Single Daily
af

Niels Ole Krogh

2400 tyske fartbøder til danske bilister

Politiet har i høj grad gjort brug af muligheden for siden den 1. juli at sende fartbøder til danskere, der blæser på hastighedsbegrænsninger. Flest fartbøller blev registreret på broen over Kielerkanalen, Rader Hochbrücke, skriver sh:z.

Danmark blev som det sidste EU-land koblet på System Eucaris (European Car and Driving License Information System) i juli, og siden da har det været muligt for tysk færdselspoliti at få indsigt i, hvem der ejer bilen og sende bøderne til dem i Danmark.
Inden for de seneste fire måneder er der således sendt 2409 bøder til naboerne mod nord. Seks ud af ti overtrædelser af hastighedsgrænserne blev registreret på Rader Hochbrücke, motorvejsbroen over Kielerkanalen. Af samtlige udstedte fartbøder står dansk indregistrerede biler for 15 procent af fartovertrædelserne.

Nyt anlæg på vej

Antallet af trafiksyndere på broen er dog højere. Fotoanlægget aktiveres først, når en bil kører mere end 115 kilometer i timen, selv om fartbegrænsningen ligger på 100 – ved stærk vind sågar på 60 kilometer i timen. Et nyt, bedre anlæg tages i brug om ti dage.
– Vi ved ikke, om det er rygtedes i Danmark, at trafiksyndere går fri. Men jeg håber, at vores bøder vil få danskerne til at forstå, at trafikreglerne selvfølgelig skal overholdes i Tyskland, siger talsmanden for landspolitiet, Torge Stelck, til sh:z.
Han ved ikke, hvor stor en sum, danskerne skal af med.
Siden 2018 har politiet registreret 53.499 uopklarede trafikovertrædelser begået af udlændinge. Heraf skete knap halvdelen – 25.134 – på Rader Hochbrücke.

kommentar
deling del

Skriv et svar