Single Daily
af

Thomas Schumann

2018 var et dårligt år for vindmøllebranchen

Det irriterer Bundesverband Windenergie i Slesvig-Holsten, at det går så langsomt med at opføre nye vindmøller. Et moratorium har sat udbygningen af vindkraft på pause.
Det irriterer Bundesverband Windenergie i Slesvig-Holsten, at det går så langsomt med at opføre nye vindmøller. Et moratorium har sat udbygningen af vindkraft på pause.

Det er med utilfredshed at vindbranchen i Slesvig-Holsten kigger tilbage på 2018.

– Årets motto har været stilstand, siger den lokale formand for Bundesverband Windenergie (BWE), Marcus Hrach til det tyske presseagentur dpa.

– Man kan virkelig ikke fremhæve særlig mange ting, hvor man kan sige, at Slesvig-Holsten er gået forrest, tilføjer han.

Siden 2015 må der i Slesvig-Holsten kun opføres nye vindmøller med en særtilladelse. Men der gives der alt for få af, mener den lokale formand for Bundesverband Windenergie (BWE), Marcus Hrach. Arkivfoto: Lars Salomonsen

Han er især kritisk over for de nye afstandsbestemmelser for opførelsen af nye vindmøller, som han tvivler på vil øge befolkningens accept af vindkraften. For ham er der andre faktorer, som spiller en større rolle.

– Accept opstår gennem borgerinddragelse og mere oplysning om vindkraftens gavnlige effekt på klimaet, siger Marcus Hrach.

Meget at indhente

Siden 2015 har der været udstedt et moratorium, som forbyder opførelsen af nye vindmøller. Forvaltningsdomstolen dømte anlægsbestemmelserne ugyldige, fordi de teoretisk set gjorde det muligt at opføre vindmøller hvor som helst i Slesvig-Holsten.

Det er ganske vist muligt at blive fritaget fra reglerne, men ifølge BWE er der i 2017 og 2018 kun blevet givet 40 af den slags særtilladelser.

Marcus Hrach håber, at der i 2019 vil blive givet flere tilladelser.

– Vi har virkelig meget at indhente. Hvis vi vil nå vores byggemål i 2025, kan vi ikke tillade os at miste endnu et år, siger Marcus Hrach.

Delstaten vil i 2025 opnå en vindenergi-ydelse på ti gigawatt. I dag ligger den på 6,5.

kommentar
deling del

Skriv et svar