin Asmussen, formand for Sydslesvigs dansk Ungdomsforeninger (SdU). (Foto: Lars Salomonsen)

Kirstin Asmussen, formand for Sydslesvigs dansk Ungdomsforeninger (SdU). (Foto: Lars Salomonsen)

Det er Christian Jürgensen, formand for bestyrelsen i Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, enig i.

– Man kunne godt brug biblioteket til det formål. Vi har i forvejen flere organisationer med i bygningen. Der er for eksempel Nordisk Informationskontor, så Dansk Centralbibliotek er langt mere end et bibliotek, lyder det fra Christian Jürgensen.

– Desuden har vi åbent fra klokken 9-19, bygningen ligger godt, og der er ledig kapacitet, tilføjer han og giver til kende, at man i Centralbiblioteket er meget åben for at tale med SSF om et eventuelt samarbejde.

Christian Jürgensen, der udtaler sig på vegne af Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig – ikke på vegne af Det Sydslesvigske Samråd, som han for tiden er formand af, siger desuden:

– Jeg mener, at flere bygninger i Nørregade er overflødige, og jeg mener, man bør tage højde for de signaler, der er kommet fra København vedrørende for mange mursten i Sydslesvig.

Christian Jürgensen, formand for bestyrelsen i Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. (Foto: Lars Salomonsen)

Christian Jürgensen, formand for bestyrelsen i Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. (Foto: Lars Salomonsen)

SSF-formand forundret

Jon Hardon Hansen undrer sig over kritikken fra kollegaerne i Det Sydslesvigske Samråd. Han forklarer, at Samrådet i 2016 blev informeret om SSFs ønske om at sende en projektansøgning til Sydslesvigudvalget.

Dengang støttede flere af Samrådets medlemmer ansøgningen. Andre afholdt sig, men de gik ikke imod ansøgningen.

kommentar
deling del

Skriv et svar