Single Daily
af

Lars Geerdes

Ezra er den yngste kandidat til landdagsvalget

Ezra Toguz er fortaler for ligestilling og imod racisme.
Ezra Toguz er fortaler for ligestilling og imod racisme.

For den 19-årige Ezra Toguz fra Kiel er det ikke kun det første landdagsvalg, hvor hun har ret til at stemme. Hun har også ladet sig opstille for partiet Die Linke.

Hun er placeret på valglistens syvendeplads og er dermed den yngste landdagskandidat i Slesvig-Holsten.

At unge vælgere i Slesvig-Holsten kan stemme for første gang som 16-årige, finder hun meget positivt.

Læs mere: Stadig mangel på unge kandidater trods [valgalder] på 16 år

– Således bliver de unge interesseret i at involvere sig i politik. Så de kan have noget at sige, siger hun.

For hende er det derfor vigtigt at gå foran med et positivt eksempel og være en kandidat, som de unge vælgere kan identificere sig med.

Ezra Toguz er kurdisk alevi-muslim med rødder i Tyrkiet. Hvad politisk
undertrykkelse betyder, har hendes forældre selv oplevet i deres
hjemland Tyrkiet. Foto: privat.

For Toguz er politik en selvfølge.

Ezra Toguz er kurdisk alevi-muslim med rødder i Tyrkiet. Hvad politisk undertrykkelse betyder, har hendes forældre selv oplevet i deres hjemland Tyrkiet. Toguz’ fætre er aktive i forskellige kommunistiske organisationer i Tyrkiet, og Toguz blev derfor tidligt politisk præget.

– Jeg har altid kæmpet mod fascisme, racisme og kapitalisme, og jeg drager nu disse emner med ind i valgkampen, forklarer skoleeleven.

Ud over valgkampen skal hun for tiden læse til sine A-eksamener.

– Det er meget stressende, men med en god planlægning er det muligt at gøre begge dele samtidig. I partiet er de også meget hensynsfulde, siger Toguz.

På trods af sin unge alder har hun ikke haft problemer med at blive respekteret af sine ældre kolleger.

– I partiet blev man glad, da jeg sagde, at jeg vil stille op til valget. Det gav ikke nogen problemer, siger Toguz.

Da hun selv har indvandrerbaggrund, har hun allerede flere gange lært på den hårde måde, at der i mange situationer stadig ikke er ligestilling i hverdagen.

Ligestilling står derfor også på hendes politiske dagsorden.

– Jeg ønsker at tage mig af spørgsmål, der angår de unge. Og jeg ønsker at vise, at der ikke kun er gamle mænd i politik, siger Toguz.

kommentar
deling del

Skriv et svar